Boganmeldelser

INDSIGTSFULD KRITIK AF TRADITIONEL PSYKIATRI

Loren Mosher, Lorenzo Burti
Oversat fra amerikansk af Lene Bagger

Samfundspsykiatri En praktisk håndbog

København: Hans Reitzels Forlag 1996
276 sider, kr. 298

Samfundspsykiatri' er en velovervejet og velfunderet bog om psykiatrien uden for hospitalerne, der herhjemme går under betegnelsen distrikts- og socialpsykiatrien.

Rammen for det psykiatriske arbejde uden for hospitalerne defineres bredere, og betegnelsen samfundspsykiatri bruges bevidst i stedet for vore hjemlige begreber distriktspsykiatri og socialpsykiatri. Det samfundspsykiatriske arbejde tager sit udgangspunkt i de behov for psykiatrisk service, der måtte være i et lokalsamfund, og i den individuelle behandling ligger udgangspunktet også anderledes end i den traditionelle psykiatri. Det beskrives således ''. . . vi foretrækker at se symptomer som udtryk for utilfredsstillede behov, der kan erkendes og tilfredsstilles, snarere end som et udtryk for hypotetiske, underliggende patologiske processer . . .''

Mosher og Burti ligger i deres holdninger langt fra den traditionelle psykiatri og dens fiksering på symptomer, sygdom og medicin. De begynder med en analyse af psykiatriens problemer i dag. De lægger kritisk afstand til de herskende tendenser inden for psykiatrien. Kritikken er både nuanceret og indsigtsfuld, er på ingen måde 'hellig', men giver udtryk for både omtanke og dybde. En af forfatternes teser er, at man bør nedlægge flere sengepladser og overføre ordentlige ressourcer til samfundspsykiatriske projekter. Tanken er både radikal og provokerende i en hjemlig debat, hvor stort set alle råber på flere sengepladser.

Analysen fører frem til en beskrivelse af forfatternes egne erfaringer i arbejdet med det psykisk syge menneske. Her bliver bogen meget konkret og fungerer samtidig som en praktisk håndbog for såvel den uerfarne som den erfarne medarbejder inden for det psykiatriske arbejdsfelt.

Bogen rummer et udmærket afsnit om samtalen med den psykiatriske patient og engagementet i det langvarige behandlingsarbejde. Der gives mange caseeksempler, som illustrerer forfatternes arbejdsmetoder og teoretiske overvejelser. I disse afsnit er der gode muligheder for at finde inspiration til og refleksion over eget arbejde. Det er både arbejdslederen, der kan få ideer til udviklingen af arbejdet, og medarbejderen, der kan blive klogere på sin egen kommunikation med den psykisk syge.

Bogen tager et par store spring. Den går fra analyse til beskrivelse af erfaringer med amerikanske bruger- og pårørendeorganisationer og videre med amerikanske erfaringer med samfundspsykiatri, springer til en grundig beskrivelse af de italienske erfaringer med nedlukningen af de psykiatriske hospitaler og slutter med en kritisk gennemgang af den medicin, der bruges i psykiatrien.

Samfundspsykiatri er en inspirerende bog. Den kommer med vigtige erfaringer fra det samfundspsykiatriske arbejde og med gode, velargumenterede og anderledes synspunkter til den psykiatriske debat.

Af Robert Olsen, forstander på Mændenes Hjem. 

DE GODE INTENTIONER INDFRIS IKKE

Britta Nørgaard

Habermas i praksis – en indføring i dele af teorierne

Aalborg: Skipper Clement Seminariet 1996
78 sider, kr. 90

Bogen er bygget op som to dele. Den første del er en teoretisk indføring i dele af den tyske filosof og samfundsteoretiker Jürgen Habermas' teorier, i alt små 30 sider. I anden del på godt 30 sider tages forskellige emner op, sundhedsvæsenet, medier og pædagogik, der så analyseres i lyset af Habermas' teorier.

Bogen er et forsøg på en indføring i nogle af Habermas' tanker, og målgruppen er således begynderhold i filosofi, herunder sygeplejestuderende og elever på seminarierne.

Den første del er svær at læse. Det kan være arbejdskrævende at sætte sig ind i Habermas' teorier, men det største problem er her, at teorierne ikke præsenteres forståeligt. Forfatteren anvender for mange fremmed- og fagord uden at definere dem, sproget er uklart og mange sætninger uforståelige. Selv nogle centrale begreber fra Habermas' teorier kommer aldrig til at stå helt klart. I værste fald finder læseren ikke ud af, hvad Habermas egentlig mener, og hvad hans teorier faktisk går ud på.

Britta Nørgaard gennemgår begrebet universalpragmatik, forstået som en kommunikativ kompetence, hvor hun tager en række temaer op i denne sammenhæng og diskuterer de indbyrdes relationer. Handlings- og rationalitetstyper omtales, inden den afsluttende redegøres for system- og livsverden, herunder drapering.

I anden del tager forfatteren nogle aktuelle problemstillinger op og kommer med en personlig analyse af, hvorledes områderne kan ses i lyset af Habermas' ideer. Sundhedsvæsenets forebyggelsesmetoder diskuteres i forhold til system- og livsverden. Forfatteren præsenterer også interessante overvejelser, da hun belyser edb ved hjælp af universalpragmatikken, samt videre diskuterer kommunikation i forhold til blandt andet køn. Endelig berøres pædagogik og undervisning i forhold til Habermas' teori.

Anden del er klart den bedste. Der startes en række diskussioner, og der flettes en repetition af teorierne ind, som hjælper til en forståelse af Habermas' tanker. To kapitler har således også tidligere været trykt i anden sammenhæng.

Det uklare sprog, der tynger bogen, rejser spørgsmålet, om den pædagogisk kan bruges som en indføring i teorierne. Det skal ikke kritiseres, at bogen aldrig når at gå i dybden, da det ikke har været forfatterens intention, men en mere kritisk tilgang, hvor også teoriernes svagheder blev omtalt, kunne dog godt ønskes.

En bog med gode intentioner, der dog ikke indfris.

Af Annette Fløe, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, exam.art. i filosofi, medicinsk afdeling V, Århus Kommunehospital.

GENERALISTENS HØJBORG

Marit Solheim

Kan eg komme inn?
Verdiar og val i heimesjukepleie

Oslo: Universitetsforlaget 1996
232 sider, kr. 310,-

Første del handler om rammerne for sygepleje i hjemmet, og der gøres kort og meget konkret rede for begreber som menneskesyn, sundhed og sygdom, livskvalitet, sygepleje og hjemmesygepleje. I denne del beskrives også rammerne for et førstegangsbesøg hos en klient, dataindsamling, behovsvurdering og mål for plejen med den forudsætning, at klienten er en ligeværdig samarbejdspartner. Der tages hensyn til klientens egen vurdering, og at der kan være uenighed om, hvad behovet egentlig er.

Dette kapitel er oplagt litteratur for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter før praktik i hjemmesygepleje og lokalcenter.

'Mit hjem er min borg' er en af overskrifterne i anden del. Her beskrives hjemmet som borg, men også som fængsel, og dets betydning for vor dagligdag. Her fokuseres på sygeplejerskens rolle som sygeplejerske uden for sygehuset uden de tekniske hjælpemidler, man er vant til, faldgruberne ved at arbejde alene, og at sygeplejersken bliver blind for egen praksis.

I seks relevante kapitler beskrives hjemmesygeplejen til forskellige grupper af patienter. Men der er forskel på tilbuddene til de forskellige grupper og organiseringen af plejen i Norge og i Danmark.

Derfor er kapitlerne om den grundlæggende sygepleje de bedste. Kapitlet om at være kronisk syg er af stor værdi, idet der her beskrives forskellige former for mestring af kronisk sygdom, sygepleje-patientrelationer i denne forbindelse, pædagogik og faldgruber.

Marit Solheim medtager også begrebet 'biografisk arbejde', om det at bevare sig selv med en kronisk sygdom.

Problemstillingerne vedrørende ældre med reduceret egenomsorg er behandlet, herunder flytning til plejehjem. I kapitlet om alvorligt syge og døende mangler jeg omtale af mulighederne for plejeorlov og medicin efter bistandslovens ¶ 57, som er centralt, når man taler om at pleje døende.

Det sociale netværk fylder en del. Her beskrives forholdet mellem den formelle og uformelle omsorg, pårørendes forskellige roller i forhold til patienten og hjemmesygeplejersken samt de forventninger, pårørende kan have til hjemmeplejen.

I forhold til det uformelle netværk skal hjemmesygeplejersken være den, der skaber tryghed for, at omsorgen er forsvarlig, og hjælpe med at lette ansvaret for familien.

Tredje del handler om samarbejdspartnere, samarbejdsrelationer og muligheder for tværfagligt samarbejde og organisering.

Etiske problemstillinger behandles i forhold til forskellige patientgrupper. I denne forbindelse behandles hjemmesygeplejerskens problemer med at arbejde alene, og holde sin viden ajour og udvikle sin faglighed.

Hjemmesygeplejen bliver gerne kaldt generalistens højborg, og hjemmesygeplejerskens rolle som generalist og de muligheder for fleksibilitet og begrænsninger der ligger i denne rolle behandles også.

Bogens målgruppe er sygeplejestuderende og sygeplejersker på efteruddannelse og efter min mening også social- og sundhedsassistenter. For hjemmesygeplejersker med erfaring vil bogen være velegnet som baggrund for diskussion og refleksion over egen praksis.

Det nynorske sprog og relationerne til norske forhold vil muligvis afskrække en del læsere. Det er synd, for det sygeplejefaglige indhold er godt, konkret og absolut velegnet i dansk hjemmeplejeregi.

Af Lene Gredal, assisterende ledende hjemmesygeplejerske i Skanderborg Kommune.

FOKUS PÅ FORSØMTE OMRÅDER

Margo McCaffery, Alexandra Beebe
Oversat fra engelsk til norsk af Bodil Sunds, Torgeir Ulshagen
Smerter
Lærebok for helsepersonell
Ad Notam Gyldendal AS Oslo 1996
302 sider, n.kr. 396,-

Jeg har i mange år været bekendt med og ofte brugt den oprindelige amerikanske udgave fra 1989, som forfatterne allerede samme år høstede anerkendelse for, idet den blev udnævnt til årets bog af 'The American Journal of Nursing'.

Forfatterne retter fokus på områder, som er forsømt inden for dansk sygeplejelitteratur. Jeg vil fremhæve kapitlet om kroniske ikke-maligne smerter. Det beskriver et ofte efterlyst område, nemlig inspiration til retningslinier for sygeplejen ved den kroniske ikke-maligne smertepatient, når denne er indlagt i et sygehusmiljø.

Afsnittet har også en rigtig god oversigt over, hvilke fejlagtige opfattelser sygehuspersonale kan have af patientgruppen. Bogen giver en grundig, teoretisk indføring i dataindsamling, vurdering og pleje af smertepatienten, sygeplejerskens rolle og ansvar, farmakologi, postoperativ smertebehandling, hudstimulation og andre ikke-invaderende metoder samt smerter hos børn og ældre.

Megen inspiration til praksis kan hentes i de mange eksempler på pleje- og behandlingsprogrammer, vurderingsskemaer og ideer til retningslinier for planlægningen af sygeplejen og analyse af problemområdet. Jeg vil varmt anbefale bogen til sygeplejersker og nærtliggende faggrupper som fx fysioterapeuter.

KONCENTRERET STOF, MEN FOR MEGET VALGT FRA

Vigdis Bunkholdt

Psykologi - En innføring for helse- og sosialarbeidere

Oslo: Tano 1996
290 sider, kr. 398,- 

Forfatterens udgangspunkt er, at mennesker af naturen er sociale væsener, og at de gennem hele livet har behov for at kunne mestre og have kontrol over vigtige dele af deres tilværelse. I indledningen gives beskrivelser af vigtige psykologiske perspektiver, deres sammenhæng og konsekvenser og psykologiens virkeområder. Psykologiske teorier og metoder forklares. Et kort afsnit, overskueligt og præcist.

Udviklingspsykologien beskrives med inddragelse af moderne forskning. Forfatteren er præcis i sine beskrivelser, har en bred tilgang til stoffet og får det sociale aspekt konkret frem under emnet omsorgssvigt.

Enkelte kapitler om de sociale forhold og lovstof er specifikt for norske forhold. Andre steder strejfer man norske begreber, uden at det dér har større betydning.

Hvad der har med udvikling, børn og det modne menneske at gøre står stærkt. Det gamle menneske har forfatteren kun strejfet i forbindelse med Eriksons teori om den psykosociale udvikling. Det er for lidt. Der mangler også noget om døden.

Gruppepsykologi, perception, holdninger, læring, motivation, sundhedspsykologi og stress samt afvigelser, og hvad man gør ved dem, er koncentreret stof, indimellem for koncentreret. Det meste af stoffet her er valgt ud, så læseren får et billede af, hvilken betydning psykologien har for beskrivelsen af menneskelivet. Kapitlet om sundhedspsykologi og stress rummer også mødet med kriser. Det er vedkommende, men for kort til sygeplejestuderendes brug. Til gengæld giver kapitlet om afvigelser læseren tilstrækkelig indsigt. Bogen har et glimrende ordforklaringsafsnit og litteraturhenvisninger, indeholdende megen moderne forskning.

Vigdis Bunkholdt skriver klart, præcist og letlæseligt for sygeplejestuderende på trods af det koncentrerede stof. Alligevel sidder jeg tilbage med en flimrende fornemmelse af stoffet, fordi der er valgt så meget fra. Formodentlig vil det også være en god bog for andre videregående uddannelser inden for sundhedssektoren. Jeg vil ikke afvise, at den også kan bruges på social- og sundhedsassistentskoler, men ikke som lærebog. Den vil være nyttig for den uddannede sygeplejerske.

Det er en god og aktuel bog, men der mangler noget om alderdom og død og mere om sorg og krise. Angst som et eksistentielt menneskevilkår hører også hjemme i en lærebog. Danske sygeplejestuderende kan have glæde af bogen, men den er ikke tilstrækkelig som lærebog.

Af Anne Elsebet Overgaard, sygeplejelærer på Københavns Amts Sygehus i Herlev.