Sygeplejersken
Mindre spild, klare ordinationer og sikker medicingivning
Bedre medicinøkonomi og bedre kvalitet i afdelingens ordination og håndtering af medicin kan sikres med edb-ordination og brug af éndosis-lægemidler. Det viser en afprøvning, som blev gennemført på ortopædkirurgisk afdeling T1, Herning Centralsygehus. Udvikling af et nyt medicineringssystem gav entydige og fyldestgørende ordinationer og gjorde dokumentation af medicingivningen mulig. Med indførelse af dosisdispensering og fyldning af doseringsæskerne i sygehusapoteket blev der lagt ekstra kontrol ind i medicinhåndteringen, og samtidig kunne antallet af kasserede tabletter reduceres med mere end to tredjedele.
Sygeplejersken 1997 nr. 40, s. 20-31
Af:
Birgit Toft, sygehusapoteker,
Anne Rieper, farmaceut
Denne case og tre andre er udførligt beskrevet i rapporten:
Sygeplejefaglig indsats over for hjemmeboende borgere som anvender flere lægemidler samtidigt
Medicinspild på sygehusene er et velkendt problem. I vinteren 1996/97 gennemførte sygehusapoteket på Herning Centralsygehus fx en oprydning i afdelingernes medicinskabe. Der blev kasseret ubrugt, udateret og uaktuel medicin for over 100.000 kroner. Dette medicinspild skal ses i sammenhæng med de sikkerhedsbestemmelser, som Sundhedsstyrelsen har udstedt for udlevering af medicin. Indtil Sundhedsstyrelsens retningslinjer blev ændret i 1995 og 1996, måtte en medicinpakning først brydes på afdelingen. Når pakningen var brudt, måtte evt. ubrugt medicin ikke tages retur af sygehusapoteket, heller ikke selv om den medicin, afdelingerne fik i overskud, lå i blisterpakninger. I 1995 og 96 blev Sundhedsstyrelsens udleveringsbestemmelser imidlertid ændret, så udlevering af éndosis-pakninger blev lovlig. Forudsat at sygehusapoteket har det nødvendige maskineri til ompakningen, er det nu tilladt at udlevere medicin i éndosis-emballage, dvs. pakket i sygehusapoteket til den enkelte patient i den ordinerede dosis. Éndosis-lægemidler må nu udleveres, tages tilbage og udleveres igen på samme måde som almindelige lægemidler i ubrudte pakninger. (1,2) Før disse ændringer var det i et vist omfang praksis at genudlevere medicin og omdirigere ubrugt medicin fra den ene afdeling til den anden. Men juridisk havde vi ikke grundlag for denne praksis. I sygehusapoteket så vi éndosis-lægemidler som en mulighed for at reducere medicinspildet kraftigt. Indførelse af éndosis-lægemidler ville give en væsentlig besparelse og samtidig løse det juridiske problem, der knyttede sig til genudlevering af lægemidler. Det var baggrunden for at gå i gang med en afprøvning af éndosis-lægemidler på Herning Centralsygehus. Det stod imidlertid meget hurtigt klart, at en række velkendte problemer i forbindelse med ordination og medicingivning også måtte løses, hvis et system med éndosis-lægemidler skulle indføres. Apoteket ville gerne pakke éndosis-lægemidler til patienterne til et helt døgn ad gangen, og til det skulle vi bruge patientens medicinordination. Det eksisterende system med ordination i patientens journal og overførsel (afskrivning) af ordinationen til sygeplejerskernes Side 21 Projektet bragte læger, sygeplejersker og farmaceuter sammen om at give patienten den bedste kvalitet i medicineringen. Foto: Morten Nilsson. Side 22 papirer kunne ikke bruges på grund af usikkerhed om ordinationen og dens udførelse. Der manglede for ofte oplysninger i forbindelse med ordinationen, og der var for stor risiko for skrivefejl i forbindelse med overførsel af ordinationen fra det ene system til det andet. Et entydigt ordinationssystem på edb var en nødvendig forudsætning for éndosis-lægemidler, og projektet indebar derfor, at et sådant blev udviklet, og arbejdsgangene i forbindelse med ordination og medicingivning blev revideret. Afprøvningen af éndosis-lægemidler, der blev gennemført i første halvdel af 1996 i et samarbejde mellem sygehusapoteket og ortopædkirurgisk afdeling T1, fik altså et dobbelt sigte: Dels en begrænsning af medicinspildet og dermed af medicinudgifterne, dels en kvalitetssikring af ordination og medicingivning. Afprøvningen blev gennemført med støtte fra Sygehusapotekernes Udviklingspulje og en række private sponsorer. Rutinerne i forbindelse med ordination og håndtering af medicin varierer fra afdeling til afdeling. Men fælles er, at systemerne indeholder flere afskrivninger, og at der mangler dokumentation af, at patienten har fået den medicin, som er ordineret (figur 1).
Typisk foregår en ordination ved sygesengen eller i vagtlokalet. Lægen bruger en diktafon ved ordinationen, og ordinationen bliver skrevet ind i journalen af en sekretær. Ved journalskrivningen kan journalen være væk fra afdelingen i flere timer, men skrivningen af journalen kan også forgå i vagtlokalet. Sygeplejersken opfanger ordinationen med sin notesblok. Herefter overføres ordinationen til sygeplejejournalen, som ud over plejeplanen består af medicinkardex og et medicinkort. Medicinkortet (også kaldet bundkortet) ligger i bunden af den medicinbakke, som sygeplejersken går rundt til patienterne med. Medicinen bliver ophældt efter medicinkortet, som hver dag bliver ajourført. I princippet skal medicinkortet skrives af efter journalen, men det foregår undertiden også efter medicinkardex. Det er gruppelederen, der er medicinophælder og ansvarlig for denne dags medicinering. Der foregår ingen dokumentation af medicinophældningen eller uddelingen af medicinen. Eneste dokumentation sker ved uddeling af pn-medicin. Pn-medicin bliver dokumenteret i den kronologiske plejeplan – adskilt fra de øvrige medicinoptegnelser, som findes i medicinkardex. Apoteket er normalt ikke inddraget i afdelingens ordination og håndtering af medicin. Oftest er det de skiftende nattevagter, der sørger for opfyldning af medicinskabet, og det drejer sig både om medicin, der bruges aktuelt, og om medicin, der ikke er i brug. I alle afdelinger har apoteket en kontaktperson, men hvem der bestemmer i medicinskabet, er et flydende emne. I praksis er alle afdelingens sygeplejersker involveret, og det bærer de fleste medicinskabe da også præg af. Som tidligere nævnt gennemførte sygehusapoteket i vinteren 1996/97 en oprydning, Operation medicinskab, hvor afdelingernes kontaktperson til apoteket og en farmaceut eller apoteksassistent gennemgik medicinskabet i forhold til afdelingernes standardsortiment. Der blev fjernet medicin for over 100.000 kr. Nattevagtens bestillinger bliver sendt til apoteket den følgende morgen, og sammen med de bestillinger, der indløber i de følgende timer, bliver medicinen ekspederet til afdelingerne omkring middagstid. Apoteket er nødt til at rette mange spørgsmål til afdelingerne for at opklare tvivl i forbindelse med bestillingerne, fx uklarhed om dosis og dispenseringsform. Eller for at spørge, om et præparat, der ikke hører til afdelingens standardsortiment, kan erstattes med et andet, eller om apoteket skal skaffe det hjem. I den forbindelse er det meget uhensigtsmæssigt, at nattevagten, der har foretaget bestillingen, er gået hjem, når apotekets arbejdsdag begynder, og at mange bestillinger foregår på sedler i stedet for telefonisk, så evt. tvivl og uklarhed ikke bliver afklaret på stedet. Alt i alt er der meget få fordele ved de nuværende medicineringsrutiner og ingen, der ikke kan opnås ved andre og mere sikre metoder. Derimod er de velkendte ulemper mange: Ordinationen Side 23
Side 24 Éndosis-lægemidler er enkeltindpakkede lægemidler, som opfylder Sundhedsstyrelsens krav til en pakningsstørrelse, som må udleveres, returneres og udleveres igen. På éndosis-pakningen skal lægemidlets navn, styrke og dispenseringsform være angivet. Ligeledes skal der være batchnummer (produktionsnummer til identifikation og kvalitetskontrol) og udløbsdato på pakningen. Pakningen skal så at sige kunne leve sit eget liv. En del firmaer er allerede begyndt at markedsføre éndosis-lægemidler, men der mangler det afgørende incitament til at sætte fuld kraft under markedsføringen. De fleste sygehuse, der anvender éndosis-lægemidler, bruger dem kun til udlevering af lægemidler uden for standardsortimentet, og dermed kan forbruget af éndosis-lægemidler aldrig blive en stor forretning for industrien. Først når der bliver tale om generel brug af éndosis som fx beskrevet i dette projekt, kan der komme skub i afsætningen. Journalen Pn-medicin Sygeplejen Medicinophældning Medicinindgift Apoteket Apotekets ekspertise udnyttes ikke (interaktion, valg af præparat og dispenseringsform, sikre arbejdsgange). Side 25 Døgndoseringsæsken er en lille boks (Wiegand) med dimensionerne 26 x 10 x 4 cm med et gennemsigtigt skydelåg. Boksen har flytbare skillevægge, således at rummene for de enkelte doseringer kan ændre størrelse. Vi har anvendt to forskellige indretninger af boksen, som passer til de fastlagte medicineringtidspunkter: kl. 7.30, 12, 14, 17 og 22 (fem rum) og kl. 7.30, 12, 17 og 22 (fire rum). Der er udviklet en etiket, der kan klæbes på låget, og som efter endt medicinering kan overføres til medicinskemaet som dokumentation. Etiketten udskrives med den ordination, der står på medicinoversigten. Derudover fremgår ordinationsdato og evt. seponeringsdato af etiketten. For hvert doseringstidspunkt er der plads til at påføre initialer samt tidspunkt for medicineringen (dokumentation). Nyt medicineringssystem Formålet med det nye system er at komme uden om de faldgruber, der er så mange af i det nuværende system. Kvalitetssikringen skal minimere risikoen for, at patienterne får forkert medicin på grund af fejl i ordinationen, gentagen afskrivning af ordinationen, fejl og forglemmelser i ophældning og uddeling af medicinen. Den består i: Hertil kommer en del sidegevinster som overblik over medicineringen, mindre spild af medicin, direkte levering af medicin til patienten uden om medicinskabet, tættere kontakt til apoteket og dermed lettere adgang til opklaring af tvivl og bedre information til afdelingen om medicinen. Desuden får sygeplejerskerne mere tid til medicinen sammen med patienten. Med udvikling af edb-systemet og ibrugtagning af éndosis-lægemidler i døgndoseringsæsker kan de fire ovennævnte mål opfyldes: Det elektroniske medicineringssystem består af en pc, to printere og de nødvendige programmer, som blev udviklet i samarbejde med en edb-konsulent. Medicineringssystemet består af en lægemiddeldatabase med en oversigt over afdelingens standardsortiment og en patientdatabase. Hver patient har sit kartotek i patientdatabasen, hvor der kan ordineres fast medicin samt pn-medicin. Der kan tilføjes seponeringsdato samt bemærkninger til medicinen. I det nye system starter man med at oprette et patientkartotek og indtaste patientens medicin. Når en ny patient er indtastet, kontrollerer en anden person vha. den håndskrevne medicinoversigt, at der ikke er sket indtastningsfejl. Laserprinteren udskriver en medicinoversigt til journalen, og termoprinteren udskriver en tilhørende etiket, der skal klæbes på patientens døgndoseringsæske (figur 2). I projektet foregik dette i apoteket, men på sigt skal medicinoversigten udskrives på afdelingen og etiketten i apoteket. Fodring af pc'en stod farmaceuten for i projektperioden, men det er planen, at også dette arbejde skal foregå på afdelingen. Medicineringsdøgnet starter kl. 14, idet stuegangen som regel er overstået ved middagstid. Under stuegangen tilføjer lægen i hånden de nye ordinationer på patientens medicinoversigt. Når systemet med tiden bliver etableret i selve afdelingen, kan ordinationen foregå direkte på stuen ved hjælp af en bærbar pc. På den måde kan lægen ved ordinationen have direkte adgang til lægemiddeldatabasen med oversigten over afdelingens standardsortiment. I tidsrummet mellem kl. 12 og 14 foregår alt det administrative arbejde i apoteket, dvs. indtastning af lægernes ordinationer i pc'en, kontrol af, at de indtastede oplysninger er korrekte, udskrivning af medicinoversigter og etiketter til døgndoseringsæskerne samt fyldning af doseringsæskerne. Ved fyldningen deltager to personer, således at én fylder æskerne, mens en anden kontrollerer, at indholdet svarer til etiketterne. Det næste døgns medicinering er således planlagt og forberedt inden kl. 14, hvor den første dosis er klar til Side 26 at blive givet. Det nye system omfatter nærmest ingen medicinadministration på afdelingen, idet medicinoversigten indeholder alle oplysninger og beslutninger. Derimod er der flyttet en arbejdsopgave til apoteket. DOSISDISPENSERING Pakning af éndosis-lægemidler foregår i apotekets éndosis-rum ved hjælp af en Sargent-maskine. Den opfylder Sundhedsstyrelsens krav til pakning af lægemidler i éndosis-emballage. Pakningen foregår manuelt, ved at tabletter eller kapsler fordeles på en stor karrusel med plads til ca. 50 enheder. Karrusellen kører rundt og afleverer kapslen eller tabletten i et hul, hvorefter der forgår en pakning og en etikettering. Maskinen kan pakke 50-60 enheder i minuttet. Der skal føres produktionskontrol med pakningen, og der skal foretages rengøring af maskinen fra præparat til præparat. Der er én dosis i hver pakning (1 tablet/kapsel = 1 pakke). Pakningerne sættes på plads på hylderne i éndosis-rummet, klar til at blive pakket i doseringsæskerne. Hos 22 patienter blev der på én dag registreret 236 tilfælde af uklarheder i ordination og uoverensstemmelse mellem journal, medicinkardex og medicinkort.Forskellen på det gamle og det nye system var en mindre kassation på omkring 250 tabletter over 14 dage.Et elektronisk medicineringssystem og éndosis-lægemidler i døgndoseringsæsker er kernen i det nye system, der skal sikre mod fejl og forglemmelser.Det centrale i undersøgelsen er, at det er lykkedes at få hævet kvaliteten i ordination af lægemidler ganske betydeligt. Medicinoversigten og den fyldte doseringsæske sendes nu til afdelingen, hvor doseringsæsken sættes på patientens bord eller i medicinskabet. Hver gang sygeplejersken giver medicin, skal hun med sine initialer på doseringsæskens etiket dokumentere, at den ordinerede dosis er givet, eller notere, hvorfor patienten evt. ikke har fået medicinen. Medicinoversigten gemmes i patientens journal. Den skal bruges på stuegang næste formiddag, hvor lægen direkte påfører evt. ændringer af medicinen til det næste døgn. Medicinoversigten bliver efter stuegang hentet til apoteket, hvor evt. ændringer bliver skrevet ind på pc'en. Den nye medicinoversigt og den tilhørende etiket er nu starten på det næste medicineringsdøgn. Den nye medicinoversigt bliver sammen med den gamle samt den fyldte doseringsæske bragt til afdelingen. På afdelingen bliver etiketten fra den gamle, tomme doseringsæske klæbet på den gamle medicinoversigt. Her skal sygeplejersken foretage et tjek for at slå fast, at patienten har fået den medicin, som er ordineret. Den gamle medicinoversigt med den gamle etiket arkiveres. Hvis der ingen ændringer er til medicineringen, forbliver medicinoversigten på afdelingen. Der skrives dog en ny medicinoversigt ud med den rigtige dato sammen med en ny etiket. Princippet i medicineringsrutinen er, at der foregår en cyklisk bevægelse, således at der er mulighed for at tjekke, at den ordinerede dosis er givet. Den cykliske bevægelse starter lige efter stuegang og afsluttes et døgn senere med et tjek af, at ordinationen er gennemført (figur 3). Mindre spild Selve afprøvningen blev gennemført i perioden 1. januar til 31. maj 1996 i ortopædkirurgisk afdeling T1. I alt indgik 89 patienter. I projektets første måneder deltog kun en enkelt af afdelingens tre plejegrupper, senere deltog alle tre. Projektet omfattede dog ikke på noget tidspunkt patienter med meget korte indlæggelser. Gennem hele projektet var det altså nødvendigt at opretholde to systemer sideløbende, det gamle og det nye. Projektperioden startede med en 14-dages måleperiode, hvor der blev registreret spild af medicin, tidsforbrug og kvaliteten af medicineringen. Herefter blev Side 27
Side 28 éndosis-systemet taget i brug. En ny måling blev gennemført i projektets sidste 14 dage. Disse to perioder kaldes første og anden måleperiode. I anden måleperiode blev der desuden foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt patienter, sygeplejersker og læger samt gennemført et gruppeinterview med tre læger og to sygeplejersker fra afdelingen og farmaceuten, der havde stået for det daglige projektarbejde (fokusgruppeinterview). Resultaterne gennemgås i det følgende. Sammenfattende viste afprøvningen, at indførelsen af éndosis-lægemidler giver en betydelig begrænsning af medicinspildet og betydelig færre tilfælde af uklare ordinationer og uoverensstemmelser mellem journal, medicinkardex og medicinkort. Kassation af medicin I det gamle system består kasseret medicin af løse tabletter og kapsler, der opsamles på afdelingen i en speciel medicinboks, som derefter via apoteket sendes til Kommunekemi. I det nye system går der væsentligt færre tabletter og kapsler til kassation, idet hovedparten af spildet er éndosis-pakninger, der kan genbruges. I første måleperiode, før éndosis-systemet blev indført, blev der kasseret 355 tabletter. Det kan typisk dreje sig om medicin, der er seponeret, tabt på gulvet, eller som patienten af en eller anden grund ikke har kunnet indtage. I anden måleperiode blev der kun kasseret 99 tabletter, dvs. mindre end en tredjedel (tabel 1). Forskellen på det gamle og det nye system var altså en mindre kassation på omkring 250 tabletter over 14 dage. Med en gennemsnitspris for afdelingens standardsortiment på 0,89 kr. pr. tablet bliver der en mindre kassation på ca. 7.400 kr. pr. år (hvis alle afdelingens 25 patienter er på éndosis). I 2. måleperiode blev der ud over de 99 løse tabletter samlet 328 éndosis-pakninger, som kunne returneres til apoteket og genanvendes. I samme periode var der udleveret i alt 4.852 éndosis-pakninger. Det svarer til, at knap 10 pct. af de ordinerede doser ikke blev indtaget, blev seponeret eller tabt på gulvet. Det er en interessant opdagelse, som projektet dog ikke gav nogen forklaring på, da det ikke var genstand for undersøgelse fra starten. Tidsforbrug Den tid, der går til ophældning af medicin, er ca. dobbelt så stor med éndosis-systemet som i det nuværende system. Til gengæld er der fuld sikkerhed for, at den rigtige medicin gives, da apoteket udfører dobbeltkontrol. Det er ikke muligt at få et nøjagtigt mål for tidsforbruget ved at holde journal, medicinkardex og medicinkort ajourførte i det nuværende system, da det foregår på mange forskellige tidspunkter og hen over hele døgnet. Det skønnes, at der sammenlagt bruges væsentlig mere tid af læger, sygeplejersker og sekretærer på at organisere medicineringen i det gamle system end i det nye system. Dette skøn bygger på, at der til hver ajourføring af medicinoversigten i det nye system går to-tre minutter, hvormed døgnets medicinadministration er overstået. I det gamle system skal både journal, medicinkardex og medicinkort holdes ajourført med den usikkerhed, der ligger i afskrivning og i at administrere flere systemer. Der går ofte megen tid på opklaring af uklare ordinationer. Hertil kommer den tid, sygeplejerskerne bruger på medicinbestilling, modtagelse af medicin osv. Overensstemmelsen mellem journal, medicinkardex og medicinkort (bundkort) blev undersøgt i 1. måleperiode som udtryk for kvalitet i ordinationen. Der blev på én dag gennemgået journaler, medicinkardex og medicinkort for samtlige 22 patienter i afdelingen. Det var nødvendigt at gennemgå hele journalen og hele medicinkardex for at finde frem til den aktuelle status, den dag undersøgelsen stod på. I alt blev der registreret 236 tilfælde af uklarheder i ordinationen og uoverensstemmelser mellem journal, medicinkardex og medicinkort (tabel 2). Der blev fundet 96 tilfælde af uklare eller mangelfulde ordinationer i journalen. Problemerne var af typerne: Side 29
Side 30 Der blev fundet 113 tilfælde af uoverensstemmelser mellem medicinkardex og journal af typerne: Der blev fundet 27 tilfælde af uklarheder og uoverensstemmelser i medicinkortet af typen: Ikke medregnet er de usikkerheder, der må antages at være husregler, fx Fragmin 5.000 IE og Panodil 1 g x 4, da der formodentlig ikke er tvivl om, at førstnævnte gives subkutant og sidstnævnte peroralt, selvom der er andre og nærliggende administrationsmåder. Én uoverensstemmelse er kun talt med ét sted. I anden måleperiode blev samtlige medicinoversigter for alle patienter indlagt i hele måleperioden gennemgået for at finde uoverensstemmelser mellem medicinoversigterne fra den ene dag til den anden (Tabel 3). Der foregår en overskrivning til edb af eventuelle ændringer i medicinoversigten, men ændringerne bliver kontrolleret, inden medicinoversigten bliver frigivet. Der blev fundet i alt fem tilfælde af uoverensstemmelser: Spørgeskemainterview Generelt finder fem ud af syv patienter, at éndosis-systemet er godt eller meget godt. Én har svaret 'dårligt', og én har ikke svaret. Sygeplejerskerne svarer generelt, at de ser det som en fordel at udlevere en færdigpakket doseringsæske til patienterne. De sparer tid, patienterne får større indsigt i medicinen og bliver medansvarlige. Sygeplejerskerne føler dog, at de mister overblikket, når de ikke hælder medicin op, og at der kan opstå problemer med op- og nedtrapning. Sygeplejerskerne mener, at medicinoversigten giver et godt og hurtigt overblik over medicinen, at den er letlæselig, og at den er egnet til at videregive til hjemmeplejen. Lægerne er generelt tilfredse med medicinoversigten, den medfører præcis og relevant ordination samt giver overblik over patientens medicinering. Både læger og sygeplejersker har bemærket det dobbelte bogholderi, der lå i, at det gamle system med journal, medicinkardex og medicinkort skulle opretholdes under afprøvningen. Det har naturligvis været oplevet som dobbeltarbejde, men har ikke kunnet undgås i projektperioden. Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewet var en rundbordssamtale i let dirigeret form, hvor personalets lidt bredere oplevelser af éndosis-konceptet blev belyst. Alle var enige om en tiltrængt udvikling af ordinationssystemet, som burde føre til én oversigt fælles for sygeplejersker og læger. I dette interview kom det tydeligt frem, at der savnes en kronologisk og opdateret oversigt over patientens medicinering. Eksempler på udtalelser: ''Lægerne bliver presset til at være mere omhyggelige med deres ordinationer, når de får en oversigt.'' ''Medicineringen foregår nu mere inde ved sengen i stedet for ved medicinskabet.'' ''For lægerne er det behageligt at blive mindet om gode ordinationsvaner.'' Og endelig som en opfordring til næste fase af projektet: ''En god idé, at farmaceuten i næste fase af projektet går mere aktivt ind i medicineringen og stiller spørgsmål.'' Gode systemer mangler Det centrale i denne undersøgelse er, at det er lykkedes at få hævet kvaliteten i ordination og håndtering af lægemidler ganske betydeligt. Med indførelse af edb-ordination og éndosis-lægemidler kan det lykkes at få total overensstemmelse mellem ordination og indgivet medicin. Endda med flere sidegevinster såsom at kontakten mellem apotek og afdeling udbygges, Side 31 at afdelingen får større lægemiddel-knowhow, at økonomien forbedres, og at overblikket i medicinskabet forbedres. Den udbyggede kontakt mellem læger, sygeplejersker og farmaceuter er set fra et farmaceutisk synspunkt ganske central. Lægerne forholder sig udpræget teoretisk til lægemidler (de ved sjældent, hvordan medicinen ser ud), selvom det er dem, der ordinerer medicinen. Sygeplejersker står for den daglige håndtering. Men der er store opgaver, hvor ansvaret ikke er entydigt placeret: ansvaret for en behandlingslængde, interaktion, pn-medicin, afdelingens standardsortiment, skift til anden dispenseringsform og overblik over medicinen, for at nævne nogle. Som nævnt tidligere indeholder det nuværende system ikke væsentlige fordele set fra et kvalitetsperspektiv. Samtaler med mange læger og sygeplejersker giver det indtryk, at der mangler gode systemer til medicinordination og medicinhåndtering i bred forstand. Det kræver en investering i edb-udstyr og software at komme i gang med et elektronisk ordinationssystem. Gode edb-systemer gør det dog ikke alene. Bedre kommunikation mellem faggrupperne er én forudsætning for bedre kvalitet. En anden forudsætning er en holdningsændring blandt læger og sygeplejersker til at indføre nye systemer til afløsning af gamle utidssvarende rutiner, fx anvendelse af diktafon til journalskrivning og den holdning, at kun sygeplejersker kan forvalte medicin på en afdeling. Udleveringen af medicin i form af doseringsæske og éndosis-pakninger er ikke et mål i sig selv, men det er et skridt på vejen til at øge fokus på kvalitet i medicineringen. Udlevering af medicin i doseringsæsker er også et skridt på vejen mod, at sygeplejersker og læger i højere grad end hidtil taler med patienten om medicineringen. På Herning Centralsygehus har en patienttilfredshedsundersøgelse for anden gang i træk afsløret, at patienter ønsker information om lægemidler. Projektet har bragt læger, sygeplejersker og farmaceuter sammen i et samarbejde om at give patienten den bedste kvalitet i medicineringen. Videreudvikling af projektet kommer bl.a. til at omfatte holdningen til dokumentation. Det daglige arbejde med medicinering på afdelingen afslører, at der ikke er interesse for daglige registreringer, idet sygeplejerskernes initialer for indgivet dosis kun er til stede i 42 pct. af tilfældene. Den videre projektudvikling foregår løbende. Dels skal det afprøvede system finpudses – fx var systemet ikke indrettet til op- og nedtrapning af medicin, og ændringerne måtte påføres dag for dag i apoteket. Dels skal der foregå en egentlig videreudvikling. Næste fase er det såkaldte resuméark, hvor patientens samlede medicinering under indlæggelsen er optegnet. Dette resuméark bør være en del af journalen, således at ordinationen kun er opført ét sted – nemlig på resuméarket. Endnu videre perspektiver er at indføre mere automatik i lægemiddelhåndteringen, fx i form af en medicindoseringsmaskine, hvor alle morgentabletter til én patient er pakket i én pose, alle middagstabletter er pakket i én pose etc. Den slags maskiner findes i landene omkring os, og en enkelt maskine er prøveopstillet på HS-apoteket. Med projektets gennemførelse kunne det gamle slogan endelig tåle dagens lys: Litteratur 'Operation Medicinskab', hvor der blev ryddet op i afdelingernes medicinskabe, er beskrevet i sygehusapotekets informationsblad 'Pillen', nr. 1, 1997. Informationsbladet fås ved henvendelse til Sygehusapoteket i Herning, tlf. 99 27 27 27. Nøgleord: Dokument, Herning Centralsygehus, kvalitetssikring, medicin. Den gamle rutine
Velkendte ulemper
Bedre kvalitet