Boganmeldelser

Taktfulde piger i dobbeltrolle

Birgitte Ravn Olesen
Omsorg som profession 
- et studie af roller og replikker i sundhedsplejebesøget
København: Munksgaard 1997
240 sider, kr. 178 

''De fleste, som arbejder professionelt med omsorg, har valgt deres profession ud fra et ønske om at have med mennesker at gøre.'' Netop det at have med mennesker at gøre, mens man udfører sit job, er det centrale i denne bog, og det store spørgsmål bliver, hvordan situationen mestres, så der både er plads til følelserne og fagligheden.

Forfatteren, som er cand.comm., har i sin ph.d-afhandling set på sundhedsplejerskens professionelle rolle som faglig formidler, og hun forsøger at gå bag om facaden og stille kritiske spørgsmål til det, som er den aktuelle sundhedsplejepraksis.

Bogen indledes med en introduktion til det teoretiske fundament, og derefter beskrives de enkelte kapitler kort. Derved behøver man ikke nødvendigvis at læse hele afhandlingen, men kan springe derhen, hvor det ser spændende ud. Den teoretiske del er kortfattet, men lidt tung at kommen igennem. Den giver dog en god ballast til den videre læsning.

Efter en beskrivelse af sundhedsplejens historie og aktuelle forhold følger en masse citater fra hjemmebesøg med sundhedsplejersken, og her er der mange morsomme kommentarer. Forfatteren analyserer fire hjemmebesøg, som illustrerer bredden i sundhedsplejerskens arbejde. Disse beskrivelser giver meget at tænke over, da der både er positive bemærkninger og mindre heldige kommentarer og handlinger fra sundhedsplejerskens side.

Forfatteren filosoferer over, at det er moderen, sundhedsplejersken henvender sig til, og kun en enkelt fader deltager i hjemmebesøgene.

Sundhedsplejerskens dobbeltrolle som offentlig repræsentant, professionel og person beskrives meget fint, og selv om forfatteren har set nogle ting, som jeg aldrig har opfattet, kommer hun fint rundt om problematikkerne i dobbeltrollen.

Sundhedsplejerskens praksis beskrives fint, selv om det mere end antydes, at vi er en flok alt for flinke piger, og forfatteren overvejer, om det er nødvendigt for arbejdets udførelse. Der kommer også handlingsforslag til en mere udviklingsorienteret praksis, end den forfatteren har oplevet (med mindre flinke sundhedsplejersker), og hun beskriver hvilke konsekvenser, det kan have både for moderen og for sundhedsplejersken, at der arbejdes udviklingsorienteret.

Selv om forfatteren gennem hele bogen giver udtryk for, at mødet mellem moder og sundhedsplejerske er lidt for taktfuldt, er hun dog også klar over, at det kan være vanskeligt at påpege fejl og udviklingsmuligheder for en anden faggruppe. Forfatteren har dog påpeget nogle ting, og herefter er det op til os sundhedsplejersker at bruge det, som vi mener vil gavne vores fags udvikling.

Alle med tilknytning til social- og sundhedssektoren kan have udbytte af bogen, dog mener jeg ikke som forfatteren, at nybagte forældre vil have så stor glæde af den.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Ølstykke Kommune. 

Europæerens etiske dilemma

Helen Jennifer MacLean, Gunnar Martin Nielsen, Eva Nordentoft, Christen Staghøj Sinding (red.)

Etik i Europa

Århus: Det Økumeniske Center 1997
114 sider, kr. 50,-, nærmere oplysninger på tlf. 86 16 26 55 

Fra en række forskellige synsvinkler behandles spørgsmål om værdier og etik i en europæisk sammenhæng. Fælles for bogens bidrag er, at de er skrevet ud fra en kristen baggrund, men i øvrigt udtrykker de meget forskellige indfaldsvinkler og holdninger. Bogen, der er en del af Det Økumeniske Centers Europa-projekt: 'Gud bevare Europa – om folk og kirke på et kontinent i opbrud', er udsprunget af samtaler i gruppen 'Medicinsk etik'. 13 selvstændige kapitler bringes under tre hovedoverskrifter: 'Mennesket og dets verden', 'Liv og død – etisk set' og 'Europa og de andre'.

'Mennesket og dets verden' består af fem artikler: 'En keramiker om socialetik', 'Handicapbilleder fra Europa', 'Ligestillingsarbejdet i europæisk og internationalt samarbejde', 'Arbejde, arbejdsløshed og menneskeværd', 'Børnene og os' samt artiklen 'Ungdomsuddannelserne i 90'erne'. Alle har hver især interessante betragtninger, men 'Ligestillingsarbejdet i europæisk og internationalt samarbejde' er tankevækkende. Her beskrives fænomenet biologisk og kulturelt køn samt erklæringen fra Verdenskvindekonferencen i Beijiing i 1995 om, at menneskerettigheder uden forbehold og indskrænkninger også skal gælde for kvinder. Sammenlignes det med den europæiske og danske flygtningepolitik i dag, kan blot konstateres, at der er lang vej igen. Artiklen er ligeledes interessant ud fra erfaringerne fra WHO om, at kvinders og børns sundhedstilstand i konfliktsituationer er voldsomt truet, samt om sygeplejens status i kulturer med fastlåste forestillinger om kvindeligt og mandligt.

'Liv og død – etisk set' består af tre artikler: 'Den nye genetik – ven eller fjende', 'Identitet og integritet' samt 'Hospice – et alternativ til eutanasi?' De tre artikler kan sammenfattes med den meget knappe konstatering af Søren Kierkegaard: ''Synden ligger ikke i intellektet, men i viljen!'' Den moderne medicinske teknologi, herunder genteknologien, giver muligheder og valg, der synliggør behovet for etisk stillingtagen. Det er dog ikke noget nyt. Allerede Aristoteles taler om 'etikken i midten'. Etikken tænkes og 'laves' i midten af den gauske kurve. I yderkanten vil der altid findes situationer, hvor man er alene med sin samvittighed. Det moderne fortravlede menneske har måske fortrængt det lidt, men det positive er, at faglig refleksion har fået en mere fremtrædende placering – også blandt sygeplejersker. Sygeplejerske Kirsten Halskov Madsen, stedfortrædende chef for Hospice i Vejle, har skrevet artiklen om hospice.

'Europa og de andre' består af artiklerne: 'Europa set fra Sydamerika', 'Europa og teknologien', 'Der spirer blomster mellem brokkerne' og 'Rejsen mod det fælles – unge på vej'.

Artiklen om Europa og teknologien tager udgangspunkt i Hegels synspunkt om 'fornuftens snigløben'. Synspunktet sættes i relief til synspunktet om henholdsvis guddommeliggørelse og dæmonisering af den teknologiske udvikling:

På den ene side: overtroen på teknologien; vi skal reddes af f.eks. gensplejsning eller af kommunikation som skabende fælles forståelse, dvs. at teknologien er Guds værk. Tror man ikke på Gud, kan teknologien på en måde komme ind i stedet.

På den anden side: fordømmelse og dæmoniseringen af teknologien; bare vi stiller uret tilbage, kan vi reddes, teknologien er djævlens værk. Disse yderpunkter repræsenterer hver på deres måde forflygtigelse af ansvaret. Midt imellem står den nøgne og ubehagelige erkendelse af, at vi slet ikke kan skrive den moderne teknologi ud af vores kultur, og at Europa ikke mindst har et ansvar for teknologien. Teknologien er hverken ond eller god, den er et værktøj.

Det er sjældent, at en så kort bog så præcist kan sætte fingeren på den europæiske borgers etiske dilemma. Det er en beskeden bog, som man muligvis ikke ville vælge hos sin boghandler, men som man er meget taknemmelig bagefter for at have læst. Den kan derfor anbefales specielt til sygeplejersker, der er interesseret i social-etisk refleksion.

Af Lise Therkelsen, konsulent i Dansk Sygeplejeråd. 

Om at forstå den vi taler med

Hans-Jørgen Wallin Weihe

Relasjonsarbeid og kommunikasjon

Oslo: Tano Ascherhoug 1997
195 sider, n.kr. 228

Udgangspunktet er at kommunikationen er en vigtig faktor i jobbet med mennesker, og at det er kvaliteten af relationen mellem hjælper og den, der trænger til hjælp, som har afgørende betydning for, hvordan denne kommunikation foregår.

Vellykket kommunikation er afhængig af, hvordan vi forstår det menneske, vi kommunikerer med, og kommunikation må forstås i en kulturel sammenhæng. Kulturforskelle, forskellig måde at tænke på, forskellig måde at opføre sig på, forskellige værdiantagelser, hemmeligheder – det man ikke snakker om – men som mange gør alligevel, er medvirkende til at besværliggøre og udfordre kommunikationsprocessen.

Som professionelle omsorgsarbejdere bliver vi nødt til at reflektere over vores måde at forstå og kommunikere med andre mennesker på, og vi bliver også nødt til at tænke over, hvad det egentlig betyder at være professionel omsorgsarbejder.

Forfatteren inddeler omsorg i tre dimensioner: Omsorgsrelationen, omsorg for ting og omsorg for selvet. Omsorg har altid med disse tre funktioner at gøre. Der synes at eksistere et dialektisk forhold mellem disse dimensioner. Hvis omsorgen for selvet tager overhånd, kan den blive narcissistisk. Bliver det bare en relation, får vi måske ikke taget vare på det praktiske. Bliver det bare teknik, dræber vi let relationen.

Ved at tage udgangspunkt i egen praksis som socialarbejder og lærer forsøger Hans-Jørgen Wallin Weide at belyse komplicerede problemer.

Den faglige tekst bliver en historie inden i en historie inden i en historie på grænsen mod det skønlitterære. Hans håb er at få læseren til at knytte teorien til den praktiske virkelighed.

Det lykkes faktisk ganske godt, men kommer ikke helt af sig selv. Bogen kræver en vis grad af koncentration. Man må have sig selv med ved at koble, tolke og undre sig over egen praksis og stille sig selv spørgsmål undervejs. Forfatteren mener, at læring handler om dette.

Det altafgørende er at blive mere opmærksom og derefter mere bevidst om de faktorer, som spiller en rolle for kommunikationen. Vi kan dog aldrig planlægge kommunikationen i detaljer, fordi en samtale ikke er statisk. Vi ved aldrig, hvordan samtalepartneren reagerer – og gud ske lov for det. Det er netop dette, som er spændingsfeltet i relationen mellem mennesker. Det er også det, som gør denne bog fængslende.

Af Inger Jerichau, uddannelsesleder i Roskilde Amts sygehusvæsen.