Manglende kontrol

Amterne fører ikke nøjere kontrol med Falcks oplysninger. Kontrollen hviler i høj grad på et tillidsforhold.

Dagen efter DR Dokumentars kritiske udsendelse om ambulancetjenesten 'Når nødener størst' den 17. september dumpede det husstandsomdelte 'Falck Bladet' ind gennem 2,5 millioner brevkasser. Det indeholdt et stort opsat tema om det privatejede børsnoterede selskabs ambulancetjeneste.

Til bladet udtaler amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen (V), der reelt er arbejdsgiver for Falck, at amterne nøje overvåger, at korpsets ydelser står mål med de krav, amterne har stillet.

'Sygeplejersken' har undersøgt påstanden, og efter samtaler med embedsmænd i landets 14 amter tegner billedet sig helt anderledes:

I halvdelen – syv amter – lyder svaret, at man ikke fører nøjere kontrol med de oplysninger, som Falck indsender kvartalsvis. Reelt er der tale om en ekspeditionsforretning, hvor de lange dataudskrifter af blandt andet forbruget af mandtimer og antal kørte kilometer bliver ''... kørt direkte over på lageret,'' som én embedsmand udtrykker det.

Stikprøvekontrol

Enkelte amter foretager stikprøver af rigtigheden af oplysningerne ved at følge den transporterede patient gennem sygdomsforløbet, herunder altså også køreture med Falcks ambulancer eller sygetransportvogne.

Sideløbende med stikprøvekontrollen kan man – efter indførelsen af de særlige defibrillatorer, der nøjagtig registrerer hvornår apparatet tages i brug – kontrollere udskrifternes tidskoder. Alligevel er det kun noget, som meget sjældent bliver taget i anvendelse i kontrollen af Falcks ydelser.

Som kontorchef Karen Arpe, Københavns Amt, udtrykker det: ''Til hverdag hviler det jo i høj grad på et tillidsforhold mellem amtet og Falck. I øvrigt ville det jo kræve store ressourcer, hvis vi nøje skulle overvåge, hvad Falck gør, men har vi mistanke om et eller andet, har vi jo mulighed for – gennem vores kontrakt – at efterforske Falcks oplysninger,'' siger Karen Arpe.

Planlægningschef Per Christiansen fra Nordjyllands Amt mener også, at kontrollen hviler på et tillidsforhold mellem amtet og Falck: ''Vi kontrollerer ikke tallene, men det vil jeg da gå ud fra, at Falcks egen statsautoriserede revisor gør. I forhold til forbruget af mandtimer har vi set en stigning på 14 procent, så i dette tilfælde har vi nedsat et mindre udvalg, der skal se nærmere på, om vi ikke kan nedbringe tallet,'' siger Per Christiansen, der ligesom Karen Arpe understreger, at det daglige samarbejde med Falck fungerer godt.

''Vi foretager kun stikprøver, såfremt vi har en konkret klagesag. Ellers er det meget begrænset, hvad vi har af mulighed for at kontrollere tallene. Vi kan jo ikke stå med et stopur i hånden, hver gang en ambulance rykker ud. Derfor hviler kontrollen i høj grad på et tillidsforhold,'' siger konstitueret

Side 5

sekretariatschef Niels Fuglsang-Frederiksen fra Storstrøms Amt.

Heller ikke ekspeditionssekretær Benno Aulby fra Frederiksborg Amt kontrollerer Falcks oplysninger særlig grundigt.

''Det er i sidste ende et spørgsmål om tillid parterne imellem. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen amter i landet, der har ressourcerne til at føre en grundig kontrol,'' siger Benno Aulby.

Et broget billede

I de amter, hvor der bliver foretaget en form for kontrol, vidner de mange forskellige tiltag og bilag til standardaftalen mellem Amtsrådsforeningen og Falck om et særdeles broget billede, der gør kontrollen af oplysningerne ugennemsigtige.

Fælles for alle amter er dog, at man kvartalsvist, og forud, betaler et acontobeløb for de ydelser, Falck har forpligtet sig til at udføre for det enkelte amt. I 1995 betalte amterne således mere end 500 millioner kroner som grundydelse for det beredskab, Falck har forpligtet sig til at opretholde (se figur 1).

''Gennem aftalerne med Falck fastsættes krav til de gennemsnitlige udrykningstider i de enkelte amter. Disse krav fungerer som målkrav for Falcks opgavevaretagelse. Og manglende opfyldelse af kravene medfører reduktion i betalingen. Så Falck har selv en stor økonomisk interesse i at opfylde kravene.''

Udtalelsen fra Amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen stammer fra Falck Bladets september-udgave.

Og Falck opfylder kravene, for endnu har ingen amter med henvisning til de gennemsnitlige responstider nogensinde fået penge retur.

'Sygeplejersken's rundspørge dokumenterer, at på nær to tilfælde har ingen amter nogensinde fået penge retur fra Falck. Tværtimod. Oven i det forudbetalte acontobeløb kommer nemlig en række forskellige beløb for de enkelte amters særlige kontrakter med Falck.

I nogle amter gælder der eksempelvis en særlig bonusordning, hvis Falck kan holde sig under den fastsatte responstid, mens et andet amt har vedtaget en fireprocents margin til begge sider.

Ikke to amter handler ens

I hvert enkelt amt er det den vedtagne responstid, der afgør, om Falck lever op til sin forpligtelse. Responstiden, der måles fra det tidspunkt Falck modtager alarmen og frem til ambulancens ankomst ved skadestedet, er det eneste parameter for at et enkelt amt har et tilstrækkeligt beredskab. Endelig kan amtet, eller repræsentanter for amtets sygehuse: ''... til enhver tid kontrollere ambulanceberedskabet, herunder vagtcentralernes disponering, ambulancemandskabets vagtplaner, materiellets tilstand samt kørslernes udførelse,'' som det hedder i standardaftalen mellem amterne og Falck.

Men ét er, hvad der står i kontrakten, noget andet er, hvad der til daglig foregår i det enkelte amt. Det er således ikke lykkedes 'Sygeplejersken' at finde mere end fire amter, hvor man reelt benytter sig af denne mulighed for nøjere kontrol. Og ser man nærmere på indholdet af de mange bilag, der følger standardaftalen, viser det sig, at ikke to amter løser opgaven ens.

''Foruden de særlig problematiske ture har vi indført en regel om, at vi automatisk modtager redegørelser over samtlige akut- udrykninger, der har taget mere end 15 minutter,'' siger fuldmægtig Steen Horster fra Århus Amt. Han erkender, at en egentlig kontrol stadig foregår ved simpel stikprøvekontrol: ''Det er også et spørgsmål om tillid, når det er den enkelte redder eller Falcks vagtmester, der skal registrere, hvornår en ambulance bliver kaldt, og hvornår den når frem,'' siger Steen Horster.

I Ringkjøbing Amt er man ikke nået så langt. Kontorchef Lars Oppenhagen oplyser, at man endnu ikke har mulighed for at kontrollere Falcks oplysninger.

''Vi har heller ikke nogen aftale med Falck om, at de automatisk skal fremsende særlige redegørelser i tilfælde af meget lange responstider eller ambulanceudrykninger der har været problematiske. Vi har derfor bedt Amtsrådsforeningen om at tage stilling til dette spørgsmål ved de næste forhandlinger,'' siger Lars Oppenhagen.

Penge tilbage

Landets 14 amter har vedtaget en individuel responstid som det eneste parameter for, om Falck reelt udfører arbejdet efter kontraktens vilkår. Endelig er alle amter enige om, at man ved årets udgang justerer regningen i forhold til det eventuelle merforbrug af mandtimer og kørte kilometer. Senest den 1. maj året efter får Falck sit tilgodehavende.

Ifølge standardaftalen er der også regler for tilbagebetaling, såfremt Falck ikke løser opgaverne inden for rammerne af aftalen. Efter 'Sygeplejersken's rundspørge er der dog kun to amter, der har fået penge retur, efter at der var konstateret uregelmæssigheder i afregningerne.

Således fik man i Århus Amt godt 750.000 kroner retur, efter man indskærpede over for Falck, at såfremt Falck skulle køre en såkaldt liggende sengetransport i Århus, ville amtet ikke betale for forbruget af mandtimer, når Falck sendte en ambulance fra Skanderborg for at udføre opgaven.

Nøgleord: Ambulancer, Amtsrådsforeningen, Falck.