Synspunkt: Sammenhæng mellem fag og løn

Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899 med det formål at samle danske sygeplejersker for at sikre en ensartet og treårig uddannelse, samt for at sikre bedre løn-, ansættelses- og pensionsforhold.

Dansk Sygeplejeråds formand fra 1899-1927, Henny Tscherning, udtalte: ''En sygeplejerskes arbejde må ikke blive et blot og bart levebrød, men der må altid arbejdes på at vokse i indre værd, så vi kan give vort allerbedste til det samfund, vi er sat til at tjene.''

Det er vel det, vi i dag kalder udviklingen af professionen, at vi ikke ensidigt ser på den lønmæssige udvikling, men ser en sammenhæng mellem løn og fag.

Sygeplejersker har igennem lang tid krævet løn, der svarer til såvel uddannelse, ansvar og kompetence. Uddannelsens indhold og sygeplejerskernes virksomhedsområde blev grundigt beskrevet i Analyserapporten om sygeplejerskeområdet i 1995, og opmandskendelsen efterfølgende gav anvisning på tillæg, som kunne forhandles til sygeplejersker med særlige funktioner. Der er i rapporten ingen tvivl om, at sygeplejerskernes virksomhedsområde har udviklet sig væsentligt mere end lønnen i den analyserede periode.

Hermed var den første vej banet for en sammenhæng mellem løn og fag, og sygeplejersker har mange steder opnået tillæg for særlige funktioner.

Nye lønformer

Nye lønformer blev en realitet for de fleste medlemmer af Dansk Sygeplejeråd ved urafstemningen om overenskomstresultatet 1997.

Siden urafstemningen har nye lønformer været til debat i mange sammenhænge, medlemmer og måske især tillidsrepræsentanter har taget del i denne debat.

Spørgsmålet er: Kan vi få noget positivt ud af de nye lønformer eller vil de være med til at splitte sygeplejerskegruppen?

Det er min opfattelse, at vi kan få noget positivt ud af de nye lønformer på to måder:

1. Hvis sygeplejerskerne fortsat og måske mere målrettet end tidligere går op i faglig udvikling, tager efteruddannelse, søger dygtiggørelse og arbejder med dokumentation af praksis, vil det være medvirkende til, at de kan påtage sig særlige funktioner, som der forhandles tillæg for, eller de besidder de kvalifikationer, som afdelingen har brug for, hvorfor de vil oppebære kvalifikationstillæg. Sagt på en anden måde: Det skal fremover være at aflæse på lønsedlen, hvis sygeplejersken engagerer sig i den faglige udvikling.

2. Hvis sygeplejersker sætter sig målet, at de vil have højere løn, så er der fremover flere muligheder.

Som det har været indtil nu, så kunne sygeplejersker vælge to løbebaner: Den ledelsesmæssige karriere, eller den pædagogiske, idet det ikke var muligt at få lønmæssige forbedringer som basissygeplejerske ud over de anciennitetsmæssige.

Når det i det gamle system tog 18 år at nå fra start til slut i lønrammen for basissygeplejersker, så er det klart, at den mærkbare lønstigning ikke lå lige foran.

Derfor vil der med det nye system være skabt mulighed for, at den nyuddannede sygeplejerske skaber sin egen karriere, som både tager hensyn til interesse og mulighed for løn. Det vil ikke være nødvendigt at vælge ledervejen for at skabe mulighed for højere løn.

Andet end ledelse

Der har i flere år været problemer med at rekruttere og fastholde den erfarne medarbejder på fx medicinske og kirurgiske afdelinger på sygehusene.

Nu er chancen der for at tiltrække og fastholde de medarbejdere, som sætter klinikken i fokus. Hvis ledelsen på sygehusene mener, det er et problem, at de kun har nyuddannede sygeplejersker på disse afdelinger, så kan de nu beskrive, hvilke funktioner de ønsker varetaget, og hvilke kvalifikationer de sætter pris på, og hvis prisen er den rigtige, så kan de nu få fat i den erfarne medarbejder.

Det er vigtigt at ledelserne allerede nu forbereder sig på dette arbejde, så det bliver gennemskueligt for den enkelte sygeplejerske, hvad det er der lægges vægt på, og hvilke kvalifikationer der kræves på det enkelte sygehus og ned i den enkelte afdeling.

Denne gennemskuelighed er nødvendig for at den enkelte sygeplejerske fremover selv kan lave sin karriereplanlægning.

Karriere er andet end ledelse, det er nemlig også faglig udvikling.

På denne måde kan de nye lønformer indirekte være med til at sætte skub i en debat i praksis om, hvad det er sygeplejersker gør, og hvorfor de gør det, ligesom disse drøftelser vil være med til at synliggøre sygeplejens funktion.

Denne fokusering på praksis har vi brug for i sygeplejen det er nødvendigt, at vi arbejder med vores analyser og refleksioner, for at vi kan komme videre i en systematisk udvikling af sygeplejen.

Derfor vil det også fremover være nødvendigt, at Dansk Sygeplejeråd er med til at sætte gang i den faglige udvikling, at vi er med til at udvikle referenceprogrammer og støtter forskningen i sygeplejen.

Sygeplejerskerne skal fremover arbejde med en styrkelse af faget og vil dermed opnå mulighed for en bedre løn.

Dansk Sygeplejeråd skal arbejde for, at mulighederne for sammenhæng mellem løn og fag går i opfyldelse, bl.a. ved at støtte sygeplejerskerne i at karriereplanlægge, samt selvfølgelig ved forhandling.

Derfor mener jeg ikke, at de nye lønformer vil medføre splittelse i gruppen, men at det tværtimod vil medføre et tæt samspil mellem sygeplejersker og Dansk Sygeplejeråd for at sikre en sammenhæng mellem løn og fag.