Her bliver stud. med.'erne mere praktiske

På Laboratorium for Kliniske Færdigheder kan de lægestuderende træne praktiske håndgreb. For eksempel er der mulighed for at intubere og at øve genoplivning på legemsstore dukker.

Side 25 

Det gør ikke ondt på patienten, selv om det er første gang den grønne stud.med. skal prøve at lægge drop. Offeret er nemlig af plastic og befinder sig på Laboratorium for Kliniske Færdigheder på Rigshospitalet. Stedet fungerer som et træningscenter, hvor de lægestuderende kan øve sig i basale håndgreb og i at snakke med patienterne. Samtidig eksperimenterer laboratoriet med mere problembaseret undervisning, der skal sætte de studerende i stand til i højere grad at bruge deres teoretiske viden i praksis.

Laboratoriet er nævnt som et positivt eksempel i den nyligt udkomne evalueringsrapport om lægeuddannelsen (se artiklen side xx). Det er etableret i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Universitet og har fået støtte fra Center for Teknologistøttet Uddannelse og fra Undervisningsministeriets kvalitetsfremmepulje.

Der er tre forskellige overskrifter for undervisningen, fortæller psykolog Marianne Fuglestved, der er daglig leder af laboratoriet: Patientkommunikation, praktiske kliniske færdigheder og kliniske beslutningsprocesser.

Selv underviser hun de studerende i, hvordan de bedst taler med patienterne. Det sker blandt andet gennem rollespil og simuleret patientkontakt, der videooptages, sådan at samtalen efterfølgende kan gennemgås og evalueres.

Laboratoriet har kontakt med ca. 40 raske mennesker, der frivilligt stiller sig til rådighed og lærer sygehistorier udenad. De agerer patienter for de kommende læger og har lært at give dem struktureret feedback efter samtalen. Sådan opdager de studerende, hvordan de virker på patienterne, og hvordan de kan forbedre deres kommunikationsteknik.

Læger fra Rigshospitalets kliniske afdelinger underviser på laboratoriet i praktiske kliniske færdigheder og kliniske beslutningsprocesser. Der arbejdes med problembaseret undervisning og interaktive computerprogrammer.

Inden de studerende skal ud på de første længerevarende praktikophold på studiets anden del, undervises de på laboratoriet i journalskrivning og objektiv undersøgelse. De trænes fx i, hvordan man stetoskoperer, og hvordan man undersøger et knæled.

Nogle undersøgelsesteknikker øver de studerende på hinanden, og desuden findes på laboratoriet et stort antal dukker eller fantomer, som man kan øve praktiske håndgreb på. Der er plastikarme at lægge drop på, og dukker til rådighed for gynækologisk undersøgelse, kateterlægning og undersøgelse for knuder i brystet.

Genoplivning trænes på legemsstore fantomer, som man kan give hjertemassage, ventilere og intubere. I de kunstige patienter er indbygget apparatur, der monitorerer, hvor effektiv genoplivningen er, og målingerne sendes videre til en computer, som kan bearbejde tallene og fortælle om patientens tilstand.

Men Laboratorium for Kliniske Færdigheder underviser ikke bare studerende. Der arrangeres også workshopper for tutorer, dvs. de læger, der til dagligt står for undervisningen af de studerende ude i afdelingerne. På laboratoriet lærer tutorerne fx, hvordan de gør deres undervisning mere problemorienteret, og hvordan man kan få praksis og teori til at hænge sammen. Det er meningen, at tutorerne skal tage nogle af de nye undervisningsmetoder med ud i afdelingerne, sådan at de efterhånden udbredes. Laboratoriet skal i det hele taget være et sted, der sætter fokus på, hvordan der bedst undervises i den kliniske del af lægegerningen.

Større selvsikkerhed

Laboratoriet imødekommer nogle af anbefalingerne fra den nyligt offentliggjorte evalueringsrapport om lægeuddannelsen. Rapporten påpeger, at der er behov for mere og bedre klinisk undervisning, og at lægestudiet er for fagopdelt og ikke ruster de studerende til at tage selvstændige beslutninger og håndtere vanskelige situationer i forhold til patienterne og de pårørende.

''Vi vidste godt, at det haltede med den kliniske uddannelse af de lægestuderende,'' siger direktionslæge Charlotte Ringsted, Rigshospitalet. Hun er en af initiativtagerne til det nye laboratorium. Ideen fik hun, da hun var på kursus i Holland for et par år siden.

''Når de studerende er ude på afdelingerne i praktikophold, sker det tit, at de kommer til at stå som passive observatører i stedet for at blive aktivt inddraget i det, der foregår. Ideen med laboratoriet er, at de skal lære nogle basale færdigheder, inden de kommer ud, sådan at de får større selvsikkerhed og større overskud til at beskæftige sig med det egentlige, nemlig patienternes medicinske problemer,'' siger Charlotte Ringsted.

En anden fordel ved laboratoriet er, at patienterne ikke behøver at lægge krop til de første famlende forsøg, som de kommende læger skal igennem.

''Patienterne på Rigshospitalet er generelt utroligt velvilligt indstillede over for de studerende. Alligevel har vi en forpligtelse til at sørge for, at patienterne ikke bliver misbrugt. Vi vil gerne have, at de studerende har prøvet nogle af de basale ting på hinanden eller på dukkerne, inden de går i gang med patienterne,'' siger direktionslægen.

Det er ikke meningen, at al klinisk undervisning af de medicinstuderende skal trækkes over på laboratoriet, pointerer hun.

''Efterhånden som vi får erfaringer, så finder vi ud af, hvilke aktiviteter der skal ligge i laboratoriet, og hvilke der med fordel kan flyttes ud i afdelingerne, siger Charlotte Ringsted.

Snart skal de lægestuderende på Rigshospitalet også til eksamen i kliniske færdigheder. Laboratoriet arbejder med en eksamensform kaldet OSCE, objective structured clinical examination. Eksaminanden skal gennem en række poster, hvor der fx er en patient med en sygehistorie ved den første, et røntgenbillede ved den næste, et drop, der skal lægges ved den tredje osv. Ved hver enkelt post sidder en observatør, som på en struktureret facon bedømmer, hvordan den studerende klarer opgaven.

Plads til sygeplejersker

I øjeblikket koncentrerer laboratoriet sig om de lægestuderende og deres tutorer, men på længere sigt er det meget muligt, at også færdiguddannede læger og andre faggrupper fx sygeplejersker og jordemødre får adgang til faciliteterne. Laboratoriet har fra starten fået virkelig gode forhold både lokale- og udstyrsmæssigt, så der skulle være plads.

''Der er mange faggrupper, der skal lære droplægning og genoplivning, og de vil alle kunne få glæde af vores plastikarme og fantomer,'' siger Charlotte Ringsted. Hun mener, at det fx ville være oplagt at træne hold af yngre læger og sygeplejersker i genoplivning, sådan at både de praktiske færdigheder, men også samarbejdet omkring patienten blev indøvet. Marianne Fuglestved mener, at det ville være en fordel at få sygeplejersker ind i laboratoriet efterhånden.

''Vi kunne få meget inspiration fra sygeplejerskerne. De har nogle helt andre pædagogiske traditioner end lægerne, og de er vant til den helhedstænkning omkring patienterne, som vi også forsøger at fremme her,'' siger laboratoriets daglige leder. 

Nøgleord: Laboratorium for Kliniske Færdigheder, lægeuddannelsen, Rigshospitalet.