Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

For få praktikpladser på sengeafdelingerne

Sammenlægningerne i HS resulterer i, at færre studerende fra skoleafdelingen i Bispebjerg kommer i praktik på kirurgiske og medicinske afdelinger. I stedet findes alternative praktikpladser på ambulatorier og i primærsektoren. De studerende frygter, at de får for lidt somatisk sygehuserfaring.

Sygeplejersken 1997 nr. 9, s. 14-15

Af:

Dorthe Nerving, journalist

SY-1999-09-08cDe studerende på Bispebjerg frygter, at de ikke får nok rutine i grundlæggende sygeplejeopgaver såsom at give injektioner eller håndtere et drop.Arkivfoto: Kissen Møller Hansen

Når Kristina Binau om et års tid kan kalde sig sygeplejerske, har hun hverken haft sine hænder i præ- eller postoperativ sygepleje i løbet af sin praktikuddannelse. Hun er 6.-semesterstuderende ved HS Sygeplejerskeuddannelsen, Bispebjerg afdeling, og er en af de studerende, der får virkningerne af specialesammenlægningerne i Hovedstadens Sygehusfællesskab at mærke.

For da hun og hendes studiekammerater kom tilbage til skolen efter jul, fik de en melding fra ledelsen om, at der for en del studerendes vedkommende var ændringer i praktiksammensætningen i 3. uddannelsesafsnit. Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har ikke tildelt Bispebjerg afdeling den mængde pladser på medicinske og kirurgiske afdelinger, skoleafdelingen havde kalkuleret med.

For med specialeindflytningerne fra Bispebjerg og Hvidovre til Rigshospitalet er der færre senge og dermed færre praktikpladser tilbage – og Rigshospitalet kan godt selv bruge praktikpladserne til deres egen skoles studerende.

Kristina Binaus praktik-pakke for 3. uddannelsesafsnit bestod oprindelig af fire måneders distriktspsykiatri, tre måneder på kirurgisk afdeling og to måneders

Side 15

undersøgelse og behandling i ambulatorieregi. Men når hun den 1. marts starter i praktik, bliver det på børnepsykiatrisk afdeling, hvor hun skal være fire måneder. Derudover skal hun to måneder i praktik i 'undersøgelse og behandling med kirurgisk islæt' og derefter i hjemmesygeplejen i tre måneder. Hjemmesygeplejen har hun allerede været i to måneder under 1. uddannelsesafsnit. Derudover bestod praktikken i 1. uddannelsesafsnit af to ugers sundhedspleje og to en halv måned på reumatologisk afdeling, der primært havde med genoptræningspatienter at gøre. 2. uddannelsesafsnits praktik tilbragte Kristina Binau på en medicinsk-gastroenterologisk afdeling.

''Jeg kommer overhovedet ikke i nærheden af den præ- eller postoperative sygepleje i løbet af min uddannelse, for jeg har udelukkende været i den primære sundhedstjeneste og på medicinsk afdeling. Muligvis vil jeg komme til at se den peroperative sygepleje, fordi jeg vil prøve at få en plads på en operationsgang. Med mit praktikforløb anser jeg mine muligheder for at blive ansat på en kirurgisk afdeling, når jeg bliver færdiguddannet, for meget forringede.

Jeg tvivler også på, at min kompetence vil være tilstrækkelig med hensyn til de ledende og administrative funktioner, for jeg får heller ikke mulighed for at prøve gruppelederfunktionen af. Det er typisk en ting, vi først kommer igennem i sidste uddannelsesafsnit, men min praktikpakke indeholder jo overhovedet intet ophold på somatisk afdeling,'' konstaterer Kristina Binau.

Et overgangsfænomen

Konstitueret rektor for HS Sygeplejerskeuddannelsen, der består af Bispebjerg og Hvidovre afdelinger, Jette Deltorp, har ikke et præcist overblik over omfanget af nedlukkede praktikpladser, men erkender, at det er et problem.

''Jeg kan godt forstå, at de studerende er frustrerede og nervøse over at de ikke ved, hvordan de kommer det hele igennem i løbet af deres uddannelse. Men skolen er naturligvis garant for, at de får den uddannelse, de har krav på,'' siger Jette Deltorp, der betegner problemet som et overgangsfænomen. For det første fusioneres Rigshospitalets skole og HS Sygeplejerskeuddannelsen i 1998, så fra den tid bliver der kun én uddannelse, hvortil der skal fordeles praktikpladser til alle studerende i HS-området.

For det andet bliver man nødt til at tænke og tilrettelægge den kliniske uddannelse, så den afspejler virkeligheden, siger Jette Deltorp. Og virkeligheden er, at sengekapaciteten skal nedbringes – for HS' vedkommende med 700 senge inden år 2000. Til gengæld bliver der mere pleje og behandling i såvel ambulant som primærregi. For at kompensere for de manglende praktikpladser på kirurgiske og medicinske afdelinger, gør skolen og praktikken deres bedste for at tilrettelægge praktikforløb på alle tænkelige ambulatorier, fortæller Jette Deltorp. Desuden er der åbnet op for praktikophold på intensiv afdeling.

''Hidtil har tankegangen været, at en sengeafdeling var det absolut bedste for en studererende at opholde sig på. Formodningen var, at hvis man var der tilstrækkelig længe, dvs. seks måneder, ville man være garanteret at komme rundt om alle relevante aspekter af sygeplejen. Men der er altså andre måder at gøre det på. Vi arbejder også på at tilrettelægge praktikforløb, hvor den studerende kan følge patienten på tværs af afdelingerne, fx følge en dialysepatient fra ambulatoriet til nefrologisk afdeling,'' siger Jette Deltorp.

Praktikpukkel

Praktikpladsmanglen på sengeafdelingerne rammer bredere end blot blandt de ældste studerende, der er i 3. uddannelsesafsnit. Bispebjerg-afdeling har lavet aftale med primærsektoren for at skaffe praktikpladser nok for hele efterårsholdet 1995. Hele holdet har tilbragt alle fem måneders praktik i første uddannelsesafsnit i primærsektoren, i hjemmeplejen og på plejehjem.

Almindeligvis er praktikken tilrettelagt sådan, at alle tilbringer to en halv måned af praktiktiden i hjemmeplejen. De resterende to en halv måneds praktik tilbringer halvdelen af holdet på plejehjem, og den anden halvdel er på sengeafdeling.

Men praktikpladssituationen i HS har med Jette Deltorps ord krævet, at skolen har måttet ''skubbe puklen vedrørende medicinske og kirurgiske sengeafdelinger foran sig.'' Hun ved endnu ikke, hvilke praktikpladser den enkelte studerende tildeles, næste gang september 1995-holdet skal i praktik.

For meget primærsektor

Maria Viggosson, 6.-semesterstuderende på Bispebjerg afdeling er en af dem, der synes hun får alt for meget primærsektor og alt for lidt sekundærsektor i løbet af sin samlede praktiktid. Hun lagde ud med to gange to en halv måned i henholdsvis hjemmeplejen og på almenmedicinsk afdeling i første uddannelsesafsnit. Femmånederspraktikken i 2. uddannelsesafsnit tilbragte hun på en ortopædkirurgisk afdeling. I 3. uddannelsesafsnit skulle hun have tilbragt fire måneder på medicinsk afdeling, men det praktikophold er nu konverteret til fire måneder på plejehjem.

''Jeg synes ikke, jeg lærer arbejdsgangen fra diagnose til udskrivning på en hospitalsafdeling godt nok. De patienter, man møder i primær sektor, er jo allerede i behandling. Stuegang og gruppelederfunktion har jeg også kun et overfladisk kendskab til. Endelig tvivler jeg på, at et plejehjem har de samme faglige tilbud som et hospital har. Fx frygter jeg, at jeg ikke vil blive superviseret tilstrækkeligt. På det plejehjem, jeg skal ud på, er der kun én sygeplejerske på hver afdeling i dagtimerne, og det er afdelingssygeplejersken,'' fortæller Maria Viggosson.

Også Käte Jensen, der er fællestalsperson for de studerende på Bispebjerg afdeling, synes, at for meget primærpraktik er et skråplan.

''Det, der er galt, er, at man ikke får sygeplejens bredde under praktikforløbene. Selv om der er forskel på praktiksteder i primærsektor, hører jeg ofte, at praktikken stort set har bestået i at lægge comprilan-bind, medicinophældning og sårskift. Man når ikke at få rutine i grundlæggende sygeplejeopgaver som at give injektioner, håndtere drop og at lægge venflon og kateter. Og hovedparten af jobbene ligger altså stadig ude på hospitalerne,'' siger Käte Jensen.

Både Käte Jensen, Kristina Binau og Maria Viggosson synes, at skolens ledelse gør, hvad de kan. De studerende mener, at det er Hovedstadens Sygehusfællesskab, der ikke har formået at tænke de sygeplejestuderendes praktikophold med ind, da de planlagde specialeindflytningerne.

Men det ændrer ikke ved status quo. Kristina Binau opsummerer:

''Vi snakker så meget om, at sygeplejersker skal være generalister. Men alsidigheden er for mit og andre studerendes vedkommende forsvundet. Så generalister – det bliver vi ikke.''

Konstitueret rektor Jette Deltorp mener ikke, det står så galt til:

''Vi kan stadig stå helt inde for den uddannelse, vi giver de studerende. Så de kan med sindsro modtage deres autorisation, når den tid kommer. Specialerne bliver de alligevel først oplært i, når de er færdiguddannede.'' 

Nøgleord: HS, praktik, studerende, sygeplejerskeuddannelse.