Sygeplejersker holder de andre ude

I forbindelse med nat- og weekendarbejde har mange sygehjælpere mulighed for at udføre et bredt spektrum af plejeopgaver.

Mange sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter med job på sy-gehusene føler sig klemt og føler ikke, at deres kvalifikationer bliver udnyttet godt nok. De kan og vil meget gerne påtage sig mere krævende og udfordrende arbejdsopgaver, men kommer alt for ofte til kort i en opslidende kamp om faggrænser med sygeplejerskerne.

Konsekvensen er, at mange mister motivationen ved deres arbejde. Samtidig betragter de det som nytteløst at efteruddanne sig, fordi de alligevel ikke får lov at bruge deres kvalifikationer.

Det er nogle af konklusionerne i en rapport fra Institut for Sundhedsvæsen (DSI), som er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Målet har været at beskrive behovet for efteruddannelse blandt sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter. Det er der så kommet en rapport ud af, der i høj grad også handler om uklare faggrænser og sygeplejerskernes ofte manglende vilje til at anerkende de lavereuddannedes kompetencer.

''Vi fandt hurtigt ud af, er det var umuligt at lave en undersøgelse om efteruddannelse for sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter, uden at se nærmere på de uklare faggrænser,'' siger cand.scient.adm. Christina Holm-Petersen, der sammen med læge, HD, Jan Utzon har skrevet rapporten.

''Det har ikke nogen mening at beskrive behovet for efteruddannelse, hvis man ikke samtidig ser på, hvilke muligheder der er for

Side 27

efterfølgende at bruge sine kvalifikationer,'' forklarer Christina Holm-Petersen.

En af de centrale konklusioner i rapporten er, at mange sygehjælpere og plejere har erfaring til at løse mere krævende opgaver, end de formelt og på papiret er uddannet til. Mange er i perioder med sygeplejerskemangel blevet oplært til at udføre opgaver, som sygeplejersker normalt ville tage sig af. Mange sygehjælpere oplever endvidere i forbindelse med nat- og weekendarbejde, at de her har mulighed for at udføre et meget bredt spekter af plejeopgaver.

Problemerne opstår i forbindelse med det daglige arbejde, hvor sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenternes kvalifikationer og erfaring pludselig ikke kan bruges, fordi sygeplejerskerne holder på faggrænserne.

''Det kan virke lidt paradoksalt, at nogle af sygeplejerskerne – samtidig med at de har meget travlt – også bruger kræfter på at bekæmpe andre faggrupper,'' siger Christina Holm-Petersen.

Dårligt arbejdsmiljø

Resultatet af den hårde fagkamp blandt plejegrupperne på sygehusene resulterer ofte i demotivation og dårligt arbejdsmiljø, fordi sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter føler, at deres erfaringer og kvalifikationer ikke bliver påskønnet og brugt. Derfor har mange svært ved at se nytten af at skulle efteruddanne sig, fordi de alligevel aldrig vil komme til at bruge den nyerhvervede viden.

''Det dårlige arbejdsmiljø kan i sidste ende også ramme sygeplejerskerne, når der breder sig en dårlig stemning på arbejdspladserne,'' forklarer Christina Holm-Petersen.

Også patienterne kan komme til at mærke plejegruppernes inter-ne magtkampe, fordi personalet kommer til at bruge en del af den tid og de kræfter, som i virkeligheden burde bruges på patienterne, på en opslidende fagkamp, pointerer hun.

Færre problemer med at få sygeplejerskestillingerne besat er ikke den eneste grund til, at de andre plejegrupper føler sig presset ud.

''Jeg tror også, at problemerne kan hænge sammen med den kamp for faglig udvikling, som sygeplejerskerne i øjeblikket fører, hvor de gerne vil lægge mere vægt på den teoretiske del af deres uddannelse. Som et led i denne kamp er det blevet vigtigt for sygeplejerskerne at markere sig, og derfor er de i mindre grad end tidligere villige til at afgive de arbejdsopgaver, som på papiret er deres arbejdsområde,'' forklarer Christina Holm-Petersen. Hun mener, at sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter på den måde er blevet taget som gidsler i sygeplejerskernes arbejde med faglig udvikling.

Lokale forhold afgørende

Undersøgelsen fra DSI, der bygger på 40 interview og 360 spørgeskemasvar indhentet på 80 forskellige sygehuse, konkluderer, at der er meget stor forskel på, hvilke kompetencer de forskellige plejegrupper har.

Kendetegnede er det, at det ofte er de lokale forhold og normer, der afgør, hvem der får lov at gøre hvad på sygehusene. Det betyder, at sygehjælpere, plejere og social og sundhedsassistenter på ét sygehus kan have langt flere beføjelser end deres kolleger på et andet sygehus.

Det kan være en fordel, hvis det er med til at skabe fleksibilitet, men kan også være med til at skabe frustration, hvis det bliver brugt til at begrænse de enkelte faggruppers udfoldelsesmuligheder.

Dermed bliver det nemt helt afhængigt af ansættelsesstedet, hvad sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenter bliver sat til af arbejdsopgaver.

Et andet af undersøgelsens resultater er, at problemerne med fagkampe og uklare faggrænser generelt ikke finder sted på de psykiatriske afdelinger. Her er der tilsyneladende en tradition for, at de forskellige plejegrupper har et tæt samarbejde.

Plejegrupperne på de psykiatriske afdelinger udtrykker, at de i det daglige arbejde varetager en bred vifte af opgaver med en forholdsvis høj grad af kompetence. Resultatet er, at plejerne på de psykiatriske afdelinger generelt er langt mere motiverede end deres kolleger på de somatiske sygehuse.

''Det er der ikke nogen enkelt forklaring på, men det spiller givetvis ind, at der på de psykiatriske afdelinger ikke er tradition for at kæmpe om arbejdsopgaverne,'' forklarer Christina Holm-Petersen.

En anden forklaring kan være, at arbejdet på de psykiatriske afdelinger tilsyneladende ikke er så prestigefyldt, og samtidig er en større del af plejerne mænd.

Sæt fokus på fagkampen

Helt på linie med anbefalingerne i den netop offentliggjorte rapport fra Sygehuskommissionen, konkluderer undersøgelsen fra DSI, at det af mange grunde er tvingende nødvendigt at få sat fokus på og få løst problemerne med fagkampe blandt plejepersonalet.

Ikke alene af hensyn til sygehjælpere, plejere og social- og sundhedsassistenterne, men også af hensyn til det samlede arbejdsmiljø og i sidste ende servicen over for patienterne.

En af nøglerne til at få løst problemet sidder ledelsen med, fordi det er dem, der har ansvaret for den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Men da det ofte er sygeplejersker, der sidder på disse poster, opstår der uundgåeligt nogle interessekonflikter, fordi ledende sygeplejersker kan komme til at tilgodese deres egen faggruppe og måske glemmer, at de er leder for den samlede plejegruppe, påpeger Christina Holm-Petersen.

''De ledende sygeplejersker sidder i en slags krydspres, hvor de på den ene side kan opleve, at fagkampene giver problemer, men på den anden side også har en fagpolitisk interesse i, at sygeplejerskerne ikke sælger ud af deres arbejdsområder,'' siger hun. 

Nøgleord: DSI, faggrænser, Institut for Sundhedsvæsen, magtkampe.