Synspunkt: Kolleger i stedet for halve aber

Der er en tendens til, som Steen Hildebrandt, lektor ved Århus Handelshøjskole har udtrykt det, at ledere opfatter medarbejdere som halve aber i stedet for hele mennesker. Samtidig er der en tendens til, at man i en organisation løser aktuelle problemstillinger med gårsdagens løsningsmodeller.

Begge forhold mener jeg, at vi kan nikke genkendende til i de integrerede ordninger landet over med følgende risiko for et dårligt arbejdsmiljø, ressourcespild og manglende kvalitet i opgaveløsningen.

Mon ikke tiden er inde til at ændre kurs i en erkendelse af de præmisser, der er til stede i dag?

• Krav om holdbare aftaledokumenter, handleplaner og generel skriftlighed.
• Nye uddannelser med selvstændige kompetencer.
• Opskoling med behov for øget kompetence til den enkelte medarbejder
• Øgning af komplicerede plejeopgaver (fx terminale) – som dog samtidig er mere rutineprægede end på landets sygehuse.

For 5-10 år siden var hjemmehjælpsgrupperne forholdsvis homogene grupper af hovedsagelig hjemmehjælpere, der tog sig af praktisk bistand (rengøring, indkøb og madlavning) samt personlig hygiejne og mobilisering i et velfunderet samarbejde med sygeplejegruppen. I dag finder vi i hjemmehjælpsgrupperne i de integrerede ordninger, hjemmehjælpere, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, plejehjemsassistenter og social- og sundhedsassistenter, grupper, hvor der af og til udspiller sig en sand kamp om tildeling af kompetencer og ansvarsområder i en hverdag, der spænder fra rengøringsopgaver til komplicerede plejeopgaver.

Som 'konsulenter' har vi ved siden af en til tider usikker sygeplejegruppe, som fungerer på enuriaspost med mere eller mindre uudtalte forventninger, hvor de skal være 'både og' og 'hverken eller', som uformelle ledere eller fagligt ansvarlige i et arbejdsmiljø, som lader meget tilbage at ønske.

Forældet tankegang

Noget siger mig, at strukturen, hvor hjemmehjælpsgruppen er en enhed og sygeplejegruppen en anden, udspringer fra en noget forældet tankegang.

Vi har behov for én samlet plejegruppe, hvor sygeplejerskerne er integreret med 'hjælperne' i en 'pleje og bistandsgruppe'.

Disse grupper skal dække borgernes behov for al service og pleje i et geografisk område. Borgere, som modtager ydelser fra disse grupper, skal klassificeres i tre kategorier:

Kategori 1: Borgere, som udelukkende har behov for praktisk bistand – fx rengøring. Borgere i kategori 1 skal alle have en kontaktperson – som kan være en hjemmehjælper, en social- og sundhedshjælper eller en sygehjælper. Disse medarbejdergrupper skal selvstændigt kunne udarbejde aftaler om praktisk bistand med borgere, der ansøger om dette.

Kategori 2: Borgere, som ud over behov for hjælp til rengøring udelukkende har behov for hjælp til personlig hygiejne og mobilisering. Borgere i kategori 2 skal alle have en kontaktperson, som kan være en social- og sundhedshjælper, en sygehjælper, en plejehjemsassistent eller en social- og sundhedsassistent. Disse medarbejdergrupper skal selvstændigt kunne udarbejde aftaler og plejeplaner med borgere med behov for personlig hygiejne og hjælp til mobilisering i ukomplicerede tilfælde.

Kategori 3: Borgere, som har behov for pleje og behandling – fx medicinsk behandling, sårpleje, terminal pleje eller sondeernæring. Borgere i kategori 3 skal alle have en kontaktperson, som kan være en plejehjemsassistent, en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske. Disse medarbejdergrupper skal lave aftaler og plejeplaner for borgere med behov for 'kompliceret' pleje.

Kap navlestrengen

Klassificeringen af en borger i en af de tre kategorier vil uvilkårligt ændre sig løbende efter borgernes aktuelle behov, som enten øges til en højere klassificering eller mindskes. Om en borger klassificeres til kategori 2 eller 3, bestemmes både af borgerens tilstand og den aktuelle viden og erfaring, som er til stede blandt medarbejdere i gruppen samt den kultur, som er herskende i området. Måske starter en borger i kort tid i kategori 3 for senere at rykke til kategori 2.

Selve klassificeringen vil normalt finde sted på gruppens samlede møder. Det vil samtidig give gruppen en træning i, ud fra praksis eksempler, at vurdere behov i forhold til aktuelle kompetencer i gruppen.

Personlige funktionsbeskrivelser kan bemyndige medarbejdere til en individuel kompetence, så enkelte medarbejdere kan blive kontaktpersoner for en anden kategori på baggrund af viden og erfaring.

Kontaktpersonen skal være tovholder omkring indsatsen i det enkelte hjem i forhold til de formulerede mål og plejeplaner med involvering af andre medarbejdere fra gruppen.

Ved et forsigtigt skøn regner jeg med, at der vil være 10-20 pct. borgere i kategori 1, 60-70 pct. i kategori 2 og 10-20 pct. i kategori 3.

Denne model kræver, at sygeplejerskerne ikke kun ser sygeplejersker som kollegaer, men også (og især) de andre nævnte faggrupper.

Nøgleordet for denne model vil være 'fælles kommunikationsværktøj' – et kardex – til brug for alle involverede medarbejdere og opdelt i de tre kategorier med stigende kompleksitet, og hvor udgangspunktet i hvert tilfælde er en aftale med borgeren. Kardex ved kategori 1 vil nærmest kun bestå af et aftaledokument, som evalueres hver 3.-4. måned.

Dette vil også lette dataindsamling både til brug for strategier og statistik. Sygeplejersker må indse, at der vil finde en lige så spændende faglig debat sted i en bredt opbygget plejegruppe. De skal med andre ord kappe navlestrengen til hinanden for at knytte tættere bånd til 'basispersonalet'.

Generelle ordninger som eksempelvis 'de opsøgende besøg til alle 80+-årige', mener jeg skal varetages af én person for at få den nødvendige viden, erfaring og ekspertise på området – en specialistfunktion. Denne person har til gengæld brug for en godt samarbejdende plejegruppe 'at spille bold op ad'. I Årslev Kommune har vi ansat en sygeplejerske til de opsøgende besøg samt koordinering af forebyggende projekter og faglig udvikling, hvilket fungerer tilfredsstillende.

Borgernes behov

Hvor mange medarbejdere der skal være af hver faggruppe i 'pleje- og bistandsgruppen', vil være bestemt af to forhold:

• Hvilke behov er til stede i brugergruppen (lokalområdet) – hvad skal vi?
• Hvilken kompetence er i forvejen til stede i plejegruppen – hvad kan vi?

Ved en kommende rekruttering af en ny medarbejder kan man derefter anlægge et individuelt skøn:

• Har man behov for en specialist i fx sårpleje, smertebehandling eller diabetes?
• Har man behov for en generalist til god personlig pleje/hygiejne?
• Har man behov for én, der er god til at gøre rent?

Fremtiden vil så vise behovet for viden i gruppen med en fordeling af faggrupper, der hviler på et sobert grundlag ud fra borgernes behov.

Man vil med denne model samtidig være gearet til forskydninger i opgavetyper. Hvis man fx i en kommune bliver enige om at udlicitere kategori 1-opgaverne for at koncentrere sig om den personlige pleje og behandling, kan dette gøres med et klart overblik over konsekvenserne.

Jeg har nedskrevet disse overvejelser i en bevidsthed om, at vi ikke har råd til at miste en eneste medarbejder i hjemmeplejen.

Vi har i forvejen rekrutteringsproblemer på sundhedsuddannelserne på grund af små årgange, derfor må vi i det mindste give alle medarbejdere et spændende indhold i deres hverdag i forhold til deres forventninger. Det skal med andre ord være spændende at være ansat i hjemmeplejen, uanset om man er hjemmehjælper eller sygeplejerske.

Hjemmehjælpere skal selvstændigt kunne lave aftaler (aftale-dokumenter) med borgeren om rengøringsopgaver, medens sygeplejersken skal stå for demest komplicerede plejeopgaver, samtidig med at hun er specialist på forskellige områder – fx smertebehandling, diabetes, HIV, opsøgende besøg og sårbehandling.

En specialistfunktion, som skulle belønnes både med decentral løn og kurser.

Ligesom en hjemmehjælper også skal på kursus i rengøring med mulighed for decentral løn, hvis hun bliver ressourceperson på dette område.

I denne model vil sygeplejerskerne nok komme til at savne hinanden i dagligdagen. Dette behov skulle dog kunne dækkes igennem etablering af klubber og lignende. 

Sten Dokkedahl er ledende sygeplejerske i Årslev Kommune.