Nærhed og nærvær i dagkirurgisk afdeling

Nøgleord for sygeplejen i dagkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus er nærhed, nærvær og få, men kvalitative kontakter.

Afdelingen er en selvstændig enhed adskilt fra den centrale operationsgang og består af sekretærbemandet reception, patientmodtagelse, patientomklædning, to operationsstuer, opvågningsstue, samtalerum, skyllerum, depot og patientcafé, alt inden for få kvadratmeter.

På grund af de fysiske rammer er patienter og personale tæt på hinanden, og den traditionelle opdeling mellem patienter og personale med et adskilt personalerum findes ikke her. Patienter drikker kaffe og spiser sammen med personalet i patientcaféen efter endt behandling.

Mange patienter nævnte positivt det tætte og nære miljø i deres evaluering af afdelingen, hvor patienterne føler sig som aktive medspillere i ligeværdig dialog.

Nærvær patienter og personale imellem afspejles i målsætningen for dagkirurgisk afdeling.

Målsætning for dagkirurgisk afdeling er:

• kontinuitet i patientforløb
• multidisciplinær sygepleje
• patientinvolvering.

Vi ved, at gennem vore handlinger afspejles vore holdninger. Gennem drøftelser og holdningsbearbejdelser har vi udarbejdet vore egne grundregler for afdelingen:

• Patienten skal være velkommen, ventet og have indflydelse.
• Personalet skal være parate, vide besked og give besked.
• Patienten skal modtage fuldstændig information, god service, kvalitetspleje/omsorg og kvalitetsbehandling.
• Personalet skal yde service, sygepleje, omsorg, kvalitet.
• Patienten må gerne være spørgende, undrende og kritisk.
• Personalet taler venligt, forståeligt og forklarende.

Organisatorisk har vi som en naturlig følge af vores grundholdning kontaktsygepleje og delvis kontaktlægeordning.

Det er vores ønske, at patienterne møder et personale, der udstråler en aura af venlig imødekommenhed, en ikke fortravlet atmosfære og faglig professionalisme.

Personalet er hentet blandt uddannede og erfarne operations- og anæstesisygeplejersker, som har fået et bredere felt af arbejdsopgaver: Modtagelse af patient, forberedelse til anæstesi/operation, assistance ved anæstesi/operation, postoperativ overvågning, udskrivning til hjemmet og kvalitetsudvikling ved brugerundersøgelser og så videre.

Personalet er altså uddannet til at overskue patientforløb på alle niveauer og dermed undgå ansvarsforflygtigelse og koordineringsproblemer.

Team- og kontaktsygeplejerske

I vores afdeling betyder det, at patienten, der er valgt ud til at gennemgå dagkirurgisk behandling, bliver tilknyttet en kontaktsygeplejerske. Hun tager sig af patientens hele forløb, og plejen bliver ikke delt op i før/under/efter operation med personale, der kun varetager specialfunktioner.

Kontaktsygeplejersken indgår i det team, der sammen har ansvaret for behandling og pleje. Det er sammensætningen af dette team, der sikrer kvaliteten af de specialfunktioner, der er brug for under selve operationen.

Side 31

Nøgleord for sygeplejen i dagkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus er nærhed, nærvær og få, men kvalitative kontakter. Foto: Morten Nilsson. 

Side 32 

Hvis kontaktsygeplejersken er en anæstesisygeplejerske, er der en uddannet operationssygeplejerske, som kan assistere ved operationen. Hvis kontaktsygeplejersken er en operationssygeplejerske, bliver teamet på samme måde suppleret med en anæstesisygeplejerske, der har de nødvendige forudsætninger for at deltage i anæstesien.

Kontinuiteten sikres imidlertid ved, at kontaktsygeplejersken altid er til stede på operationsstuen, uanset om hun har et selvstændigt ansvar i forbindelse med operationen eller assisterer.

Sygeplejen i dagkirurgisk afdeling udøves på baggrund af den specifikke viden, erfaring og kunnen på kompetent niveau.

Alle sygeplejersker, der er ansat i afsnittet, har en specialuddannelse i anæstesi eller er fuldt oplærte som operationssygeplejersker. (På Silkeborg Centralsygehus varer oplæringen til operationssygeplejerske et år).

Ved ansættelsen i afsnittet har de desuden gennemgået en uddannelse, der er specielt tilrettelagt med henblik på afsnittets arbejdsform og arbejdsopgaver. Alle gennemgår et teoretisk kursus på to dage og skal gennemføre en praktikperiode på sygehusets opvågningsafdeling.

Som lærende organisation tilrettelægger vi desuden arbejdet på en måde, så sygeplejerskernes uddannelse fortsætter i det daglige arbejde. En sygeplejerske med anæstesiuddannelse bliver for eksempel oplært til at assistere ved de mere ukomplicerede operationer af operationssygeplejersken i teamet, mens en operationssygeplejerske kan blive oplært til at assistere ved anæstesien.

Mange patienter nævnte positivt det tætte og nære miljø i deres evaluering af afdelingen.

Funktionen som kontaktsygeplejerske fordeler sygeplejerskerne selv imellem sig, når den følgende dags operationer bliver gennemgået og planlagt.

Multidisciplinær kontaktsygepleje betyder, at patienten bliver modtaget af den sygeplejerske, der vil følge ham gennem klargøring til operation, assistere eller anæstesere ved operationen, overvåge opvågningsfasen, smertestille, udskrive og til sidst kontakte ham postoperativt i hjemmet.

Helt afgørende er plejepersonalets ansvar for, at patienterne og deres pårørende er fuldt informeret og uddannet til egenomsorg i egne omgivelser efter endt behandling.

Jacobs operation

Et patienteksempel til at illustrere plejeprincippet i dagkirurgisk afdeling:

Jacob på fire år møder fastende på dagkirurgisk afdeling onsdag morgen klokken 8.00 for at blive opereret for phimosis. Jacobs far er med. Sekretæren byder velkommen, og den fornødne registrering overstås.

Sekretæren følger Jacob og hans far over gangen ind i dagkirurgisk afdeling, hvor Jacobs kontaktsygeplejerske Pia står parat til at modtage og informere om dagens forløb. Jacob får straks øje på en stor kasse legoklodser, og så er han tabt for omverdenen et stykke tid.

I mellemtiden taler Pia og Jacobs far om operationen og bedøvelsen. Pia fortæller om tidspunktet for operationen og cirka-tidspunktet for hjemskrivelsen, og de gennemgår, hvordan operationen for phimosis forløber, hvad der kan forventes efterfølgende af smerter og ubehag, og hvordan de derhjemme skal klare dette.

Herefter forklarer Pia og Jacobs far i fællesskab Jacob, hvordan han skal bedøves, og de enes om at bruge maske og 'tryllecreme'. Jacob er på intet tidspunkt urolig eller bange. Han hilser på kirurgen Erling, der skal operere, og på anæstesiologen Nils. Herefter bliver han iklædt hospitalstøj og er således klar til at gå på operationsstuen.

På operationsstuen står operationssygeplejersken Bente klar til at operere Jacob sammen med resten af holdet. Pia, der er anæstesisygeplejerske, gør klar til anæstesi. Mens Jacob holder sin far i hånden, bedøves han uden den mindste smule angst eller gråd.

Efter operationen kører Pia Jacob ind på opvågningsstuen og passer ham, indtil han er vågen og klar til at komme op og få noget at drikke. Det varer ikke længe, før han – med brede skridt på grund af operationen – går ud til sine legoklodser igen. Jacob får lidt at spise og drikke og en is, hvorefter han er klar til at tage med sin far hjem.

Pia repeterer for Jacobs far, hvad Jacob kan forvente at få af smerter, og hvordan disse skal behandles med den udleverede medicin. Pia fortæller også, at der eventuelt kan opstå komplikationer efter operation og om forholdsregler for disse, ligesom hun udleverer telefonnummer til den vagthavende læge, hvor der er råd og vejledning at få, således at Jacobs far kan være tryg ved at få sit barn med hjem umiddelbart efter operationen.

Ud over det skriftlige informationsmateriale om phimosis, selve operationsbeskrivelsen og postoperative forholdsregler modtager familien også et spørgeskema, der handler om deres tilfredshed med plejen og behandlingen, umiddelbare komplikationer til anæstesi

Side 33

og kirurgi og rekonvalescensperiodens forløb i det hele taget.

Klokken 11.30 vinker Pia farvel til sin lille patient og er klar til at modtage sin næste patient.

I Jacobs tilfælde kontrollerer Pia ved en telefonisk henvendelse til Jacobs forældre dagen derpå, at alt er forløbet vel.

Patienten skal være velkommen, ventet og have indflydelse. Personalet skal være parate, vide besked og give besked på dagkirurgisk afdeling på Silkeborg Centralsygehus.

Kvalitetsudvikling

Ved kvalitet i sygeplejeydelserne forstår vi i dagkirurgisk afdeling, at sygeplejen skal være acceptabel, virkningsfuld og på et højt fagligt og medmenneskeligt niveau.

Plejepersonalet har med engagement og entusiasme taget ansvar og fået kompetence til at tilrettelægge og gennemføre patientforløb, hvor faglig kvalitet, servicekvalitet og omsorg er væsentlige elementer ved enhver patientkontakt.

Plejepersonalet er gennem denne proces blevet udviklet personligt såvel som fagligt på en sådan måde, at man sprudler af arbejdsglæde og idérigdom. Jobberigelsen giver sig udtryk i et samarbejde, hvor intet synes umuligt. Alle opgaver løses med engagement, fleksibilitet og arbejdsdisciplin.

Rådgivning og information, medinddragelse og medbestemmelse og ikke mindst respekt for patienten som person, men også respekt for patientens tid, er væsentlige elementer i kvalitetsydelser, leveret i dagkirurgisk afdeling.

Respekten for patientens tid er et vigtigt indsatsområde. Vi vil gerne leve op til Århus Amts kvalitetssikringsmål i forhold til ventetid, nemlig maksimalt 30 minutters ventetid ved ambulant besøg. Men vi har endnu ikke helt formået at kombinere patienttid og behandlertid så hensigtsmæssigt, at ventetid for patienten undgås, og behandlertid udnyttes maksimalt.

Ledelsen af dagkirurgisk afdeling forestås af den anæstesiologiske afdelingsledelse. Der er altså ingen daglig sygeplejefaglig leder i dagkirurgisk afdeling, men et uddannet sygeplejepersonale, der i et fagligt team påtager sig ledelsesansvar.

Den valgte organisationsform har til hensigt at sikre en høj grad af fleksibilitet og dermed effektivitet i arbejdet. Det høje specialiseringsniveau giver mulighed for hele tiden at udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre stadig udvikling. Hermed imødekommes patientens ønske om i forløbet at være i kontakt med få, men velinformerede medarbejdere.

Denne organisationsstruktur med få personer og dermed korte kommunikationsveje mellem plejepersonale, læger og patienter betyder, at organisationen hele tiden kan ændres i en retning, der er hensigtsmæssig for patienten.

Patienten omgives af et klinisk team, som har det totale ansvar.

Forudsætningen for, at dette team skal udvikle sig, er, at alle er bevidste om og kritiske over for teamets interne relationer og konstant er i dialog om indsatsområder og teamets ønskede profil. Personalet bevidstgøres i dagligdagen om de forhold, der er med til at ændre organisationen via refleksion og læring.

Under den anden internationale kongres i ambulant kirurgi i London kunne vi vurdere vores dagkirurgiske afdelings niveau for:

• behandling og pleje
• organisation af patientens hensigtsmæssige forløb
• kvalitetssikring.

I forhold til sammenlignelige enheder rundt i verden er vores pleje- og behandlingskvalitet i mange sammenhænge bedre. Patientforløbene er mere hensigtsmæssige, og ikke mindst behandler vi flere patienter.

Følgelig må vi opfatte os som på forkant af en udvikling, der stiller krav til vores faglighed, og som forpligter os til dokumentation af vores indsats og resultater nationalt og internationalt.

Vore kontinuerlige kvalitetsforbedringsprincipper med faglig dialog og fokus på patienternes vurdering af afdelingens indsats er med til at fastholde og udvikle afdelingens kvalitet i pleje og behandling.

I disse år oprettes der dagkirurgiske afdelinger ved de fleste sygehuse i Danmark. Der er behov for at udveksle erfaringer både organisatorisk og fagligt, og derfor hilses det nystiftede tværfaglige Dansk Selskab for Dag-Kirurgi velkomment.

Litteratur

1. Penn, Sarah et al. Principles of day surgery nursing. London: Blackwell Science Ltd. 1996.
2. 2nd International Congress on Ambulatory Surgery. Programme and abstracts. London 1997.

Nøgleord: Kontaktsygepleje, Silkeborg Centralsygehus.