Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sundhedspersonale som forsøgskaniner

Hvis man tror på, at aids-medicin hæmmer virusudviklingen, hvorfor skal alle, der udsættes for hiv-smitte, så ikke tilbydes behandling? Fordi Sundhedsstyrelsen ikke har tænkt sig om, mener man i STOP AIDS-kampagnen og HIV-Danmark.

Sygeplejersken 1998 nr. 14, s. 13

Af:

Helle Broberg Nielsen, journalist

SY-1998-14-10-1Foto: Poul Rasmussen

En hullet og uigennemtænkt plan. En tankegang, der gør sundhedspersonalet til forsøgsdyr.

Således lyder de spontane kommentarer til Sundhedsstyrelsens tilbud om at give aids-medicin til sundhedspersonale efter hiv-smitte. Afsenderne er henholdsvis HIV-Danmarks fungerende formand, Ole Morten Nygård, og hans kollega i STOP AIDS-kampagnen, Erik Ladefoged.

STOP AIDS-kampagnen har til formål at oplyse bøsser og biseksuelle mænd om, hvordan de undgår hiv-smitte.

HIV-Danmark er en patientorganisation, der støtter og rådgiver allerede hiv-smittede mænd og kvinder samt deres pårørende. Og set fra hver sit perspektiv af den frygtede og dødelige virus er der enighed: Selvfølgelig bør et relevant behandlingstilbud ikke forbeholdes offentligt ansatte.

Sundhedsstyrelsens vejledning retter sig fortrinsvis mod ansatte i sundhedssektoren, men ''såfremt personer uden for denne sektor på tilsvarende måde erhvervsmæssigt (redaktionens kursivering) eksponeres, finder Styrelsen, at vejledningen og anbefalingerne tilsvarende kan finde anvendelse,'' lyder en tilføjelse.

''Sundhedsstyrelsen har kun løst opgaven halvt. Den burde selvfølgelig have taget højde for, at der ville opstå et krav om, at denne behandling også tilbydes personer, der bliver smittet under andre omstændigheder end på deres job. Jeg kan slet ikke komme i tanke om andre sygdomme, hvor man reserverer et behandlingstilbud til nogen, der er blevet syge på en bestemt måde. Og når det gælder om at dæmme op for en dødelig sygdom, er det direkte uetisk at gøre det. Jeg kan ikke forstå, hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke har lyttet til STOP AIDS-kampagnens repræsentant i Det Lægesagkyndige Udvalg. Man har åbenbart ikke haft lyst til at tage diskussionen,'' siger Erik Ladefoged.

Fortrydelsespille eller trossag?

Han mener, at bøssepar, hvor den ene er hiv-smittet og almindeligvis dyrker sikker sex, skal have adgang til behandling med de tre kombinationspræparater hvis kondomet eksempelvis springer. Det krav vil blandt andet være på dagsordenen, når bestyrelsen i STOP AIDS-kampagnen mødes sidst i april. Og det sidste ord er dermed ikke sagt offentligt i dén sag, forsikrer Erik Ladefoged.

Til de lægefaglige eksperter – blandt andet aids-specialist, overlæge Jens Ole Nielsen fra Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, der i medierne har udtrykt bekymring over, at behandling med aids-medicin kunne blive opfattet som en slags 'fortrydelsespille' mod usikker sex, siger han:

''Det er et helt forfladiget plan at diskutere en så alvorlig sag på. Der er tale om kemoterapi, og det er der altså ingen, der kan opfatte som en fortrydelsespille.

HIV-Danmarks fungerende formand, Ole Morten Nygård:

''Tror man på en behandling – og jeg mener virkelig, der er tale om en trossag i dette her tilfælde – så må det være enten-eller. Så bør alle, der mener, de har været udsat for smitte, have behandlingen tilbudt. Besynderlig nok har Sundhedsstyrelsen valgt at begrænse behandlingen til en gruppe, hvor der aldrig er forekommet erhvervsbetinget hiv-smitte. Langt de fleste smittetilfælde sker som bekendt ved seksuelle kontakter. På den ene side bidrager Sundhedsstyrelsen dermed til hysteriet om hiv og aids ved at udvælge en ikke særlig udsat gruppe. På den anden side er der tale om et pseudo-tilbud, fordi der ikke findes videnskabeligt belæg for, at behandlingen kan hæmme hiv. Ligesom vi heller ikke ved, om den er skadelig. Det er i det hele taget en underlig hullet og uigennemtænkt plan,'' siger han.

Kraftig medicin

Erik Ladefoged er villig til at gå endnu længere i sin kritik:

''Selvfølgelig er det til en vis grad polemisk, men jeg synes godt, man kan sige, at hospitalspersonalet bliver brugt som forsøgskaniner. Vi har: 1) en behandlingsform, hvis effekt ikke er dokumenteret. 2) man har mulighed for at sikre sig, at der virkelig har været tale om smitteoverførsel, når det sker i en jobsituation. Og 3) man begrænser forsøget til en bestemt gruppe. Det er i mine øjne den måde, man bruger forsøgsdyr på,'' siger han.

''Ja, lægevidenskaben får i alt fald mulighed for at få overblik over langtidseffekterne af disse præparater. Det har man jo ikke mulighed for med aids-patienter. Måske sker der ikke noget ved at tage denne medicin i en måned. Men det kan også være, at man bliver resistent over for andre medicintyper eller får ødelagt sit immunforsvar. Vi aner det ikke, men det er en særdeles kraftig medicin,'' tilføjer Ole Morten Nygård, der selv er i kombinationsbehandling.•

Nøgleord: Aids-medicin, bøsser, forsøgskaniner. 

HIV/AIDS