Sygeplejersken
Synspunkt: Bornholm knuser sit værested
Danmark har vi over hundrede tusinde kronisk sindslidende. Indtil værestederne i begyndelsen af 90'erne begyndte at dukke op, var det sædvane, at denne gruppe levede i total isolation og dyb ensomhed om egne problemer. Patienterne er blevet benævnt svingdørspatienter, fordi de jævnligt måtte indlægges.
Sygeplejersken 1998 nr. 14, s. 20
Af:
Beatrice Jørgensen, sygeplejerske
For seks et halvt år siden startede et ødækkende værested, Blæksprutten, i Rønne på Bornholm på privat initiativ. Formålet var fra starten at forebygge disse alt for hyppige genindlæggelser og at give disse psykisk syge livskvalitet, tro på egne værdier, indhold og sammenhold i hverdagen. Ud af ingenting er på seks og et halvt år vokset et levende værested for 250-300 brugere. Frivilligt og uden samfundets registrering kommer de fra hele Bornholm, sommer og vinter.
Her er de ligeværdige mennesker, hvor den enkelte er noget unikt, der oven i købet har noget at give fællesskabet. Det er det centrale i vores værested, der grundlæggende bygger på selvaktivering og derfor brugerstyring. Den øverste myndighed er styregruppen, sammensat af brugere (der er i flertal) og ansatte. Ud over lederen, som har en fuldtidsstilling, er der ansat medarbejdere på trekvart tid. Styregruppen planlægger aktiviteterne, udarbejder budget samt varetager den økonomiske drift og styring.
I de år, der er gået, har vi som frivillig, privat selvhjælpsgruppe bevist, hvor hurtigt vi kan omstille os, når vi ser problemer. Vi erkendte hurtigt, at pårørende og børn til sindslidende har været en nødstedt og overset gruppe, hvorfor værestedet helt naturligt inddrog disse i sin planlægning og aktiviteter – og samtidig voksede vores gruppe af frivillige. Via Socialministeriet fik vi tilskud til at ansætte en deltidsmedarbejder, som specialiserede sig i arbejdet omkring børnene.
Det bærende element i værestedet er, at den enkelte syge har en følelse af at have direkte indflydelse på sit eget liv.
Socialministeriet har i de seks år på baggrund af blandt andet aflagte regnskaber og idégrundlag om brugerindflydelse af værestedet bevilget forsøgstilskud, og disse midler har udgjort en stor del af budgettet. Uden disse penge var arbejdet ikke blevet gennemført. En del af perioden har Bornholms Amt og kommunerne trådt supplerende til.
Hertil skal lægges en ikke ubetydelig moralsk og økonomisk støtte fra private fonde og foreninger. Ca. 7000 timer årligt, som frivillige har lagt i værestedet, har haft en afgørende betydning for succesen.
Den 31.12.1997 stoppede Socialministeriets forsøgsordning, idet det forventedes, at økonomien skulle overtages af amt og kommuner. Værestedet havde i årevis løbende holdt de lokale myndigheder orienteret om de økonomiske fremtidsudsigter – og havde presset på med henblik på at få en driftsoverenskomst mellem værestedet og kommuner og amt – uden at få respons. Alligevel blev værestedet indregnet som et af det offentlige Bornholms tilbud til psykisk syge i 'Masterplan for psykiatrien på Bornholm'. Først omkring årsskiftet 97/98 inviteredes styregruppens repræsentanter til møde i Rønne Kommune, der af de øvrige kommuner havde fået forhandlingsmandat. Det viste sig at handle om et orienterende møde.
Her blev værestedet efter forskellige trakasserier pludseligt præsenteret for et krav om kommunal overtagelse af brugernes værested med kommunal styring og ret til at ansætte og afskedige personale. Dette ville også medføre et særdeles problematisk forhold omkring værestedets 7000 frivillige/årlige arbejdstimer – ligesom en kommunal overtagelse af de bygningsmæssige faciliteter, som brugerne gennem flere år selv har formået at opbygge og indrette, ville være uacceptable.
En helt enig styregruppe brugte ikke mange timer på at vurdere og gennemskue situationen, hvorfor der blev takket nej til dette kommunale diktat, idet værestedet svarede: ''Vi er skuffede over, at I ikke har forståelse for, at når man fritager mennesker for ansvaret, så mister de engagementet.'' I hele værestedets succes har netop engagement været det afgørende og bærende element.
På baggrund af dette svar spillede kommunerne ud med pr. omgående at fratage værestedet den fortsatte økonomiske støtte med det resultat, at vi den 2. marts (2 måneder efter regnskabsårets begyndelse) måtte træffe den tunge beslutning at lukke et velfungerende tilflugtssted for 250-300 sindslidende, deres pårørende og børn, der herefter måtte sejle deres egen sø. Denne sag kan ikke alene dreje sig om økonomi, idet budgettet beløber sig til under en million kroner, som skal fordeles på fem kommuner og amter.
På det tidspunkt, hvor vi har lukket værestedet, tager tingene en ny vending, idet Bornholms Amt går ind i forhandlinger med værestedet om, at de vil sikre en fortsat drift på værestedets principper med selvstændighed og frivilligt arbejde.
Økonomiudvalget i amtet kunne se forskellen på et kommunalt styret og et frivilligt brugerstyret værested og, at når opgaven har kunnet løses i seks år, bør det kunne fortsætte. Værestedet åbnede umiddelbart efter amtets tilsagn om økonomisk garanti til driften.
Beatrice Jørgensen er sygeplejerske og medarbejder på værestedet Blæksprutten i Rønne.