Sygeplejersken
Ph.d.graden: Fra stipendier til løn
Fra i år får de ph.d.-studerende mulighed for at få status som lønmodtagere med alt, hvad det indebærer i form af feriegodtgørelse, løn under sygdom, orlov m.v.
Sygeplejersken 1998 nr. 2, s. 30
Af:
Grethe Kjærgaard, journalist
To års forhandling mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har resulteret i en ny aftale om aflønning af de ph.d.-studerende (1). Aftalen er trådt i kraft pr. 1. januar 1998, hvorefter det er muligt for de ph.d.-studerende at overgå til almindelig lønmodtagerstatus med alle de rettigheder, det indebærer.
Hidtil har de ph.d.-studerende haft status som andre studerende med hjemmel i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-ph.d.-stipendium), men med den nye omlægning bliver der tale om et egentligt ansættelsesforhold på vilkår som andre lønmodtagere på AC-overenskomst. Dvs. de ph.d.-studerende nu omfattes af reglerne om barsel, adoption og omsorgsdage, at de har ret til ferie med løn efter ferielovens regler, at de har fuld løn under sygdom, samt at de som alle andre funktionærer er omfattet af reglerne om efterløn og lokalløn. Endelig er det aftalt, at et gennemført ph.d.-studium giver tre års anciennitet ved en senere ansættelse efter AC-overenskomsten.
Kun for kandidater
Den nye aftale mellem Finansministeriet og AC omfatter kun ph.d.-studerende, som i forvejen har erhvervet en kandidatgrad, og som i forbindelse med indskrivning ved en højere uddannelsesinstitution i Danmark eller udlandet har fået bevilget penge til gennemførelse af ph.d.-studiet.
Den årlige basisløn udgør 170.850 kr. brutto, og det årlige pensionsbidrag udgør for den ph.d.-studerende 7.931 kr. og for arbejdsgiveren 15.863 kr. Arbejdsgiveren er i forhold til den lønnede ph.d.-studerende den institution, hvor man har sit projekt – og som derfor også udsteder ansættelsesbrevet.
Ph.d.studiet er normeret til tre år på fuld tid, dvs. 840 netto-arbejdstimer. Kun i særlige tilfælde kan der bevilges nedsat tid.
Omlægningen til lønmodtagerstatus medfører også, at den ph.d.-studerende har, som det hedder, en arbejdsforpligtelse over for den ansættende institution. Det sker dog efter aftale og kan fx bestå i formidling, undervisning, forskning, biblioteksarbejde eller andre faglige opgaver, der kan aflaste det videnskabelige personale. Der bliver ikke tale om administrative opgaver, fastslås det.
Ud over det aftalte arbejde har ph.d.-stipendiaten mulighed for andet lønnet arbejde, hvis det er foreneligt med studiet. Det skal i givet fald også aftales med arbejdsgiveren.
I forbindelse med ansættelsen som lønnet ph.d.-stipendiat aftales en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af forskeruddannelsens samlede forløb, det gælder både studieplaner og arbejdsopgaver.
Egne veje
De danske sygeplejersker, som hidtil har erhvervet sig forskerkvalifikationer svarende til en ph.d.-grad, har finansieret deres uddannelse på forskellig vis. Nogle har fået midler fra Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, andre har fået fra fonde, organisationer eller ligefrem selv finansieret studiet.
Fremover vil de sygeplejersker, som eksempelvis søger et ph.d.-stipendium ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, kunne omfattes af de nye lønmodtagerregler.
Det samme gælder naturligvis de enkelte, som i dag har et SU-ph.d.-stipendium. For dem bliver det muligt at overgå til den nye ordning i resten af deres stipendieperiode. Overgangen kan i så tilfælde ske med en måneds varsel til den første i en måned.
Aftalen mellem Finansministeriet og AC er ikke nogen naturlov. Man skal ikke være ansat som lønnet ph.d.-stipendiat ved en institution. Det vil stadigvæk være muligt at være indskrevet som ph.d.-studerende enten med et SU-ph.d.-stipendium eller selv komme med pengene i form af legater, selvfinansiering m.v. Det sidste er tilfældet med et par af de sygeplejersker, der p.t. er i gang med deres ph.d.-studier. Og i dag, hvor sygeplejeforskningen ikke er et prioriteret område i Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, og sygeplejerskerne derfor må søge ph.d.-stipendier på lige fod med andre, skal der nok være dem, der stadigvæk vil gå egne veje for at få en ph.d.-grad.
Litteratur
- Finansministeriet: Cirkulære om 'Aftale om lønnede ph.d.-stipendier'. Cirkulære om 'Aflønning af ph.d.-studerende for arbejdsopgaver i forbindelse med forskeruddannelsen'. 1997.
Nøgleord: Forskning, ph.d.-finansiering.