Synspunkt: Scener fra en indlæggelse

Rammen om historien er en hjerte-kar-kirurgisk afdeling på Rigshospitalet. Hovedpersonen er en 63-årig mand. Baggrunden for historien er en seks måneders periode med tiltagende hjertesmerter, træthed, angst og bekymring. En længe ventet undersøgelse viser, at mandens kranspulsåre er så forkalket, at udskrivelse ikke kan komme på tale, førend en bypassoperation er foretaget. Manden, der nu er patient, må vente 14 dage på hospitalet på, at det bliver hans tur.

Scene 1

Aftensmad. Det er 22 timer siden, den vellykkede operation blev overstået. Patienten er tilbage på sengeafsnittet, alt er gået efter planen. Patienten skal ud af sengen for første gang, det virker uoverskueligt, men det går. Patienten kommer op at sidde, svedende, lidt gråbleg, han har smerter og er stadig meget omtåget af narkosen. Sygeplejersken tilbyder aftensmad: ''Det er kogt fisk.'' Patienten har ikke lyst til kogt fisk og giver tydeligt udtryk for dette. ''Der er også medisterpølse...'' Patienten kunne fristes til dette, men næste replik bliver: ''Men det må du jo ikke få, du får kolesterolsænkende medicin.''

Skuffelse! Patienten får i stedet en portion abrikosgrød, som går urørt ud.

Scene 2

Morgenstund. Der er gået to et halvt døgn siden operationen. Patienten vækkes via samtaleapparatet. En sygeplejerske viser sig lidt senere på stuen.

Patienten, som har smerter i lungespidsen og i skulderbladet, ud over sårsmerter og smerter i brystbenet, beder om en hånd til at komme ud af sengen. Sygeplejersken svarer. ''Nej, det plejer vi ikke på 3.-dagen.'' Patienten må klare sig selv.

Scene 3

Stuegang på 3.-dagen efter operationen. Det er blevet eftermiddag. Der er besøgende, da der kommer stuegang. De bliver ikke bedt om at forlade stuen, og patienten bliver ikke spurgt, om det er i orden, at de pårørende er til stede. Lægen smider en stak journaler i fodenden af patientens seng og konstaterer: ''Vi skal snart have en gaffeltruck til alle de journaler.'' Lægen bliver stående ved fodenden af sengen, prøver at række hånden ind over sengen til goddag, men må opgive på grund af afstanden. Der er plads ved hovedgærdet.

''Vi har taget en af dine vanddrivende piller fra dig, du skulle jo nødig ende som en indtørret rosin,'' siger lægen. Samtidig fortæller sygeplejersken, med adskillige fagudtryk og latinske gloser, hvad der i øvrigt er besluttet på forstuegang på kontoret. Patienten prøver at komme på banen – han er generet af svamp og tørhed i munden og vil desuden gerne høre, om alt går, som det skal. Han fejes af: ''Ja, svamp er ubehageligt, det må han have noget for (henvendt til sygeplejersken, han får allerede noget for det...) og ''hvad synes du selv?'' Uden at vente på svar, er lægen atter på vej ud ad døren, ''men se nu at komme ud af sengen, klokken er tre om eftermiddagen,'' slutter lægen. Exit stuegangs-team! Scenen varer halvandet minut.

Scene 4

Udskrivningssamtale på 5.-dagen efter operationen. Et af de vigtige budskaber ved udskrivningssamtalen er, at patienten kan være hukommelsessvækket i længere tid. Desuden at humørsvingninger er normale, at depressionslignende tilstande kan forekomme og mange andre vigtige informationer i forbindelse med den lange rekonvalescens, der ligger forude. Patienterne, der skal udskrives denne dag, har alle ægtefæller, der skal varetage de kommende ugers pleje og omsorg. De pårørende er ikke inviteret til samtalen.

Patienten har på dette tidspunkt gener fra såret på benet, og taler med sygeplejersken om det. Hun konstaterer, uden at have set på såret, at det er, som det skal være. Patienten udskrives. Såret heler ikke, som det skal – syv uger efter operationen går patienten stadig til sårbehandling i hjemmeplejen, og han har været i to penicillinbehandlinger.

Hvilket menneskesyn ligger til grund for sygeplejen, som jeg så den udført, de få dage denne patient (min far) var indlagt?

Hvilke sygeplejeteorier/filosofier danner grundlag for den pleje og omsorg, der ydes på denne afdeling?

Hvilket værdigrundlag arbejdes der ud fra på 'Riget'?

Hvor effektivt skal vores hospitalsvæsen være?

Er det rimeligt at udskrive patienter, der har gennemgået en så stor operation, allerede på 5.-dagen?

Nok er Florence Nightingale aflivet ved de forrige overenskomstforhandlinger, men sygeplejerskerne må anstændigvis fastholde pleje- og omsorgsdimensionen i faget og ikke lade sig lokke af den akademisering, der mere og mere præger uddannelsen, men som tydeligvis alligevel ikke lader sig udføre i praksis. Glem ikke de gamle værdier i faget til fordel for akademiseringen, for ellers gør vi os efterhånden overflødige ude ved sengene. Andre står på spring for at overtage.

Sygeplejerskerne må nødvendigvis være den faggruppe, der får sat en stopper for den effektivisering, som præger hospitalsvæsnet i uhyggelig grad. Sygeplejerskerne kender patienternes behov for pleje og omsorg i forbindelse med hospitalsophold. De kender de nødvendige argumenter, hvorfor markerer de sig ikke i debatten med større tydelighed? Tør de ikke bruge deres ytringsfrihed? Lægger de ikke mærke til, hvad de medvirker til ved denne samlebåndsfabrik? Tror de, at de yder pleje og omsorg af høj kvalitet på denne måde? Eller græmmer de sig i deres stille sind over det, de dagligt medvirker til?

Jeg håber, at der bliver svaret ja til det sidste, og at det vil give anledning til overvejelser om, hvordan sygeplejersken får markeret sig i den nødvendige debat om sygeplejens vilkår i fremtiden.

Forfatteren arbejder i København Kommunes sundhedspleje.