Afgørelsens time nærmer sig

I over tre år har de ansatte på Københavns Kommunehospital kæmpet for at bevare deres arbejdsplads. Kampgejsten har været forbavsende. Støttet af borgergrupper og politikere har de ansatte ikke villet lade Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) effektuere den del af sygehusplanen for HS fra 1995, som vedrører en lukning af Kommunehospitalet.

Om det lykkes at bevare københavnernes gamle hospital ved søerne, vil stå klart i løbet af sommeren og senest ved udgangen af september måned.

Borgerrepræsentationen er så småt gået i gang med at diskutere budget 1999, og når en aftale er forhandlet færdig, vil der efter al sandsynlighed også været truffet en endelig afgørelse om Kommunehospitalet.

Formelt står lukningen af Kommunehospitalet stadig ved magt, idet det indgår som et led i sygehusplanen for HS fra 1995. Når det ikke for længst er sket, skyldes det, at det flertal i Borgerrepræsentationen, som for tre år siden stemte for en lukning, forsvandt ved kommunalvalget i november måned sidste år.

SF, De Konservative og en række mindre partier fra det yderste højre og yderste venstre formåede her at sikre et nyt flertal, der trods meget forskellige politiske holdninger er enige om at bevare Kommunehospitalet.

Bestyrelsen i HS har indtil videre valgt at respektere det nye flertal i Borgerrepræsentationen, selvom et flertal på otte ud af 15 medlemmer i HS' bestyrelse, bestående af Frederiksberg Kommune og staten, fortsat er for en lukning af Kommunehospitalet.

Dermed ligger Kommunehospitalets skæbne i princippet i hænderne på Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Flere afstemninger i løbet af foråret har vist, at flertallet for en bevarelse af Kommunehospitalet indtil videre er reelt, idet det blandt andet er blevet pålagt Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer i HS at stemme imod en udflytning af de geriatriske og reumatologiske afdelinger fra Kommunehospitalet.

Om flertallet af SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, De Konservative, Fælles Kurs og Solidarisk Alternativ fortsat eksisterer, når budgettet for 1999 er vedtaget, er imidlertid knap så sikkert.

Flertal kan smuldre

Selvom partierne overordnet er enige om, at Kommunehospitalet skal bevares, er de næppe enige om, hvor høj en pris de er villige til at betale.

Samtidig er der mange andre ting, der skal forhandles om ved en budgetforhandling, hvor det ikke er unormalt at lave politiske aftaler efter princippet 'noget for noget'.

En delrapport fra HS om det økonomiske grundlag for sygehusfællesskabet lægger op til, at der skal findes ekstra besparelser på mellem 140 og 200 millioner kroner, hvis Kommunehospitalet skal bevares. Mange af de medlemmer af Borgerrepræsentationen, der er for en bevarelse, mener, disse tal er vildt overdrevet, og føler sig overbeviste om, at det langtfra bliver så dyrt.

Men gratis bliver det ikke at bevare Kommunehospitalet – og pengene skal findes i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

''Jeg tror, det kan blive svært at bevare flertallet bag Kommunehospitalet, når budgetforhandlingerne går i gang. Der er så mange aspekter i forhandlingerne, og hvis alternativet eksempelvis bliver i stedet at lukke Amager Hospital, tror jeg for alvor, situationen bliver vanskelig,'' siger Marlene

Side 15

Onsdag i sidste uge var op mod hundrede vrede københavnere troppet op foran Kommunehospitalet for at demonstrere deres utilfredshed med hospitalets muligt forestående lukning. Foto: Christoffer Regild. 

Side 16 

Krogh, der sidder i Borgerrepræsentationen for SF.

Lars Hutters, som er afdelingslæge og medlem af Borgerrepræsentation for Solidarisk Alternativ, er optimist, men siger samtidig:

''Der eksisterer i øjeblikket et politisk flertal for at bevare Kommunehospitalet, men der en risiko for, at de forestående økonomiske forhandlinger om budgettet får dette flertal til at ryge på gulvet.''

Også hos Dansk Folkeparti er der fortsat optimisme, men intet er endnu afgjort.

''Vi har ved tidligere forhandlinger oplevet, at nogle af de partier, der står bag flertallet for at bevare Kommunehospitalet, har skiftet holdning i en sag, fordi de har fået et godt tilbud,'' siger Peter Skaarup, der frygter, at noget lignende kan ske i forbindelse med forhandlingerne om Kommunehospitalet.

Koch har trumfkortet

Selvom det lykkes flertallet bag Kommunehospitalet at komme samlet gennem budgetforhandlingerne, vil det være for tidligt at erklære Kommunehospitalet for reddet.

Står det til Sundhedsminister Carsten Koch (S), skal Kommunehospitalet lukkes som aftalt i HS' sygehusplan fra 1995, og han overvejer at lade sine seks medlemmer af HS' bestyrelse trumfe beslutningen igennem støttet af de to repræsentanter fra Frederiksberg Kommune.

Dermed kommer Københavns Kommunes syv repræsentanter i mindretal.

''Regeringen vil naturligvis overveje, hvorledes de statslige repræsentanter i HS' bestyrelse skal forholde sig. Mit udgangspunkt er fortsat, at beslutningen i HS' sygehusplan om at overføre Kommunehospitalets funktioner til de medicinske centre på de akutte sygehuse er fagligt og sagligt rigtige. Det samme mente i øvrigt Københavns Borgerrepræsentation, som derfor oprindeligt stemte for sygehusplanen,'' sagde sundhedsminister Carsten Koch i et netop afgivet svar i folketingssalen til Peter Skaarup (Dansk Folkeparti), der gerne ville vide, om staten fortsat agter at respektere flertallet i Borgerrepræsentationen for en bevarelse af Kommunehospitalet.

I svaret til Peter Skaarup hedder det videre:

''Jeg vil i øvrigt tilføje, at når sundhedsministeren ifølge HS-loven skal udpege seks medlemmer til bestyrelsen, så kan det næppe have været lovgivernes mening, at disse repræsentanter automatisk skal følge et snævert flertal i Københavns Borgerrepræsentation. Jeg vil først og fremmest lægge vægt på, at patienterne får en god behandling, og at HS' sygehuse drives inden for fornuftige økonomiske rammer,'' siger Carsten Koch, der i sit svar henviser til økonomiske beregninger foretaget af HS. De viser, at en bevarelse af Kommunehospitalet vil medføre ekstraudgifter på 200 millioner kroner i forhold til, hvis HS' sygehusplan gennemføres som planlagt.

Med de voldsomme økonomiske konsekvenser, som en bevarelse af Kommunehospitalet vil medføre, opfordrer Carsten Koch politikerne i Borgerrepræsentationen til at overveje situationen endnu en gang.

Manipulerende rapport

De økonomiske konsekvenser af en bevarelse af Kommunehospitalet fremgår af en delrapport om det økonomiske grundlag for HS 1999 – 2002. Rapporten er blandt andre blevet bestilt af politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. Mange af politikerne, som er imod en nedlæggelse af Kommunehospitalet, er dog stærk kritiske over for rapporten, der bliver betegnet som både manipulerende og et partsindlæg, som er udarbejdet af tilhængere af en lukning af Kommunehospitalet.

Utilfredsheden går blandt andet på, at de økonomiske konsekvenser af en bevarelse af Kommunehospitalet et stærkt overdrevne.

''Rapporten er rystende læsning, fordi den tegner et skræmmebillede. Tallene for Kommunehospitalet er ikke troværdige, fordi man ikke har indregnet de besparelser, som en bevarelse af Kommunehospitalet giver for de øvrige hospitaler. Samtidig er nogle senge blevet regnet med to gange,'' siger Bente Møller fra Enhedslisten i Borgerrepræsentationen.

Meldingen fra Lars Hutters lyder:

''Tallene er meget overdramatiserede, og rapporten bør derfor betragtes som et led i et taktisk spil, hvor HS gør alt for at forværre beskrivelsen af en situation, hvor Kommunehospitalet bliver bevaret.''

Også SF er rystet over rapporten.

''Det er det mest elendige stykke arbejde, jeg nogensinde har set,'' siger SF'eren Marlene Krogh, der beskriver rapporten som politisk manipulation. Hun har derfor bedt HS-direktionen om at udregne nogle mere reelle tal.

Også de ansatte på Kommunehospitalet er chokerede over tallene i delrapporten fra HS, som de mener, hverken er gennemarbejdet eller dokumenterer de reelle forhold.

Hos HS afviser økonomidirektør Morten Rand Jensen, at de beskrevne, økonomiske konsekvenser ved en bevarelse af Kommunehospitalet er fordrejede eller overdrevede.

''Vi har lavet et yderst sobert stykke arbejde,'' siger han og forklarer, at man ikke blot kan nedlægge et antal senge på andre hospitaler svarende til det antal senge, som en bevarelse af Kommunehospitalet vil medføre.

Demokratiets pris

En endelig afgørelse af Kommunehospitalets fremtid bliver afslutningen på mange års usikkerhed blandt både borgere, ansatte og politikere.

Det hører til sjældenhederne, at en debat om en sygehuslukning får lov at strække sig over så lang tid. Den megen usikkerhed har dog tilsyneladende ikke skræmt læger og sygeplejersker fra at søge opslåede stillinger på Kommunehospitalet. Her modtager man lige så mange ansøgere til ledige stillinger, som man altid har gjort.

En endelig afklaring om hospitalets skæbne vil få betydning for en lang række forhold på de øvrige HS-sygehuse. Flere steder står lokaler og senge allerede i dag klar til at overtage opgaver fra Kommunehospitalet. Desuden har Københavns Amt tilbageholdt et større ombygningsarbejde på Amager Hospital, indtil der er kommet en afklaring.

''Vi er ikke vant til, at en beslutning om et hospitals skæbne bliver trukket over så lang tid. Det kan forståeligt skabe frustration, fordi usikkerheden berører så mange mennesker,'' siger Jørgen Grønnegård Christensen, der er professor ved Aarhus Universitet og medlem af Sygehuskommissionen.

At processen er blevet så langstrakt, er uheldigt, men samtidig et udtryk for, at demokratiet fungerer.

''Demokratiet har sin pris, og samtidig skal man da ikke glemme, at der jo kan være nogle gode sider ved, at tingene tager tid,'' påpeger han.

Nøgleord: HS, Kommunehospitalet, lukning.