Forud for sin tid

Den er til jer allesammen,'' siger Susanne Malchau, sygeplejerske, lærer og forsker, om sin ph.d.-afhandling 'Kærlighed er tjeneste. Søster Benedicte Ramsing – En biografi'. Afhandlingen har været undervejs de sidste fire-fem år og er nu antaget og forsvaret ved Aarhus Universitet.

Med jer allesammen mener Susanne Malchau de danske sygeplejersker. Alle uden undtagelse kan læse hendes ph.d.-afhandling. Man behøver hverken være forsker eller have en videreuddannelse fra Danmarks Sygeplejerskehøjskole for at gå i gang med biografien.

Nok er der tale om videnskab, men det har været Susanne Malchaus ambition at lave et stykke arbejde, som netop de mange kan have glæde af. Afhandlingen er holdt i et sprog, så alle kan være med, og selve indholdet er spændende som en roman.

''Sproget skal være flydende og indholdet forståeligt. Det duer ikke kun at skrive til en lille håndfuld sygeplejersker, der i forvejen er interesseret i historieforskning,'' siger hun.

Det tilsyneladende lette er dog ikke nemt: ''Det er svært at samle et stort materiale. Det er svært at uddrage essensen af det, og det er svært at gengive det i et sprog, der både er levende, formfuldendt og videnskabeligt stringent. Men det er de krav, jeg har stillet til mig selv. Hvert kapitel er nok skrevet om femten gange.''

Susanne Malchau blev fascineret af Søster Benedicte, da hun arbejdede med sit kandidatspeciale (cand.cur.) om sygepleje til døende i et kvindehistorisk perspektiv. Modsat de fleste andre på den tid (1960'erne) mente Søster Benedicte, at patienten skulle vide, hvor det bar hen. Hendes artikel 'Vover vi at sige sandheden' i 'Sygeplejersken' (1962) affødte en sand storm af læserbreve:

''Det satte mig i gang. Her var en stærk kvinde med nogle

Side 19¨

synspunkter, som gik imod datidens normer. Og samtidig var hun for mig noget så fremmedartet som katolsk ordenssøster. Jeg blev nysgerrig, måtte finde ud af, hvordan hun kombinerede et aktivt sygeplejeliv med en tilværelse som nonne.''

Søster Benedicte i ordensdragt, fotograferet i sit kontor på Sankt Joseph Sygeplejeskole

Pionéren

Søster Benedicte, hvis borgerlige navn var Kirsten Marie Utke Ramsing, er en markant person i dansk sygepleje og katolsk ordensliv. Med en viljestyrke og en klogskab, der er de færreste forundt, markerede hun sig på to felter:

Som skoleforstanderinde udviklede og gennemførte hun en skelsættende uddannelsesplan inden for dansk sygepleje. Og som generalpriorinde for Sankt Joseph Søstrenes Ordenssamfund stod hun i spidsen for den fornyelse og demokratisering, ordenen gennemgik i 1970'erne.

Hver for sig nok til et enkelt livsværk. Og nok til at blive husket af eftertiden. Ledetråden for Søster Benedicte var et kristent livssyn, baseret på en overbevisning om, at samfund og virke er to sider af samme sag.

Det fascinerende for Susanne Malchau har været at afdække, hvordan den unikke kombination af sygepleje og søsterliv på den ene side medførte en række personlige dilemmaer og afsavn for Søster Benedicte, og på den anden side gav hende mulighed for intellektuel udfoldelse og en international karriere:

''Af artiklen i 'Sygeplejersken' fremgik det, at forfatteren, der udtalte sig om sygepleje til døende, var skoleleder. Det gav forståelse for hendes autoritære måde at udtale sig på. Men det fremgik også, at hun var nonne, og det stemte slet ikke overens med mit billede af en ordenssøster som et lydigt og ydmygt væsen.

Det er dette paradoks, der inspirerede mig til min biografi om Søster Benedicte.''

Blæksprutten

Afhandlingen er en såkaldt historisk biografi, hvor Søster Benedicte og hendes livsværk inden for sygeplejen og ordenslivet analyseres i forhold til den tid, hun levede i. Det betyder, at Susanne Malchaus biografi om Søster Benedicte også bliver både kvindehistorie, sygeplejehistorie og samtidshistorie:

''Undervejs har jeg naturligvis diskuteret mit arbejde med kolleger, studerende, familie og venner. Og sjovt nok genfinder de fleste noget af sig selv i samtidsskildringen – som kvinder, som sygeplejersker.

Søster Benedictes historie er også deres historie. Mange nulevende har kendt hende, men hver især har de selvfølgelig en afgrænset viden. Ingen har haft et helhedsbillede af hende, og spørgsmålet er da også, om det er muligt at give et totalindtryk af et så komplekst, arbejdsomt og engageret menneske som Søster Benedicte,'' siger Susanne Malchau.

Søster Benedicte var som en blæksprutte og optrådte i utrolig mange sammenhænge – fra debatter i Dansk Sygeplejeråd til interview i ugepressen. Fra Bernadotte-aktionen i 1945 til sygeplejestudier i USA. Fra uddannelsesforsøg på Sankt Josephs Sygeplejeskole til rejser i Brasilien og Indien som generalpriorinde.

''Selv har jeg ingen ambitioner om at levere den fulde sandhed om Søster Benedicte,'' siger Susanne Malchau og pointerer: ''Mit formål har været at skabe en biografi baseret på en kildekritisk metode.''

Susanne Malchau understreger her vigtigheden af, at kilderne ikke løber af med én, som hun siger: ''Der er så mange historier om Søster Benedicte, så man skal passe på, at det ikke bliver kilderne, der kommer til at styre ens arbejde i stedet for de spørgsmål, der kan stilles til kilderne.''

Susanne Malchau har været meget nøjagtig med sit kildemateriale. Dokumentationen har skullet være i orden: ''Min behandling af kilderne er jo den eneste måde, man kan kontrollere rigtigheden af det, jeg skriver. Det er vigtigt af hensyn til bedømmelsen og også af hensyn til ens egen arbejdsproces.'' 

Intimsfæren

Et andet forhold, Susanne Malchau har lagt stor vægt på i sit arbejde, er etikken. Lige fra starten har hun haft nogle etiske spilleregler i forhold til Søster Benedictes

Side 20

sociale, private og intime liv:

''Undervejs har jeg hele tiden haft for øje, at det ikke var ugebladsjournalistik, jeg skulle bedrive, men videnskab. Derfor overskrider jeg heller ikke Søster Benedictes intimsfære. Hendes spiritualitet og hendes seksualitet er mig uvedkommende i analysen af hendes livsværk. Jeg ved ikke noget om den side af hendes liv, så at forsøge sig her ville være ren spekulation.

Til gengæld har det ikke skortet på omgivelsernes interesse i netop dette område. Man har spurgt om det 'unaturlige cølibat' og om nonners seksualitet i det hele taget, og mange har ligefrem gjort en dyd ud af at fortælle mig 'sjove' historier.

Selv har jeg fået en forståelse af nonners seksualitet fra litteraturen. Her fremgår det, at ordenssøstre ikke er aseksuelle, men har en seksuel orientering i lighed med alle andre kvinder. Med kyskhedsløftet kommer den ikke til udtryk rent praktisk, og derfor fornemmer man også en vis determinisme i diskussionen. Når løftet nu engang er aflagt, hvorfor så bruge energi herpå?''

Susanne Malchau har under sit forskningsarbejde boet og arbejdet hos Sankt Joseph Søstrene i Danmark. Deres moderhus ligger i Hellerup, og her har Susanne Malchau kigget i arkiver og talt med søstrene om Søster Benedicte.

''Jeg ville føle, jeg overskred nogle grænser, hvis jeg begyndte at invadere hendes og deres intimsfære. Den kommer ikke mig ved,'' siger Susanne Malchau og understreger, at det på ingen måde har betydet, at hun har måttet gå på kompromis med sin forskning:

''Jeg har ikke forholdt læserne af min biografi noget af det, jeg har erfaret. Når man udefra er så interesseret i netop kyskhedsløftet, tror jeg, det hænger sammen med, at der generelt er så meget fokus på seksualitet i vores samfund.

Sankt Joseph Søstrene er begavede, veluddannede og selvstændige kvinder. Fra mine samtaler med dem er det mit indtryk, at fravalg af børn er langt sværere end fravalg af seksualliv.

De fleste søstre bor i dag i små kommuniteter rundt om i Danmark. Der er også et af dem i min hjemby Århus. Søstrene virker ude i samfundet i områder, hvor de kan tjene Næsten. Nogle er psykologer, andre terapeuter, sygeplejersker eller eksemplevis pædagoger. En af de sidste, jeg har besøgt, er cand.mag.

Tidligere var de meget synlige i gadebilledet. Det er de ikke mere. Nu ligner de dig og mig, fordi de allerfleste ikke mere bærer søsterordenens markante dragt.''

Et hold interesserede sygeplejeelever i undervisningslokalet på Sankt Jospeh Sygeplejeskole. året er 1943.

Visionerne

En af de ting, der har slået Susanne Malchau undervejs i sin udforskning af Søster Benedictes liv og færden, er hendes visioner om sygeplejen. Hendes ultimative mål var et sygeplejestudium i universitært regi:

''Hun var forud for sin tid. Det, man siger i dag, har hun sagt. Desværre huskes hendes arbejde og visioner nok ikke rigtigt i sygeplejekredse i dag,'' siger Susanne Malchau.

Søster Benedicte brugte 30 år af sit liv til at forbedre standarden i den danske sygeplejerskeuddannelse. Ideerne hentede hun under et studieophold i USA, hvor man allerede dengang forsøgte at basere sygeplejen på et videnskabeligt grundlag.

I 1950 indførte hun en amerikansk uddannelsesmodel – unitsystemet – på Sankt Josephs Sygeplejeskole. Grundideen i modellen var integrationen af teori og praksis. Sygeplejeeleverne skulle ikke sidde og terpe teori på skolebænken uafhængigt af praksis, men undervises i moduler med studiedage, så de lærte at kombinere det kliniske med det boglige.

Det taler man også om i dag. Søster Benedicte havde en idé om, at sygeplejeeleverne ikke måtte misbruges som arbejdskraft. Det praktiske arbejde skulle være relevant for uddannelsen.

Det diskuterer man også i dag. Senere var hun den første i Danmark til at få oversat og indføre den amerikanske sygeplejerske Virginia Hendersons teorier om behovssygepleje.

Målet er her at flytte sygeplejens fokus væk fra institutionerne ud i samfundet. I dag er samfundssygeplejen det store eftertragtede mål.

Side 21

Søster Benedicte måtte lide den tort, at mange syntes, hun var for moderne og for 'amerikansk'. Hendes visioner vandt ikke gehør i første omgang. Men via sit engagement i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun blandt andet var medlem af uddannelsesudvalget og tidsskriftets redaktionsudvalg, fik hun alligevel sat sine fingeraftryk på de kommende uddannelsesreformer.

Nyt forskningsfelt

Med biografien om Søster Benedicte har Susanne Malchau ikke blot forsøgt sig med en ny genre inden for sygeplejeforskningen, men også kastet sig over et nyt forskningsfelt, som både er relevant for sygeplejen og mange andre fag.

''Det felt skal man holde åbent og ikke svigte den tillid, som Sankt Joseph Søstrene har lagt for dagen ved at åbne døren til deres arkiver og livet i klostret.

Det har været et fantastisk privilegium at være gæst i deres huse, både i det danske provincialhus i Hellerup og generalhuset i Rom. Det er ikke overdrevet at sige, at det har været højdepunkterne i mit arbejde, siger Susanne Malchau og nævner i samme åndedrag sit fire måneders ophold ved det danske institut i den italienske hovedstad:

''Det gav utrolig meget at være en del af et tværfagligt forskningsmiljø på det niveau.''

Der er altid op- og nedture i en lang arbejdsproces. Derfor er et lille pusterum godt – eksempelvis nogle lange traveture med hunden langs vandet for at få tingene til at falde på plads:

''Arbejdet kører konstant inde i hovedet på én, så det kan ikke undgås, at man bliver temmelig egocentreret. Man skal simpelthen elske sit emne for at orke at beskæftige sig med det i så lang tid, som jeg har gjort. Arbejdet kræver også, at man prioriterer sin tid stramt, især i den sidste del hvor analysefasen ligger. I det hele taget er det utrolig svært at rekonstruere en anden persons liv. Det kan bedst sammenlignes med et stykke detektivarbejde. Man kommer tæt på det menneske, man biograferer, tættere end det måske fremgår af teksten,'' siger Susanne Malchau og vedgår, at en biografi også siger en hel del om den, der har skrevet den.

Susanne Malchau er med i et nordisk forskernetværk om kvindeligt klostervæsen i Norden. Netværket består primært af historikere og teologer. Susanne Malchau er eneste sygeplejerske.

Arbejdet fortsætter

''Jeg vil helt sikkert gerne gå videre med emnet. Sankt Joseph Søstrenes institutionshistorie er særdeles interessant. Tænk på, at det hele startede med fire franske søstre, der kom til Danmark i 1856. Nogle årtier senere havde de etableret sig med eliteskoler, hvoraf den mest kendte nok er den franske skole på Østerbro, der blev bombet under krigen, velrenommerede hospitaler med specialer inden for blandt andet obstetrik og gynækologi, landets bedste sygeplejeskole på Søster Benedictes tid. Jo, der er nok at tage fat på.''

Susanne Malchau ved godt, at hun med sin historiske tilgang bevæger sig i et randområde af sygeplejeforskningen:

''Det er indlysende, at fokus bør ligge på den kliniske forskning. Derfor kan man måske godt sige, det er uheldigt, at mange sygeplejeforskere her i pionérfasen vælger at se på os selv som fagpersoner. Men sådan tænker man ikke som forsker. Man griber fat i det, der interesserer én, og så har man ikke de der ideer om, hvordan man bedst tjener udviklingen af sygeplejeforskningen,'' siger hun og tilføjer:

''Med min biografi om Søster Benedicte kommer jeg faktisk meget tæt på det kliniske felt i sygeplejen. Jeg beskriver nogle pleje- og omsorgsidealer, som har eksisteret historisk, og som igen er oppe at vende i dagens debat.''•

Susanne Malchau er afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole og formand for Dansk Sygeplejehistorisk Selskab.

Nøgleord: Forskning, kvindehistorie, sygeplejehistorie, Søster Benedicte Ramsing.