Når spædbarnet græder

Idet daglige arbejde kommer man som sundhedsplejerske tit i kontakt med forældre til spædbørn, som græder meget. I gennemsnit drejer det sig om en mor i hver anden mødregruppe (6-8 medlemmer), der har et meget grædende spædbarn. For nogle mødre er det svært at tale om, at deres barn er uroligt, grædende og svært at trøste.

De svar, forældrene får, når de søger hjælp hos familie, venner eller i sundhedsvæsenet, er forskellige praktiske råd eller anbefalinger. Ofte er rådene afprøvet uden et entydigt og reproducerbart resultat. Mange forældre er bekymrede: er der noget i vejen med barnet? - fejler det noget? 

Forældrene fortæller, at de er udtrættede og opgivende. Mødrene kommer let til at græde, når jeg lytter til deres frustrationer og magtesløshed:

• Hvordan kan det være, at nogle spædbørn græder meget mere end andre?
• Græder disse børn meget, fordi forældrene er dårlige til at forstå barnet og tilgodese dets behov?
• Hvad er normal grædeadfærd?
• Hvad ved vi om spædbørnsgråd?

Der forskes livligt inden for området gråd, uro og grædeadfærd ud fra medicinske, psykologiske og sociologiske synsvinkler. Min tilgang til problemfeltet er sundhedsplejerskers arbejde i praksis. I min søgen efter nyere litteratur på området mødte jeg cand. psych. Marissa Alvarez, som i årevis har arbejdet videnskabeligt med problemstillingen. Vi har skrevet dette arbejde sammen.

Uro og grædeadfærd

Gråd og uro er forventet og almindelig adfærd hos spædbørn, og gråden er den stærkeste kommunikationsform, de har (1, 2). Gråden er defineret ved dens lydelige udtryk. Uro er ofte et 'forstadium' til gråd, barnet er motorisk uroligt og klynkende, dets mimik udtrykker mismod og appel.

Gråden spiller en central rolle i barnets mulighed for at udtrykke sig sådan, at barnets omverden kan opdage og respondere på dets behov (for eksempel sult, søvn, hvile, kontakt). Spædbarnets gråd udløser stærke interaktioner imellem moder og barn. Den er kontaktskabende, og den fremkalder et respons, hvis mål er at trøste og tilfredsstille barnet med det formål at få det til at ophøre med at græde.

Moderens oplevelse af gråden, hendes evne til at trøste barnet og tilfredsstille dets behov har stor betydning for hendes oplevelse af kompetence i moderrollen (3). Moderens omsorgshandlinger udspringer af hendes tolkning, det vil sige den mening hun tilskriver gråden.

Hun forsøger at forstå barnets gråd både ved hjælp af lyden, men også i forhold til omstændighederne: Hvor længe er det siden, barnet sidst fik mad? Mon det har det for varmt? Har det brug for at blive taget op og blive snakket med? At få skiftet ble? Trænger det til at sove? Hun taler, vugger, giver sut, ammer, skifter ble, med videre. Når moderen tolker gråden tilfredsstillende for barnet, og omsorgshandlingen gør barnet roligt, så giver det moderen en oplevelse af kompetence i moderrollen.

Når moderen derimod er usikker, fordi barnet på trods af 'relevant' intervention er utrøsteligt (hvorfor græder mit barn, når det har fået mad, ren ble, ikke har det for varmt, og så videre) bliver hun bekymret og kan komme til at tvivle på sig selv, og om hun nu er 'god nok' til at forstå barnets signaler og reagere adækvat. Eller hun kan blive bange for, at der er noget galt med barnet.

Tre typer gråd

Grædelyden eller grædeudtrykket er forskelligt, afhængigt af hvad der sætter gråden i gang. I litteraturen omtales tre typer af gråd i barnets første levemåneder (4):

• fødselsskriget ('the birth cry') er det første skrig ved fødslen.
• den almindelige gråd ('the basic cry' eller 'the hunger cry') er grådens udtryk, når barnet er sultent. Den almindelige gråd er den type gråd, som alle grædeepisoder afsluttes med, uanset hvilket stimulus eller behov der fremkaldte gråden.
• smertegråden ('the pain cry'), grådens udtryk efter smertestimuli, for eksempel blodprøvetagning.

I barnets grædeadfærd er der potentiale for positiv, men også for negativ respons fra omsorgspersonerne. Gråden er et effektivt

Side 39

Det er for det meste helt normalt, når spædbørn græder, men voldsom og vedvarende gråd kan være en svær belastning for forældrene og giver hyppigt anledning til, at de søger professionel hjælp i sundhedsvæsenet. Foto: Morten Nilsson.

Side 40 

signal, som skal sikre barnet basal trivsel og omsorg. Den er afgørende for barnets overlevelse, men desværre også med mulighed for negative konsekvenser for barnet selv, såsom unødig behandling (2) (medicin, diæt, massage, kiropraktik) og sågar mishandling.

Utrøstelig gråd – defineret ved sit eget udtryk – vækker ofte stor bekymring og er en hyppig anledning til, at forældre søger professionel hjælp i sundhedsvæsenet (5). Utrøstelig gråd er også årsag til, at mødre prøver at tilfredsstille barnet ved at supplere brystmælken med modermælkserstatning. Mange holder efter kort tid op med at amme. Utrøstelig gråd kan endelig føre til, at forældre i magtesløs desperation udøver børnemishandling (6).

Grædemønster

Grådforskning beskæftiger sig med to grundlæggende variabler: Grådmængden og grædemønsteret. Ved grådmængden forstås den samlede tid, der medgår til gråd og uro per døgn. Grædemønsteret udtrykker grådens tidsmæssige fordeling, for eksempel over døgnet eller over de tre første levemåneder. Hos vestlige spædbørn fra 0-12 uger har nyere grådforskning blandt andet vist, at :

1. Spædbørn græder mest i deres første tre levemåneder. Den gennemsnitlige grådmængde (inklusive uro) er cirka to timer per døgn (5, 7-9).
2. Grådmængden stiger fra fødslen, indtil den kulminerer ved 6-ugers alderen. Herefter falder den således, at grådmængden ved 12-ugers alderen er halveret (8, 10), Figur 2 (11).
3. Der er stor variation i grådmængden. Nogle spædbørn, 15-20 procent græder tre timer per døgn eller mere. Andre græder meget lidt (5, 8, 10).
4. Spædes gråd har en døgnrytme. De fleste spædbørn græder mest om aftenen – også de børn, som græder meget lidt (5, 8, 10), Figur 1.
5. Barn nummer to græder lige så meget som første barn, men førstegangsforældre søger oftere hjælp i sundhedsvæsenet herfor (5, 7).
6. Der er ingen forskel i grådmængden hos drenge og piger (5).

I en dansk undersøgelse (7, 9) omfattende 590 familier med børn under et år var hovedformålet at få oplysning om grådmængde og grædemønstre samt at få oplysninger om grådens indvirkning på forældrene og om forældrenes eventuelle henvendelse til sundhedsvæsenet.

Formålet var at belyse og forsøge at forstå årsagerne til vedvarende og utrøstelig gråd hos spædbørn.

Til undersøgelsen blev der anvendt et spørgeskema (5) med centrale spørgsmål om blandt andet grådmængden og grædemønsteret.

Forældrene skulle blandt andet besvare spørgsmålene:

• om de havde prøvet at lade barnet græde uden at gribe ind,
• om hvordan gråden påvirkede dem selv, og
• om de havde søgt hjælp.

I besvarelsen af spørgsmålet om at lade børnene græde uden at gribe aktivt ind er der forskel på danske mødres intervention sammenlignet med mødre fra andre vestlige lande (England, Holland, USA). I den danske undersøgelse udtrykte 73 procent af mødrene til børn i alderen 1-3 måneder, at de aldrig lod deres børn græde uden at gribe ind, kun 12 procent havde ladet børnene græde ud en enkelt gang.

I de nævnte lande er det mere almindeligt med en afventende holdning over for spædbarnsgråd, og omkring 40 procent af de adspurgte mødre i disse lande svarede, at de havde ladet deres børn græde ud i perioder på op til 15 minutter (12-14). På trods af denne forskel var den gennemsnitlige grådmængde, grædemønsteret samt den procentuelle mængde af de børn, som græder meget (tre timer eller mere), sammenfaldende! Disse resultater støtter det synspunkt, at spædbørns grådmængde og mønster som tidligere beskrevet må betragtes som processer i normal udvikling og modning.

Side 41

Kolik – årsager

Kolik er en tilstand hos spædbørn i alderen fra tre uger til tre måneder, hvis udtryk er utrøstelig gråd i mindst tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen i mindst tre uger (3-regelen) (15). Der er i dag en tendens til at sidestille vedvarende gråd med kolik, fordi man ikke kender det organiske grundlag for tilstanden. Der er foreslået flere forskellige årsager til utrøstelig spædbarnsgråd, for eksempel uhensigtsmæssig pleje (12, 16, 17), et vanskeligt temperament hos barnet (4, 18), lidelser i columna (19), fordøjelsesforstyrrelser (20) og normale udviklings- og modningsprocesser (11, 21). Et lille antal meget grædende spædbørn lider af fordøjelsesforstyrrelser (20), men der er ikke grundlag for at fastholde, at kolik i almindelighed forårsages af dysfunktion i fordøjelsessystemet.

Indtil vi ved mere om årsagerne til utrøstelig gråd hos raske spædbørn er det rimeligt at foreslå en forsigtig, støttende – i modsætning til behandlende – tilgang til intervention. Der er behov for konkrete oplysninger om det, vi ved om spædbørns gråd og grædemønster, for eksempel ved graviditetsbesøg, i mødregrupper, eller ved efterfødselskurser. Forældre til et utrøsteligt spædbarn kæmper forståeligt nok med træthed og en følelse af skuffelse, skyld og magtesløshed. For de allerfleste er det en hjælp at vide, at det barn, der græder meget lidt, ikke nødvendigvis har mere kompetente forældre, og at normal grædeadfærd har vide grænser.

Litteratur

1. Lester BM, Boukydis CFZ. Infant Crying: Theoretical and Research perspectives. New York: Plenum, 1985.
2. StJames-Roberts I, Harris G, Messer D(eds). Infant Crying, Feeding and Sleeping. Developments, Problems and Treatments: Harvester Wheatsheaf, 1983.
3. Fish M, Stifter C. Mother Parity as a main and Moderating Influence on Early Mother-Infant Interaction. J Applied Developmental Psychology 1993;14:557-572.
4. Lester BM, Boukydis CFZ, Garcia-Coll CT, Hole WT, Peucker M. Infantile colic: Acoustic cry characteristics, maternal perception of cry and temperament. Infant Behavior and Development 1992;15:15-26.
5. StJames-Roberts I, Halil T. Infant crying patterns in the first year: normal community and clinical findings. J Child Psychol Psychiat 1991;32:951-968.
6. Frodi A. Contribution of infant characteristics to child abuse. Am J Mental Deficiency 1981;85:341-349.
7. Alvarez M, StJames-Roberts I. Infant fussing and crying patterns in the first year in an urban community in Denmark. Acta Paediatr 1996;85:463-466.
8. Hunziker UA, Barr RG. Increased carrying reduces infant crying: A randomized controlled trial. Pediatrics 1986;77:641-648.
9. Alvarez M. Danske børns grædemønstre i første leveår og implikationer for praksis. Sundhedsplejersken 1995;17:16-21.
10. Brazelton TB. Crying in infancy. Pediatrics 1962;29:579-588.
11. Barr RG. The normal crying curve: What do we really know? Developmental Med and Child Neurol 1990;32:356-362.
12. Bell SM, Ainsworth DS. Infant crying and maternal responsiveness. Child Development 1972;43:1171-1190.
13. Hubbard FOA, van Ijzendoorn MH. Maternal unresponsiveness and infant crying across the first 9 months: A naturalistic longitudinal study. Infant Behav Dev 1991;14:299-312.
14. StJames-Roberts I, Bowyer F, Varghese S, Sawdon J. Infant crying patterns in Manali and London. Child: Care, Health and Development 1994;20:323-337.
15. Wessel MA, Cobb JC, Jackson EB, Harris GSZ, Detwiler AC. Paroxysmal fussing in infancy, sometimes called 'colic'. Pediatrics 1954;114:421-435.
16. Carey WB. 'Colic' – primary excessive crying as an infant environment interaction. Pediatr Clin North America 1984;31:993-1005.
17. Taubman B. Parental counselling compared with elimination of cow's milk or soy milk protein for the treatment of infant colic syndrome: a randomized trial. Pediatrics 1988;81:756-761.
18. Crockenberg SB, Smith P. Antecedents of mother infant interaction and infant irritability in the first three months of life. Infant Behavior and Development 1982;5:105-119.
19. Klougart N, Nilsson N, Jacobsen J. Infantile colic treated by chiropractors: A prospective study of 316 cases. J Manipulat Physiol Therapeutics 1989;12:181-188.
20. Illingworth RS. Infantile colic revisited. Arch Disease in Childhood 1985;60:981-985.
21. StJames-Roberts I. Persistent crying in infancy. J Child Psychol Psychiat 1989;30:189-195.

Nøgleord: Gråd, spædbørn, sygepleje.