Resuméer af international forskning

TEORI OM MENNESKETS BLIVEN

Parse RR. Transforming Research and Practice With the Human Becoming Theory. Nurs Sci Q Winter 1997; Vol 10 (4):171-174.

Parses sygeplejeteori om menneskets bliven skal ses som en guide til at forandre forskning og praksis. Ny kundskab udvundet fra teorien om menneskets bliven leder sygeplejersken i praksis.

Sygeplejersken kan ved at være ægte til stede og møde personen som en ukendt fremmed og uden løftede pegefingre give mulighed for, at alt kan ske i sygeplejerske-person-processen. Forskningen viser, at både patienter, familier og sygeplejersker er mere tilfredse, når sygeplejen er baseret på Parses teori, som er for det 21. århundrede.

Artiklen er en opsamling af Parses tidligere arbejder og en god indføring i hendes sygeplejetænkning.

Parse har ni antagelser om mennesket, som er udviklet med basis i filosofiske antagelser, og Parses tre principper om at strukturere mening, at skabe mønstre ud af relationer og sammen at overskride grænser, bygger på det værende og vises i tabelform. Forandringen af sygeplejen fremkommer, når sygeplejeforskeren og praksissygeplejersken har det udgangspunkt, at mennesket er enestående og selv kender vejen.

Parses forskningsmetode er unik inden for kvalitativ forskning. De fænomener, der studeres, er menneskers universelle levede erfaringer af sundhed og livskvalitet.

Den dialog, som forskeren indgår i ved at være ægte til stede, kan udfoldes via prosa, et digt, en musisk udfolden, en metafor, en dans, en tegning eller andre medier. Fortolkningen af de fremkomne data tager sit udgangspunkt i deltageren, hvorefter der opbygges ny viden ved at gennemløbe Parses meget opdelte forskningsmetodik. Der bygges en struktur op, som rummer de levede erfaringer med hensyn til for eksempel håb, sorg, kærlighed, lidelse, aldring, latter etcetera. Det kan bibringe praksissygeplejersken specifik ny viden, som hun kan medtænke for at forstå det enkelte menneskes levede erfaringer og få meningen frem.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.

PATIENTERS TILFREDSHED MED PLEJE OG OMSORG

Lövgren G. et al. The View of Caring among Patients and Personnel. Scand J Caring Sci 1998; 12:33-41.

Patienter, der på en bestemt dag havde kontakt med enten det primære eller det sekundære sundhedsvæsen i et udvalgt område af Sverige, udtrykte gennemgående høj grad af tilfredshed med pleje og omsorg, mens personalet vurderede patienternes grad af tilfredshed noget lavere. Der var forskel på forskellige aldersgruppers tilfredshed, idet børn og gamle generelt udtrykte større tilfredshed end de unge og midaldrende. Mænd udtrykte større tilfredshed end kvinder, og under halvdelen af kvinderne svarede, at de godt turde kritisere personalet. Graden af tilfredshed var lidt højere med hospitalets ydelser end i primær sundhedstjeneste. Generelt var tilfredsheden lavest, hvad angik muligheden for at komme til orde med kritik og muligheden for at få information om, hvor man som patient kan hente hjælp uden for den sundhedsorganisation, man har kontakt med.

Dette er nogle af de væsentligste resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget i Västerbotten i Sverige en dag i 1994. Formålet med undersøgelsen var at bestemme patienternes tilfredshed med pleje og omsorg (care) og at sammenligne svarene med personalets vurdering af patienternes tilfredshed i de samme plejeområder.

I alt 5.158 patienter blev bedt om at svare på et anonymt spørgeskema, som indeholdt en række positive og negative påstande om ydelser og om relationer mellem personale og patient, med tilhørende lukkede svarkategorier, som udtrykte graden af enighed i de pågældende påstande. Samme dag blev alle 2.824 personalemedlemmer i dagvagt fra forskellige faggrupper (læger, terapeuter, plejepersonale og servicemedarbejdere), bedt om at svare på et spørgeskema, som indeholdt de samme spørgsmål, blot med den forskel, at personalet skulle svare på, hvordan de mente, patienterne var tilfredse.

Tilfredshedsundersøgelser er et aktuelt, men ikke særlig let håndterligt felt. Denne tilfredshedsundersøgelse rejser flere spørgsmål, end den giver svar, men er man optaget af kvalitetsudvikling med patientperspektivet i fokus, kan man hente både inspiration og baggrundsviden i denne artikel.

Af Kirsten Lomborg, sygeplejerske, exam.art. og cand.cur.

STUDERENDES OPLEVELSER VED PLUDSELIGE DØDSFALD

Loftus LA. Student Nurses' lived experience of the sudden death of their patients. J Adv Nurs 1997;27:641-648.

Formålet med undersøgelsen var at få en dybere forståelse af tredjeårsstuderendes oplevelser af omsorg for døende patienter.

Seks studerende blev interviewet om patienter, som pludselig døde, og hvor patientens død havde gjort særlig dybt indtryk på dem. Den videnskabelige metode var narratologi med afsæt i Benner og Wrubels omsorgstænkning. Idéen var at komme bagved det, man umiddelbart tager for givet, og afsløre dybere værdier, meninger, følelser og kundskaber.

Tre narrativer bliver i artiklen omfattende og levende beskrevet med de studerendes egne ord. En af fortællingerne er om en ældre dame, som fik en hjerneblødning og døde i løbet af et par timer. Den studerende, som gennem længere tid havde plejet patienten, oplevede det som nogle forfærdelige timer, ikke mindst fordi fækalier konstant løb ud af den bevidstløse ældre dame, og en nyansat reservelæge upåagtet bestilte røntgenundersøgelse og andre prøver. En anden sygeplejestuderende fortalte om en patient, som skulle udskrives til hjemmet, men pludselig fik hjertestop. Også denne fortælling var dramatisk, og den studerende genoplevede situationen gang på gang.

Forfatteren konkluderer, at en patients pludselige død er en stærk oplevelse for unge studerende. Fortællingerne afslørede de studerendes sårbarhed, og de har derfor brug for at tale om deres oplevelser snarere end at blive sendt hjem for at hvile. Dermed siger forfatteren også, at fortællinger hjælper de studerende til at vurdere deres patientomsorg og voksende kliniske kompetence, og de bidrager til større forståelse af handlinger, relationer og følelser.

Af Elisabeth Hall, afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Århus Universitet, afdelingen i Århus, cand.cur., ph.d.-studerende.

AT FORSTÅ SYGEPLEJERESSOURCER PÅ INTENSIVAFDELINGEN

Diers D, Bozzo J, Blatt L, Roussel M. Understanding Nursing Resources in Intensive Care: A Case Study. Am J Crit C 1998;7(2):143-8.

Formål: At fremstille en metode til måling af sygeplejeressourcer (sygeplejeintensitet) på en intensivafdeling ud fra kliniske og økonomiske data, der kan forklare, hvorfor sygeplejersker oplever en ændring i arbejdsbyrden.

Metode: Case study. Ændringer i sygeplejerskernes arbejdsbyrde beskrives ved at registrere sygeplejeressourcer og uddelegerede plejeopgaver i en 18-måneders periode på en neurokirurgisk intensivafdeling.

Caseeksempel: ''Arbejdet er mere hårdt i år.'' Sygeplejerskerne opfatter arbejdet som mere krævende end tidligere. Dette undersøges ved at registrere data såsom respiratorbehandlingstid, antal Swan-Ganz-katetre og antal procedurer på andre afdelinger (for eksempel CT-scanning). Det fremgår, at normeringen svarer til plejetyngden ud fra DRG-systemet (diagnose relaterede grupper), men det opdages, at der forekommer en større variation af plejeopgaver end tidligere.

Resultat: Det viser sig, at lægegruppen ikke registrerer den stigende variation af plejeopgaver, da særlige behov varetages af specialister. Men variationen registreres af sygeplejerskerne, fordi de skal kunne pleje hele spektret af patientkategorier, der indlægges. Måling af variation i plejeopgaver (case mix) forklarer sygeplejerskernes opfattelse af den øgede arbejdsbyrde.

Konklusion: Når arbejdsbyrden øges, er svaret ikke nødvendigvis at ansætte flere sygeplejersker. Det er mere rationelt at analysere variationen i plejeopgaver og støtte sygeplejerskerne med efteruddannelse, supervision og praktikvejledning, så de opnår en øget kompetence til at udføre plejen. Fælles registrering af kliniske og økonomiske data er en god måde at måle variationer i plejeopgaver, og det validerer sygeplejerskernes subjektive opfattelse: Arbejdet er blevet hårdere.

Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.