Resuméer af international forskning

HVORNÅR SKAL PALLIATIV INDSATS INTRODUCERES?

Lowden B. Introducing palliative care: health professionals' perceptions. Int J Palliat Nurs 1998;4(3):135-42.

Formålet med undersøgelsen var dels at afdække, hvilken opfattelse hjemmesygeplejersker, praktiserende læger, hospitalsansatte læger og sygeplejersker har i forhold til, hvordan og hvornår det er det rigtige tidspunkt at introducere patienter for palliative programmer, herunder hospice, palliative enheder og palliative team, dels at undersøge, hvilke kliniske indikatorer, der anvendes til at angive det mest hensigtsmæssige tidspunkt for denne introduktion.

120 personer fra samme egn blev randomiseret i fire grupper med 30 i hver. Spørgeskemaer til selvudfyldelse, bestående af åbne spørgsmål, blev sendt ud til hver deltager med en responsrate på 67 procent.

Undersøgelsen viste blandt andet:

• at der var store forskelle i definitionen af palliativ indsats
• at tidspunktet, patienterne blev introduceret for palliative programmer på, afhang meget af, hvilken definition der blev anvendt
• at informanternes opfattelse af egen og andres rolle i den palliative indsats var meget forskellig.

Palliativ indsats blev generelt opfattet som hørende under specialisters domæne, og den blev opfattet som anvendelig i forbindelse med symptomkontrol og psykisk omsorg.

Lægerne i studiet viste en tendens til at ville introducere palliativ indsats i forbindelse med patienternes symptomudvikling. Sygeplejerskerne argumenterede for en tidligere introduktion, men i praksis henviste de patienterne på stort set det samme sene tidspunkt som lægerne.

Konklusionen blev, at det er nødvendigt med forskning, der kan præcisere, hvornår palliativ indsats bør introduceres, og/eller hvilke kliniske indikatorer der kan anvendes til at identificere, hvem der i givet fald skal tilbydes sådan en indsats.

Undersøgelsen er særdeles relevant i forhold til den debat, der til stadighed foregår herhjemme om, hvornår man skal overgå fra kurativ til palliativ indsats.

Af Bibi Hølge-Hazelton, forskningsassistent, cand. cur., exam.pæd.

EFFEKTEN AF RYGMASSAGE OG AFSLAPNING PÅ SØVN HOS KRITISK SYGE PATIENTER

Richards KC. Effect of a Back Massage and Relaxation Intervention on Sleep in Critically Ill Patients. Am J Crit C 1998;7(4):288-99.

Kritisk syge patienter afskæres fra god søvn og søvnens helbredende effekt, skønt mange får sovemedicin. Der mangler forskning om holistiske ikke-medikamentelle metoder til at fremme søvn hos patienten på intensivafdelingen.

Formålet var at måle effekten af 1. rygmassage og 2. muskelafslapning kombineret med visualisering og kassettemusik hos ældre mænd med hjertesygdomme indlagt på intensivafdelingen.

Niogtres deltagere blev randomiseret til at modtage seks minutters rygmassage (n=24), undervisning i afslapning og et syv-et-halvt minutters kassettebånd ved sengetid om muskelafslapning, visualisering og afslappende baggrundsmusik (n=28) eller standardpleje (kontrolgruppe, n=17). Søvn blev målt ved samtidig elektroencefalografi, elektrookulografi og elektromyografi (polysomnografi) hos hver patient én nat. Index for søvneffektivitet var den primære variabel.

Beskrivende statistik viste en forbedret søvnkvalitet blandt de patienter, der fik rygmassage. Der var signifikant forskel på index for søvnkvalitet blandt de tre grupper. Patienterne i rygmassagegruppen sov en time længere end patienterne i kontrolgruppen. Et uventet resultat var, at patienter i kontrolgruppen faldt hurtigere i søvn end patienterne i gruppen, som hørte afslapningsbånd.

Konklusionen var, at rygmassage er en god måde at fremme søvn på hos kritisk syge, ældre, mandlige patienter. 

Af Ingrid Egerod, cand.cur., udviklings- og forskningssygeplejerske.

HJEMLØSE KVINDERS MENINGER OM FREMTIDEN

Bunkers SS. Considering tomorrow: Parse's theory-guided research. Nurs Sci Q Summer 1998;11(2):56-63.

Studiet undersøger den mening, som hjemløse kvinder lægger i fremtiden.

Formålet med dette sygeplejestudie er at forstå hjemløse kvinders levede erfaringer med hensyn til betragtninger om morgendagen.

Det er det første studie, hvor der forskes i det begrebsliggjorte sundhedsfænomen, som det er at overveje morgendagen. Gennem dialog og interview med 10 hjemløse kvinder følges Rosemarie Parses forskningsmetodik, som rummer en firetrins model. Udvælgelsen af de 10 hjemløse kvinder skete fra et stort sundhedscenter for hjemløse i Chicago.

Sandra Bunker udleder fire kernebegreber, som kan opfattes som undersøgelsens fund.

• Kvinderne havde et overvejende ønske om søgen.
• Kvinderne havde en længsel efter at blive taget sig af.
• Kvinderne indgik i tætte relationer, men med isolerende distance.
• Kvinderne viste en udholdenhed undervejs, når forstyrrende usikkerhedsmomenter dukkede op.

Her ses altså mange paradokser, og at også hjemløse har drømme og håb om, hvad morgendagen måtte bringe, selv om drømmene ikke altid indfries. Sidst i artiklen fortælles, at K. Newman i 1993 i sin undersøgelse af kvindelige hjemløse misbrugere nåede frem til det stik modsatte, nemlig at de gav op.

Der understreges, at forståelsen af hjemløse kan føre til nye veje for sygeplejersker og kaste lys på vigtigheden af at respektere menneskelige forskelle.

Det er efter min opfattelse en interessant niche inden for sygeplejen, som Sandra Bunkers beskæftiger sig med, og nok meget typisk for USA både i Chicago og i South Dakota, hvor hun nu arbejder i primær sundhedssektor.

I Danmark beskæftiger kun få sygeplejersker sig med sundhed i forhold til hjemløse, og det er endnu kun en lille del af sygeplejens domæne.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.

SYGEPLEJERSKERS OPLEVELSE AF 'BEDSIDE' EDB-UDSTYR

Dillon TW, McDowell D, Salimian F, Conklin D. Perceived Ease of Use and Usefulness of Bedside Computer Systems. Comp in Nurs 1998;16(3);151–56.

Fordi dokumentation, der opfanges ved sygesengen, kan forbedre produktivitet i plejen, og fordi arbejdsbyrden ved elektronisk dokumentation er under det halve af den håndskrevne dokumentation, indfører flere og flere hospitaler såkaldt 'bedside' edb-udstyr. Det vil sige computere, der placeres ved sengene. Det sker i stigende grad i form af elektroniske patientjournaler.

En væsentlig faktor for sygeplejerskers accept eller fornægtelse af ny teknologi er graden af brugervenlighed, men det er ofte vanskeligt at måle og forudsige en brugers accept.

Den beskrevne studie anvender tre variable: Fornemmet brugervenlighed, fornemmet anvendelighed og indstilling til at forudsige sygeplejerskers accept af bedside-edb.

Man fandt på de to undersøgte afdelinger at variablerne 'fornemmet brugervenlighed' og 'fornemmet anvendelighed' havde en højere positiv score for bedside-edb end for anden edb-anvendelse, hvilket indikerede, at sygeplejerskerne var mere specifikt tilfredse med brugen af bedside-edb.

Sygeplejersker på koronarafdelingen havde en signifikant mere positiv indstilling til bedside-edb end sygeplejersker på intensivafdelingen, og fuldtidsansatte var mere positive end deltidsansatte.

Man fandt, at forskellen i indstilling kunne forklares med forskellige oplæringsforløb i brugen af systemet på de to afdelinger. Uddannelsesindholdet og timetal var ens, men struktureringen var forskellig. På koronarafdelingen strakte undervisningen sig over tre sammenhængende dage, og på intensivafdelingen fordelte man timerne over tre uger. Man fandt ligeledes, at der skulle en særlig uddannelsesindsats til for de deltidsansatte. Undersøgelsens konklusioner kan anvendes til at understøtte indførelsen af edb i hospitalsmiljøer. 

Af Raymond Kolbæk, sygeplejelærer, cand.cur.