Studieophold i udlandet kan tiltrække unge

Tilbud om studieophold i udlandet under sygeplejeuddannelsen imødekommer ungdommens rejselyst. Foto: Poul Rasmussen.

Internationalisering i sygeplejerskeuddannelsen er en måde at profilere uddannelsen på for at tiltrække studerende fra de for tiden små ungdomsårgange. Studieophold i udlandet i forbindelse med andre mellemlange videregående uddannelser er allerede et kendt begreb, men inden for sygeplejerskeuddannelsen er det forholdsvis nyt og mange steder endnu i etableringsfasen.

Via Danmarks samarbejde med de øvrige lande i Nordisk Råd muliggør et særligt program, Nordplus (1), udveksling af studerende og lærere mellem de nordiske lande. Hensigten med programmet er at knytte tættere bånd mellem institutionerne og at fremme et nordisk uddannelsesfællesskab, hvor institutioner, studerende og lærere kan benytte hinandens særlige kompetencer. Nordplus ønsker på denne måde at være med til at øge kvaliteten og effektiviteten inden for de videregående uddannelser i Norden.

Internationalisering prioriteres højt på Sygeplejeskolen i Vestsjællands Amt, hvor antallet af udvekslinger af lærere og studerende er generelt stigende. Sygeplejeskolen er medlem af to netværk i Nordplus, nemlig Nordmann og Nordquist.

Unge i dag har ofte inden uddannelsesstart oplevet forskellige kulturer ved rejser i udlandet, hvilket de finder spændende og motiverende for at udvikle en dybere forståelse for andre kulturer. Tilbud om studieophold i udlandet under sygeplejeuddannelsen er en mulighed for at imødekomme ungdommens lyst og interesse for at rejse ud og opleve andre kulturer kombineret med sygeplejefagets praksis og en måde at engagere og motivere den enkelte studerende i studiet.

Når udvekslingen foregår gennem Nordplus betyder det økonomisk bistand til rejse og ophold uden dog at være fuldt dækkende, og et studieophold kræver et stort arbejde både før og efter opholdet.

I efteråret 1997 rejste vi, to sygeplejelærere fra Vestsjællands Amts Sygeplejeskole, via Nordplus – Nordmann på knap to ugers studieophold til en sygeplejeskole i Jyväskylä i det centrale Finland, cirka 250 kilometer nord for Helsinki. Sprogligt foregik det meste på engelsk, men nogle kan dog tale et finlandsk-svensk, som er ret nemt at forstå.

Studium på engelsk

Sygeplejerskeuddannelsen er sammen med jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut-, socialrådgiver-, tandplejer- og socialpædagoguddannelsen samlet under én skole som en del af den polytekniske læreanstalt i Jyväskylä. Ud over en almindelig sygeplejerskeuddannelse, som har mange lighedspunkter med den danske uddannelse, har de studerende mulighed for at vælge en international sygeplejerskeuddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk, og hvor det forventes, at den studerende planlægger og fuldfører et praktikophold i udlandet. Det første hold internationale studerende blev færdiguddannet i december 1997 og var i foråret 97 udenlands. Vi så plancher fra praktikophold i Uganda, Australien, England, Kina og Sverige.

Vores program var meget fint sammensat og med mulighed for specielle ønsker, således at vi fik et bredt og godt indtryk af det finske sundhedsvæsen og sygeplejerskeuddannelsen. På grund af de store afstande i Finland består den primære sektor af sundhedscentre, som er placeret ude i lokalsamfundet og dér er diverse social- og sundhedstilbud samlet, endog små hospitalsafdelinger er tilknyttet disse centre. Arbejdsløsheden er stor, nogle steder op til 40 procent, så der er behov for en række sociale tilbud, som for eksempel en billig madordning, bibliotek med læsesal, håndarbejdsaktiviteter med mere, som alle er placeret på sundhedscentrene.

Sundhedsvæsenet i Finland er ikke gratis. Alle må beale for brug af sundhedsydelserne, lige fra besøg hos den praktiserende læge som til et beløb per dag for et hospitalsophold. Patienterne udskrives hurtigst muligt til hjemmet eller til de lokale sundhedscentres

Side 37

hospitalsafdelinger, som er billigere og ligger i lokalsamfundet.

Udadvendt skole

Sygeplejeskolen har megen udadrettet aktivitet, idet de studerende både på skolen og i sundhedscentrene arbejder i sundhedsklinikker, hvor man tilbyder lokalbefolkningen og lokale virksomheders ansatte forebyggende undersøgelser, som for eksempel måling af hæmoglobin, blodsukker og blodtryk samt sundhedssamtaler.

Den sekundære sektor blev repræsenteret ved centralsygehuset i Jyväskylä. Sygehuset har været igennem en større renovering og fremstår nu som et nyt og meget moderne sygehus. Både ved besøgene i sundhedscentrene og afdelingsbesøgene blev vi vist rundt af studerende fra det internationale program. De orienterede på engelsk om afdelingen og om forholdene for sygeplejestuderende i Finland. Praktikopholdenes længde er i Finland fra fire til otte uger og en 40 timers arbejdsuge, hvilket de studerende nok oplever som hårdt, men ikke som et problem. De gav udtryk for, at de ikke kunne nå at blive en del af personalet på grund af det korte forløb.

På skolen samt i flere afdelinger arbejdes med samme sygeplejemodel (Roper, Thierney, Logan-model), og de studerende udarbejder skriftlige opgaver i løbet af praktikopholdene. I praktikken er de studerende tilknyttet en praktikvejleder, men derudover har den studerende tæt kontakt til sygeplejelæreren, som tit kommer i afdelingen.

Sprogundervisning i engelsk og svensk er en obligatorisk del af den teoretiske undervisning. Teksterne er sundhedsrelaterede, så de studerende bliver fortrolige med fagsprog på fremmedsprog.

Stor åbenhed

Jyväskylä modtager studerende fra hele Norden og fra flere lande i EU. Udenlandske sygeplejestuderende bliver tilknyttet sygeplejestuderende fra den internationale klasse under hele studieopholdet. De to studerende følges ad hele tiden, og på den måde imødegår man kommunikationsproblemer med patienterne i praktikken.

Vi havde planlagt undervisning på engelsk om den danske sygeplejerskeuddannelse og det danske sundhedsvæsen. De studerende var meget interesserede og stillede spørgsmål undervejs, så de finske og danske forhold blev sammenlignet. På nogle områder adskiller den danske sygeplejerskeuddannelse sig fra den finske, især praktikuddannelsen er anderledes tilrettelagt. De enkelte praktikperioder i den danske uddannelse er væsentlig længere, og de studerende opnår hermed et tættere tilhørsforhold til personalet. De finske studerendes praktikperioder er i gennemsnit af seks ugers varighed, og de studerende er til stede i afdelingen 40 timer ugentligt. Både i den danske og den finske sygeplejerskeuddannelse er de studerende tilknyttet en praktikvejleder, som er ansvarlig for studieforløbet i afdelingen.

Der blev også taget godt imod os af de sygeplejelærere, som vi skulle være sammen med under vores ophold. Vi blev også inviteret privat hjem hos en sygeplejelærer, hvilket gav mulighed for et lille indblik i den finske kultur.

Alle var meget villige til at fortælle og vise os alt det, vi ønskede at se. Vi havde mange gode faglige diskussioner, som skulle afdække mulige problemer ved udveksling af studerende landene imellem. Herunder diskuterede vi sprogvanskeligheder, boligmuligheder, hensigtsmæssig placering af udvekslingstidspunktet i forhold til studieordning samt evaluering af den studerendes udbytte af udvekslingen.

20.000 studerende

Jyväskylä er en udpræget universitetsby med megen ungdom. Ud af cirka 65.000 indbyggere er der omkring 20.000 studenter, så byen har et rigt café-miljø og masser af butikker. Selve sygeplejeskolen havde til huse i nogle nye bygninger, som både arkitektonisk og indretningsmæssigt var imponerende. Som øvelokaler var indrettet en hel afdeling med alt tilhørende udstyr, lige fra operationsstue til skyllerum og sygestuer. I tilfælde af katastrofe eller krig kan disse lokaler bruges som en almindelig afdeling.

Ud over det faglige blev der også tid til at gå på sightseeing i Jyväskylä, som er Alvar Aaltos fødeby. Mange bygninger inklusive Aalto-museet er tegnet af denne berømte arkitekt.

Sprogmæssigt var der ingen problemer, da alle taler enten engelsk eller svensk. Vi blev fyldt med indtryk og fik et meget fint indblik i det finske sundhedsvæsen og sygeplejerskeuddannelsen. Vi så nogle fine muligheder for studieophold for såvel lærere som studerende, som vi fremover kan gøre brug af. Af konkrete planer vedrørende udveksling med Jyväskylä er to af vore kolleger blevet inspireret til at se nærmere på den finske skoles udadrettede aktivitet i form af sundhedsklinikker.

Litteratur

1. Veiledning og blanketter for Nordplus 1998, Nordisk Ministerråd 1998.

Anne Wibe Poulsen er sygeplejelærer ved Vestsjællands Amts Sygeplejeskole, Ringsted afdeling, Hanne Wissing er sygeplejelærer og international koordinator ved Vestsjællands Amts Sygeplejeskole, Slagelse afdeling.

Nøgleord: Nordplus, studieophold, studieudveksling.