Faglig kommentar: Den virkelige virkelighed

Uændret udseende år efter år. A5-format og meget, meget hvid. Signalerer renhed og er spækket med aktuelle oplysninger om tendenser inden for dansk sygepleje. Det er 'Registrant over eksamensopgaver 1996/97', jeg taler om.

Registranten indeholder et resumé af alle eksamensopgaverne på diplomstudierne. Det er altså muligt at se, hvilke problemer og teorier kommende sundhedsplejersker, ledere og undervisere er optaget af, og hvordan de håndterer begge dele. Et mindre tillæg udgør registrant over specialeafhandlinger og ph.d.-afhandlinger i sygepleje, 63 sygeplejersker kan smykke sig med titlen cand.cur., og to har erhvervet ph.d.-graden. Afhandlingerne på ca. 100 sider kan købes på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Man må udvælge dem på titlen, for der er ikke noget resumé af indholdet.

Løgstrup og Martinsen har svaret på alt

Registranten giver et fingerpeg om, hvordan det teoretiske fundament ser ud i sygeplejen netop nu, og om, hvordan kontakten er til praksis. På diplomstudiet hæfter jeg mig ved, at Kari Martinsen fortsat spiller en stor rolle for danske sygeplejersker, og jeg mener, der er grund til at forholde sig kritisk til den intense brug af hendes værker. Som et stykke trækpapir lægges hendes filosofiske betragtninger ind mellem snart sagt alle typer problemstillinger, ofte i selskab med den afdøde danske teolog K.E. Løgstrups tanker.

Post mortem anvendes Løgstrups værker til belysning af områder, han formentlig aldrig havde drømt om at skulle involveres i. Hånd i hånd vil Kari Martinsen og K.E. Løgstrup kunne sikre en retfærdig prioritering af ressourcerne til børn og unge med særlige behov, kan man læse. De kan på samme tid være behjælpelige med at indføre etik i børneopdragelsen og sikre positiv forandringsparathed for en afdelingssygeplejerske.

Den sproglige klædedragt er et kapitel for sig. Opgavetitler så lange og uforståelige, at det virker grinagtigt. Og stadigvæk ofte indledt med følgende passus: ''Hvordan kan jeg som sygeplejerske ...'' Prøv at sætte udtrykket ind i en anden praksis: ''Hvordan kan jeg som politibetjent, socialrådgiver, bibliotekar, civilingeniør ... forbedre omsorgspotentialet hos det ikke ændringsparate personale ved hjælp af Kari Martinsens teori om sanselighed? ''Jeg som sygeplejerske'' er en helt igennem unødvendig subjektivering, når det handler om, at beskrive en problemstilling.

Kunne alle studier ikke indledes med et kort skrivekursus?

Opgaverne på diplomstudiet må kun fylde 20 sider, så meget desto mere mærkværdigt, at så mange sygeplejersker vælger at benytte det samme teoretiske udgangspunkt til helt forskellige problemstillinger. Hvilken effekt får det mon, når sygeplejerskerne vender tilbage til deres praksis? Er de med Kari Martinsen i ryggen helt i front, når det gælder progressive ændringer inden for sygeplejen? Hvilken betydning har det, at så mange vælger at arbejde inden for en filosofisk ramme? Det kunne være interessant at undersøge.

Ringe kontakt til praksis

Kun få opgaver og afhandlinger har direkte kontakt til praksis. I hvert fald fremgår det ikke af resuméerne, at udgangspunktet har været dataindsamling i det, som en tidligere lærer konsekvent kaldte den virkelige virkelighed. Det er egentlig mærkeligt, for der har vel aldrig været mere behov for at undersøge praksis end nu, hvor dyrt apparatur står ubenyttet hen på grund af personalemangel, terminale patienter ikke kan blive indlagt, fordi ingen vil have dem, og gamle menneskers sidste bolig bliver en tresengs-stue på et stort hospital, for hvor skal de ellers blive plejet og passet. Filosofiske teorier om sanselighed og tillid er ikke nok til at løse problemerne, synes jeg. Der er brug for sygeplejersker med andre kundskaber og metoder i bagagen, gerne koblet med kreativitet og mod, hvis faggruppen skal få den position, vi ofte taler om.

En forudsætning er måske, at vi begynder at diskutere lidt mere. Registranten er et godt udgangspunkt. Helt i overensstemmelse med målsætningen om at udbrede kendskabet til, hvad studerende arbejder med ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole, burde enhver leder rekvirere den lille publikation og sætte den på dagsordenen. Videnskabeliggørelsen af sygeplejen er kommet for at blive, men hvilke typer forskning er der brug for netop nu, hvilke teorier og metoder kan vi benytte, hvis vi skal gøre praksis bedre for de patienter, der i øjeblikket lider under systemets mangler?

Hvilke teorier kan folde vores praksis ud på nye måder, give os en bedre forståelse for sygeplejen. Er der sammenfald mellem den sygepleje, vi tror, patienterne har behov for, og den sygepleje, patienterne efterspørger? Hvilke præmisser skal videnskabeliggørelsen bygge på?

Marit Kirkevold siger i bogen 'Vitenskab for praksis?', at sygeplejersker skal færdes i en kultur, som fremmer fornuftig anvendelse af videnskabelig kundskab, og de skal have tid, støtte og muligheder, så kompetencen til at vurdere og anvende videnskabelig viden øges.

Hvordan fremmes den udvikling?

Køb 'Registrant over eksamensopgaver', læs, lån, vurder og diskuter indholdet.