Indlagte behøver ikke at tabe sig

Selv om en del sygehuse har moderniseret deres madtilbud og ikke længere serverer grå klippesovs til udkogte kartofler, og hvad der forekommer at være stykker af selvdød ko, er det ikke nok til at få hospitalspatienter til at spise tilstrækkeligt.

Hospitalskøkkenerne landet over tilbereder hver dag 28.000 måltider til 22.000 indlagte, der spiser som 13.000 mennesker. Hver tredje portion går uberørt ud igen. Smagsløg, appetit og fysisk befindende spiller ind.

Sygehuskost indeholder i forvejen mere fedt og protein, end kostpyramiden for raske foreskriver, men når patienterne ikke spiser i de mængder, der skal til, må man finde på noget nyt.

Det erkendte centralkøkkenet og Ernæringsenheden på Rigshospitalet allerede i 1991, hvor de indførte et nyt tilbud, Superkost. Det er små retter, hvor kalorierne ligger endnu tættere end i almindelig sygehuskost. Det vil sige, at der er mere end 40 procent fedt og 18 procent protein i Superkosten.

Superkosten skal ordineres til patienter, der er i fare for ikke at få tilført tilstrækkelig energi.

Der følger en klinisk diætist med Superkosten, som lægger en ernæringsplan for patienten og tilser patienten efter behov, en eller flere gange om ugen. Patient eller sygeplejerske (alt afhængig af patientens åndsnærværelse og -evner) skal registrere alt, hvad patienten indtager af vådt og tørt, på et skema.

Eksempelvis kunne en rapport lyde sådan her ''spise to kartofler, halvdelen af hakkebøffen, al skysovsen, men rødbederne lod jeg ligge.'' Diætisterne kan på denne baggrund nøjagtigt beregne, hvor mange kilojoule, patienten har fået indenbords.

Lidt har også ret

Når man gør systematiseret brug af Superkost, i kombination med de øvrige kostformer – energidrikke, sondeernæring og så videre – vil ni ud af ti småtspisende, underernærede patienter få deres ernæringsbehov dækket.

Omkring to tredjedele af energiindtaget stammer endda fra rigtig mad, som patienten selv har spist (se søjlediagram 1).

Dermed tager patienterne på i vægt – eller i hvert fald taber de sig ikke yderligere (se skema 1). Det viser en ny undersøgelse fra Ernæringsenheden på Rigshospitalet (1), hvor 733 underernærede patienter over en fem-årig periode er blevet fulgt gennem et helt ernæringsterapi-forløb, der i gennemsnit varede fire en halv uge.

Kriterierne for at være med i undersøgelsen var underernæring, som blev defineret således i undersøgelsen:

• Kropsvægt er mindre end 80 procent af det, vedkommende burde veje i forhold til sin højde (referencevægten)
• Vægttab inden for den seneste måned er mere end fem procent eller mere end ti procent over de seneste seks måneder

Side 24

• Patienten har i mere end to uger fået mindre end en tredjedel at spise end normalt eller har i mere end fire uger fået mindre end to tredjedele af sit energibehov dækket.

Gennensnitligt tog patienterne 100 gram på om ugen. Det lyder måske ikke af meget, men var patienterne ikke blevet sat i målrettet ernæringsterapi, havde de tabt sig yderligere i stedet.

Der var dog stor forskel på, hvor meget patienterne tog på.

De almindelige medicinske patienter blev et halvt kilo større for hver uge, men det var også dem, der var tyndest ved behandlingens start. Ernæringsterapien gav de dårligste resultater for transplantationspatienterne, der ved behandlingens start var i god ernæringsmæssig stand. De tog ikke på eller tabte sig ligefrem, mens de var i ernæringsterapi.

Rigshospitalets erfaringer med Superkost er en del af grundlaget for Levnedsmiddelstyrelsens Anbefalinger for institutionskost fra 1995. Heri anbefaler man blandt andet, at hvert hospital bør kunne tilbyde en særlig kost til småtspisende patienter.

Ikke mange sygehuse har hørt efter myndighedernes råd. Men nu kan Rigshospitalet altså dokumentere, at det kan indføres uden særlige problemer.

Søjlerne viser, hvordan de 733 patienter i specifik ernæringsterapi på Rigshospitalet fik deres ernæringsbehov dækket ved  de forskellige kostformer og i hvor lang tid, den enkelte kostform blev anvendt.

Litteratur

1. Kondrup J, Bak L, Stenbaek Hansen B, Ipsen B, Ronneby H. Outcome From Nutritional Support Using Hospital Food. Nutrition 1998;14(3):319-21.

Nøgleord: Energibehov, ernæring, Rigshospitalet, underernæring.

En rejemad med dejligt smør og mayonnaise feder godt – og det er også meningen med Superkost. Almindelig sygehuskost består af 40 procent fedt, 18 procent protein og 42 procent kulhydrat. Superkost indeholder endnu mere fedt og protein.