Sygeplejersken
Synspunkt: Indlæggelsessamtaler kræver faglig viden
En medicinsk afdeling har delegeret indlæggelsessamtalen og udarbejdelsen af plejeplanen til social- og sundhedsassistenter. Der er brug for en afklaring af de faglige perspektiver i en sådan form for nytænkning.
Sygeplejersken 1998 nr. 37, s. 36
Af:
Tove Loftager, sygeplejerske
Indlæggelsessamtaler delegeres til social- og sundhedsassistenterne som led i nytænkning på sygehuset, stod der i et indlæg i Jyllands-Posten torsdag den 30.7.98.
Stram normering og mangel på sygeplejersker har ifølge indlægget medført alternativ tænkning i forhold til fordeling af arbejdsopgaverne mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Den interviewede sygeplejerske præsenterer sin afdeling; en medicinsk afdeling hvor 90 procent af patienterne indlægges akut, er meget dårlige og plejekrævende, syge og sårbare mennesker med alvorlige lidelser, og plejen kræver stor indsigt og erfaring. I indlægget fortælles om de opgaver, man i den konkrete afdeling har valgt at oplære social- og sundhedsassistenterne i, herunder at foretage indlæggelsessamtaler og lave patientens plejeplan.
Kræver faglig viden
At disse opgaver er valgt, undrer mig meget.
Som sygeplejersker og lærere har jeg og mine kolleger vægtet indlæggelsessamtalen og plejeplanen meget højt. I klinisk praksis var det den ansvarlige sygeplejerskes første møde med sin patient. Her blev udvekslet informationer mellem patienten og sygeplejersken. Sygeplejersken og patienten vurderede sammen problemerne, og i det omfang, det var muligt, formuleredes sygeplejeproblemerne. Desuden påbegyndtes plejeplanen med en notering af relevante oplysninger og de mål og plejehandlinger, der umiddelbart udsprang af problemerne. Samtalen foregik i en åben dialog, og afsluttedes med en afrunding af situationen, som den så ud lige nu, og aftaler for det videre plejeforløb.
Jeg har oplevet, hvordan min evne til at gennemføre en god samtale steg i takt med faglig indsigt og erfaring. Jeg måtte ofte tage al min faglige viden i brug for at foretage en kompetent analyse og vurdering af patientens situation.
Den ansvarlige sygeplejerske skulle desuden vurdere, hvornår samtalen skulle finde sted, hvem der skulle deltage, og hvornår der var tid og ro hertil. I praksis fik samtalen ofte positiv betydning for det videre plejeforløb på grund af gensidig kontakt, forpligtelse og engagement.
I min praksis som sygeplejelærer har jeg, når jeg har undervist sygeplejestuderende i emnet, støttet mig til sygeplejeforfattere som Anne Vesterdal, Annelise Salling og ikke mindst den amerikanske forfatter Doris Carnevalli. Disse forfattere formulerer begrebet, med lidt forskellig vægtning. Eksempelvis vægter Annelise Salling samarbejdet mellem patient og sygeplejerske og viser i sin doktorafhandling, hvilken betydning samarbejdet har for patientens aktivitet og medansvar under indlæggelsen. Carnevalli vægter sygeplejerskens faglige kunnen som baggrund for at kunne prioritere samtalen. Desuden står hun for en sygeplejefaglig tilgang, hvor interessen retter sig mod patientens daglige livssituation og hans aktuelle sundhedsbehov.
Uenig i delegering
Mine erfaringer med indlæggelsessamtaler og plejeplaner kan samles i to hovedområder:
- Høj kompetence med baggrund i omfattende faglig viden og erfaring er nødvendig for at kunne indsamle og udveksle relevante oplysninger, vurdere disse, præcisere problemet og lægge planen for plejen.
- Indlæggelsessamtalen er starten på samarbejdet og er af enorm betydning for relationen mellem patient og sygeplejersken og det hermed forpligtende fællesskab, der er grundlaget for et godt plejeforløb.
Derfor må jeg umiddelbart tage afstand fra den omtalte nytænkning. Men vi har brug for en debat om både praktiske erfaringer og forskellige teoretiske perspektiver med henblik på en fælles faglig afklaring.
Jeg har undladt at tage stilling til, om social- og sundhedsassistenten fagligt set har løftet opgaven. Hvilket selvfølgelig vil være en yderst relevant del af debatten.
Jeg har følgende spørgsmål; Hvad mener I, at indlæggelsessamtaler og det at lave plejeplan indeholder eller bør indeholde?
Hvad kan begrunde, at denne opgave kan eller ikke kan delegeres?
Er der forskel på, om opgaverne skal udføres i en akut medicinsk afdeling, som i dette eksempel eller i andre områder?
Kan social og sundhedsassistenten løfte opgaven inden for deres uddannelsesmæssige kompetence?
Tove Loftager er ansat på Ringkøbing Amts Sygeplejeskole