Boganmeldelser

Det unikke menneske og sygeplejersken

Berit Johannessen (red.)

En reise i pasienters og sykepleieres verdener

Oslo: Tano-Aschehoug 1998
236 sider, 308 kroner 

Antologien er blevet til gennem et samarbejde mellem lærere og studerende ved Institut for helsefag i Agden, Norge, og den består af omskrevne eksamens- eller hovedopgaver.

Et aktuelt emne er patientundervisning. Baggrundsmaterialet er flere store undersøgelser på norske sygehuse. Vinklen er lagt an på, hvad patientundervisningen indebærer, og hvem der har ansvaret for den, hvad der fremmer undervisning og information, og hvad der hindrer, at informationen bliver tilstrækkelig. Forskellen i opfattelse af mængde og kvalitet i den givne information kan skyldes, at patienten anvender en hel del ressourcer til at restituere sig og derfor ikke magter at rumme en hel del af informationen. Andre årsager er manglende kontinuitet i plejen, det vil sige, mange forskellige sygeplejersker, mange forskellige måder at informere på og forskelle i den pædagogiske bevidsthed eller træning hos plejepersonalet, når det drejer sig om at følge op på givne informationer.

I et indlæg om nærdødsoplevelser er vinklen lagt på, at det kan være en kilde til kundskab for plejen. At beskrive nærdødsoplevelser og dernæst at anvende dem som viden i sygeplejen er interessant og måske en smule kontroversielt. Omdrejningspunktet er rejsen mod et ukendt bestemmelsessted, og hvad der kendetegner et menneske. Det kan være, mennesket har en kropslig viden, har følelser for andre, har en baggrundsforståelse og altid befinder sig i en situation eller sammenhæng. Mennesker, der har haft en nærdødsoplevelse, oplever ofte, at livet forandrer sig efter oplevelsen. Eksistentielle emner har en anden dybde, der nødvendigvis afspejles i mødet med dette menneske. For sygeplejersker indebærer det både takt og omtanke at indgå i en autentisk kontakt. Artiklens baggrundslitteratur er bred og omfatter en del litteratur baseret på forskning.

Når indvandrere møder det norske sundhedsvæsen, har kulturelle faktorer betydning for samarbejdet og de succesmål, sygeplejersker sætter sig. På basis af interview med 10 personer fra Bengalen fortælles om forskelle i opfattelsen af pleje og ikke mindst af, hvem der kan foretage plejen, og hvilken status sygeplejersken har i den kulturelle kontekst. Forfatteren kommer med relevante, generelle konklusioner, deriblandt en håndfast opfordring til sygeplejersker om at gå ind i de kulturelle udfordringer, fordi der ligger flere muligheder end begrænsninger i mødet med andre kulturer.

Antologiens ni kapitler behandler selvstændige emner og kan læses uafhængigt af hinanden. Fællesnævneren er et humanistisk menneskesyn, og at forfatterne er optaget af det unikke i hvert enkelt menneske.

Det er en jævn og ganske interessant bog, uden noget revolutionerende nyt eller epokegørende indhold, men det er faglitteratur, som får en til at være ganske tilfreds med sit fag. Iblandt har kapitlerne karakter af at være omskrevne eksamensopgaver. Det ses dels i dispositionen og dels i sproget. Det er ingen hindring for at få en udmærket oplevelse, blot er det lidt trivielt at læse om forskellige emner med en identisk disposition.

Bogen vil kunne bruges som baggrundslitteratur til udvalgte emner for studerende og eventuelt i studiekredse. Emnerne behandles anstændigt og grundigt.

Af Gete Bjerring, vicechefsygeplejerske, Roskilde Amtssygehus, Fjorden.

BEDSTE SAMLEDE VÆRK OM ÆLDRE OG ÆLDREOMSORG

Mette Karoliussen, Kari Lislerud Smebye

Eldre, aldring og sykepleie

Oslo: Universitetsforlaget 1997
951 sider, 620 norske kroner

De to forfattere er nok her i landet mest kendt for bogen 'Sygepleje – fag og proces'. Det er da også det samme etiske syn på sygepleje, der videreføres i 'Eldre, aldring og sygepleje', som udkom første gang i 1985. I anden udgave uddybes de etiske aspekter ved sygeplejen. Anden udgave er også udbygget og opdateret i relation til befolkningsudviklingen og den medicinsk-teknologiske udvikling. Der er således et nyt afsnit om ældre samer i Norge samt om ældre indvandrere. Afsnittene om demenssygdomme er også væsentligt udbygget.

Første del 'Aldring og eldreomsorg' beskæftiger sig med de ældre og deres forhold på såvel samfundsniveau som individniveau. Her orienteres generelt om den ældres situation i samfundet, om ældreomsorgen i Norge, aldringsteorier, mestring hos ældre samt om mål og principper for sygeplejen til ældre. Anden del 'Betingelser for egenomsorg' rummer en grundig gennemgang af sygeplejen på vitale områder som respiration, kredsløb, ernæring, mental og social aktivitet samt medicin til ældre. I særskilte kapitler belyses den åndelige dimension i sygeplejen til ældre samt omsorg for døende.

Forfatterne forsøger at vægte teori og praktik ligeligt. Grundlæggende sygepleje er dog i anden udgave beskrevet knap så omfattende, da Universitetsforlaget i Norge har udgivet en trebinds lærebog på dette område ('Generel sykepleie').

Omsorgsbegrebet er grundigt bearbejdet, dels selvstændigt, dels i relation til de enkelte kapitler. Forfatterne arbejder ud fra Orems egenomsorgsmodel, fordi den konkret beskriver, hvilke sygeplejemetoder der kan bruges i praksis.

Nogle af kapitlerne indeholder oplysninger og problemstillinger, som primært er af interesse for norske læsere. Dette har dog ikke afgørende betydning for bogens anvendelse i dansk sygepleje. Som helhed får man et bredt kendskab til de ældre i samfundet, aldersforandringer, de ældres evne til at mestre sygdomme, behovet for sygepleje til ældre og principperne herfor.

Bogen er overskuelig, der er stikord i margenen, hvilket giver et godt overblik, men selvfølgelig også et øget sideantal. For at understrege det centrale i teksten er der anvendt en del fotografier, tabeller og figurer. Hvert kapitel har udførlige litteraturhenvisninger.

Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Bogen er dog også tænkt som lærebog til efter- og videreuddannelse af plejepersonale og intern oplæring. Det er for mig at se nok det bedste samlede værk om ældre og ældreomsorg, der er tilgængeligt lige nu, men nok for omfattende som lærebog til danske sygeplejestuderende, som uddannelsen i øjeblikket er bygget op.

Derimod vil bogen med fordel kunne anvendes i forbindelse med efteruddannelse af sygeplejersker i geriatrisk og gerontologisk sygepleje.

Af Elizabeth Fallesen, sygeplejerske på Roskilde Amts Sygehus i Køge. 

Det eksemplariske tema mangler rammer

Lill og Christian Hasle Harlung

Den gode proces
– om børn, forældre og skilsmissesituationen i socialpsykologisk belysning

Frederikshavn: Dafolo 1998
168 sider, kroner 188 

Temaet i denne undervisningsbog er tænkt som et område, der vil kunne kaste lys over det socialpsykologiske felt, og hvad det vil sige at arbejde socialpsykologisk. Bogen er tænkt anvendt i psykologiundervisningen i pædagoguddannelsen, sygeplejeuddannelsen, social- og sundhedsuddannelserne, på VUC, HF og i gymnasiet og som introduktion til psykologistudiet. Alle med almen eller professionel interesse i forældremyndighedsproblematikker er også inviteret til at læse med.

Forfatterægteparret har begge psykologisk baggrund, pædagogisk erfaring og speciel interesse inden for det psykiatriske felt. Derudover har de oplevet skilsmisseproblematikken personlig, og bogen rummer således personlige holdninger og synspunkter samt små digte.

Forfatterne tager læseren med ud på en vidtforgrenet rejse med mange afstikkere. Lidt på bekostning af fordybelse og indsigt. Talrige, overfladisk behandlede kilder og indimellem udokumenterede påstande eller stærkt holdningsprægede eller klichéagtige udsagn hører for mig at se ikke hjemme i en undervisningsbog.

I første halvdel er læseren på rundrejse – med ultrakorte stop – i parforhold, samlivsbrud, seksualitet, børns psykiske sundhed, offentlige myndighedsinstanser, rådgivning, filosofi, pædagogik, etik og norske forhold inden for området (nok det mest interessante afsnit). Så korte stop, at lødigheden, overblikket og sekvensen lider derunder. Hvad vil forfatterne egentlig sige? Hvor er den røde tråd?

Rejsen gennem bogens anden halvdel giver læseren mere ro og tid til fordybelse. Her tages hul på mere psykologiske og psykiske problemstillinger, og måder, de kan tackles på, for at lede skilsmissseparterne gennem 'den gode proces'. ''En proces, der trin for trin opbygger muligheder for et nyt samarbejde – hvor parterne bevæger sig fra at være problemet til at være den løsende instans.'' Dette er selve budskabet, når vi kigger isoleret på temaet, og der hvor forfatterne føler, at myndighederne herhjemme savner de rette metoder og overblik.

Forfatterne har sat sig selv på en umulig opgave. Så bred en målgruppe kan ikke favnes i en undervisningsbog af denne type. Menigmand eller elever med ringe kendskab til området vil snuble over en del fagudtryk, omend der er en (ufuldstændig) ordforklaringsliste bagest i bogen. Ligeledes vil de nok savne et baggrundskendskab til de mange kilder og irriteres over de opgaveforslag, der afslutter de fleste kapitler. Opgaver, der ikke korresponderer med teksten i kapitlet, og ikke altid er lige let forståelige. Grupper af studerende vil givet føle, at teorigennemgangene er for overfladiske.

Forfatterne vil gerne have et personligt budskab ud og sætte fokus på uigennemskueligheden i den danske lovgivning på området og ikke mindst den manglende opfølgning. De skulle have holdt sig hertil, eller i det mindste have præsenteret læserne for denne egenoplevede vinkel i indledningen i stedet for på side 40.

De personlige digte ville ligeledes være faldet mere naturligt ind.

Forlaget skriver i sin pressemeddelelse, at underviserne i psykologi ofte må klippe og klistre for at skaffe sig et undervisningsmateriale udi socialpsykologien. Dette skulle så være slut med fremkomsten af denne bog. Jeg er enig med forlaget et stykke af vejen. Underviserne kan nok reducere saks- og limforbrug, men rejsen gennem bogen vil forudsætte en velgennemtænkt, pædagogisk køreplan, en velfunderet rejsefører og guide udi det faglige, supplerende information og baggrundsmateriale og stop undervejs for, at alle typer af rejsende får noget med hjem.

Som rejsefører for en gruppe sygeplejestuderende og elever i social- og sundhedsuddannelserne melder følgende tanker og pædagogiske overvejelser sig:

Er skilsmisse- og forældremyndighedsproblematikker ikke for komplekst et tema til at kaste lys over det socialpsykologiske felt?

Hvad sygeplejestuderende angår, kan der ligge personlige/kønsspecifikke præferencer for emnet, men dette er ikke ensbetydende med, at det rent fagligt er det eksemplariske tema, som er lyskaster. Det socialpsykologiske felt vil ikke træde klart frem, rammerne herfor mangler.

I social- og sundhedsuddannelserne vil bogen ikke være anbefalelsesværdig i sin helhed. Elevgruppens fokus på temaet skilsmisse vil trække opmærksomheden væk fra det underliggende socialpsykologiske budskab. Elementer kan måske trækkes ud og behandles særskilt. Sprogligt og kildemæssigt vil mange elever snuble.

Af Lis R. Jensen, sygeplejeinstruktør ved Kolding Sygehus.