Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Nedlæg detentionerne

Alkoholforgiftede risikerer at dø i detentionerne, fordi der ikke er kvalificeret personale i fængslerne. Ny undersøgelse viser, at berusere, som kommer i detentionen, slet ikke bliver motiveret for behandling i nær samme grad som de berusere, der kommer på en akut modtageafdeling.

Sygeplejersken 1998 nr. 42, s. 12-12

Af:

Gretelise Holm, journalist

Du bliver ikke sat i fængsel, fordi du har en sygdom eller bliver forgiftet. Du kommer heller ikke i fængsel, hvis du kommer til at tage for mange piller – eller bliver stukket af en hveps.

Derfor skal du selvfølgelig heller ikke sættes i fængsel, hvis du er alkoholforgiftet.'' Ledende oversygeplejerske Jesper Weismann vender sig skarpt imod, at berusede mennesker indsættes i detentionsceller.

Brug af usle, aflåste fængselsceller

Side 13

til stærkt berusede mennesker er et levn fra en tid, hvor alkoholforgiftning blev målt med moralsk alen. ''Berusede mennesker er forgiftede og har brug for at være under kyndig observation, og bagefter skal de have tilbud om behandling,'' siger Jesper Weismann.

Jesper Weismann har sammen med overlæge Finn Hardt lavet en sammenlignende undersøgelse af berusere, der i to perioder i 1995 enten blev indsat i detention eller indlagt til afrusning på et akut modtageafsnit på Hvidovre Hospital.

Dør i detentionen

Undersøgelsens hovedresultat er, at de, der blev indlagt på hospital, for langt de flestes vedkommende kom i behandling, mens de, der blev låst inde i detentioner, bare blev lukket ud igen, når de var blevet ædru. Ifølge rigspolitichefens regler skal de ellers vejledes om mulighederne for behandling, inden de forlader detentionen.

Jesper Weismann forstår godt, at politiet ikke har ressourcer til behandlingsrettede samtaler med mennesker, der måske har oplevet deres livs rædselsnat. Og han mener slet ikke, at det er en politiopgave at tage sig af disse syge mennesker.

Det understreges af, at der en til to gange om året dør mennesker i detentionsceller, fordi politifolk ikke har medicinsk indsigt eller ressourcer til at skelne mellem, hvornår de indsatte er fulde, syge eller begge dele.

Og ikke har mandskab til den totalovervågning, som det kræver at hindre, at de indsatte kvæles i deres opkast. En af de hyppige dødsårsager i detentionerne.

Politiet har gennem mange år selv ønsket at slippe af med den for dem umulige opgave med at tage sig ordentligt af alkoholforgiftede personer.

Og alle møder og konferencer om emnet er stort set mundet ud i, at alle instanser har været enige om, at alkoholforgiftninger ikke hører hjemme i politi-regi.

Alligevel er der ikke sket noget.

Kroner og øre

''Alle er enige om, at fulde mennesker ikke hører hjemme i fængslerne, men problemet er pengene,'' siger overlæge Finn Hardt.

''Området hører nu under Justitsministeriet, og hvis det skal over under Sundhedsministeriet, koster det penge, som næppe følger med fra Justitsministeriet. Det gælder på hele alkoholområdet, at der er masser af velvilje, men ingen økonomisk vilje.''

Jesper Weismann håber på, at den undersøgelse, som sammenligner behandlingen af dem, der bliver afruset på hospital, og dem, der kommer i detention, kan skubbe til en ny debat om emnet.

45 af de 57 berusere, som kom på Hvidovre Hospital i stedet for detentionen, indledte bagefter en behandling for deres alkoholproblemer.

''Det er måske lidt dyrere at afruse folk på hospitalet, men pengene kommer rigeligt tilbage, hvis blot en lille del bliver hjulpet af med deres lidelse,'' siger Jesper Weismann.

Nøgleord: Alkohol, detentioner.

Tema: Alkohol

Druk koster Danmark ti milliarder om året             

Nedlæg detentionerne                   

Sygeplejersker er de bedste behandlere                 

Fra last til sygdom                 

Sygeplejersker på flasken