Sygeplejersker på flasken

Mange læger og sygeplejersker kæmper selv med alkoholproblemer og går til behandling for at få hjælp.´Andre faggrupper, der er pænt repræsenterede i behandlingssystemet, er jurister og journalister. I det hele taget kan man godt glemme den klichéagtige forestilling af en alkohol-patient som den gammeldags spritter eller manden på bumsebænken med guldbajer i den ene hånd og rottweiler i den anden.

Sidstnævnte misbrugere udgør kun en lille gruppe, som for det meste ikke kan nås og ikke er interesseret i at ændre livsstil.Patienterne i det københavnske alkoholbehandlings-system derimod er en socialt meget bredt sammensat gruppe, fortæller ledende oversygeplejerske Jesper Weismann.

De fleste patienter bærer slet ikke noget ydre præg af at være alkoholafhængige. De kommer renvaskede, nystrøgne og somme tider kørende i store biler – trods promiller på 3-4.

''Vi har store, aktive erhvervsmastodonter, der bare drikker sig fra sans og samling. De kan – som deres lidelsesfæller på lavere sociale niveauer – ikke forklare, hvorfor den mekanisme går i gang. Når de først begynder at drikke, så kører rouletten med craving, den uimodståelige trang til at drikke.''

Læger og sygeplejersker

Når læger og sygeplejersker kommer til behandling, er de oftest henvist af Sundhedsstyrelsen. På landsplan har Sundhedsstyrelsen 180 læger og sygeplejersker under kontrol på grund af misbrug. Det er embedslægerne, der indberetter lægers og sygeplejerskers misbrug til Sundhedsstyrelsen, som så tager stilling til, hvad der skal ske.

I meget grove tilfælde kan autorisationen inddrages, men det sker uhyre sjældent første gang. Det er mere almindeligt, at de pågældende får påbud om afvænning og behandling.

Netop nu er stadslægerne i København og embedslægerne i Københavns Amt og Frederiksberg Kommune i gang med en undersøgelse af, hvordan det er gået 200 læger og sygeplejersker, som var under tilsyn på grund af misbrug i perioden 1989-93.

Leder af alkoholenhederne, overlæge Finn Hardt, anslår, at to-tre procent af medarbejderne i sundhedssektoren har svære alkoholproblemer:

''Det er en stor sektor. Alene på hospitalsområdet er der over 100.000 ansatte. Det er folk, som i deres arbejde er vidner til livets mangeartede tilskikkelser og derfor typisk udvikler en tolerant indstilling over for andres adfærd.

De er gennemgående mere indstillede på at støtte og hjælpe end at gribe ind med kontrol og sanktioner. Derfor kan en misbruger blandt kollegaerne godt få lov at gå og gemme sig.

Det kan især være svært at få fat i lægerne. De er gode til at hæfte andre diagnoser på deres problemer, kender trickene og er svære at fange.''

Sygeplejersker drikker

Lykke Østerlin Koch, der er konsulent i Dansk Sygeplejeråds A-kasse, underviser i, hvordan man kan gribe ind over for en kollega, som er misbruger.

''Hovedformålet er ikke at afsløre, men at hjælpe og støtte og få de pågældende i behandling,'' fortæller hun.

Side 21

Til det formål har Dansk Sygeplejeråd også en hjælpefond, hvor medlemmerne kan søge og få 7-10.000 kroner i tilskud til behandlingen. Mange arbejdspladser yder også økonomisk tilskud til medarbejdere, der vil i behandling for deres lidelse. Dansk Sygeplejeråd får cirka 100 henvendelser om året fra medlemmer med alkoholproblemer, men det er kun toppen af isbjerget.

Lykke Østerlin Koch skønner, at 5-10 procent af sygeplejerskerne har et misbrugsproblem. ''Det er et hårdt og menneskeligt krævende arbejde at være behandler.

Hvis det så også knirker i baglandet, fordi det er svært at få familielivet til at hænge sammen i vores fortravlede tid, så er det fristende at ty til et eller andet, som kan stimulere eller dulme,'' siger Lykke Østerlin Koch.•

Nøgleord: Alkohol, sygeplejersker.

Billedtekst:
''Vi har store, aktive erhvervsmastodonter, der drikker sig fra sans og samling. Og de kan ikke forklare, hvorfor de gør det,'' fortæller ledende oversygeplejerske på den københavnske alkoholenhed Jesper Weismann.