Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Visse hensyn

En far, der er sigtet i en incestsag, ringer til overlægen på børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup. Via telefonen får han udvirket, at datterens journal sendes til ham, og at sygehuset tilbageholder erklæringen om incestsagen til kommunen. Så da han dagen efter fremstilles i grundlovsforhør, kender han resultatet af sygehusets undersøgelser. Men det gør politiet ikke. ''Et usædvanligt og bagvendt forløb,'' konstaterer en forundret sagsbehandler i Høje-Taastrup Kommune. Faren går fri. Han er i øvrigt læge og har været ansat på Amtssygehuset i Glostrup.

Sygeplejersken 1998 nr. 45, s. 16-18

Af:

Teddy Østerlin Koch, journalist

Amtssygehuset i Glostrup er næsten en måned om at sende den obligatoriske erklæring i en incestsag til Høje-Taastrup Kommune. En erklæring, som andre sygehuse sender enten omgående eller i løbet af meget få dage.

Kommunen skal bruge erklæringen ved politianmeldelsen af faren i den pågældende sag. Men da en telefonisk rykker til sygehuset ikke hjælper, beslutter Høje-Taastrup Kommune efter 18 dage at politianmelde faren – uden sygehusets papirer.

Politianmeldelsen sker tirsdag den 1. april 1997.

Først dagen efter skriver børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup erklæringen til kommunen. Men erklæringen bliver ikke sendt.

Det sørger den sigtede i sagen for via nogle telefonopringninger til afdelingens overlæge.

Ifølge pigens journal ringer faren, der selv har været læge på Amtssygehuset i Glostrup, til overlæge Karsten Kaas Ibsen på børneafdelingen L51.

Det sker ifølge overlægens notater i journalen den 3. april. Samtalen har overlægen refereret i journalen:

''Oplyser at han (faren, redaktionen) er fuldstændig paf over det, der er foregået (...) Jeg har tilbudt samtale i dag, men foreslået, at han ventede, indtil der kunne ske fælles samtale med afd.læge Susanne Lanng og soc. rdg. Karin Larsen der har taget sig af sagen, hvilket vil kunne ske 07.04.97 hvor begge er tilbage.

Jeg har aftalt, at der fremsendes kopi af journalen til faderen herfra i dag, faderen vil tage kontakt med advokat (...) Har bedt om, at erklæring til kommunen ikke fremsendes, før vi har hørt hans version af sagen, hvilket er rimeligt.''

Derfor modtager Høje-Taastrup Kommunes sagsbehandler, Flemming Thorninger, først Amtssygehuset i Glostrups erklæring i sagen den 11. april 1997.

Næsten en måned efter pigens indlæggelse.

Erklæringen er dateret den 2. april, men bliver altså bremset af overlægen til efter mødet på hospitalet med faren.

Men da kommunen og politiet endelig modtager sygehusets erklæring, har faren for længst været fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling – og er blevet løsladt.

Retten afviser allerede den 4. april at varetægtsfængsle faren med den begrundelse, at den fireårige datter og moren er bragt i sikkerhed på et krisecenter.

Dommeren afviser desuden anklagerens påstand om, at faren på fri fod kan være med til at spænde ben for opklaringen af sagen.

Dette er ifølge retsplejeloven ellers i sig selv begrundelse nok for at varetægtsfængsle faren.

Anklageren, politiassessor Jørgen Panum, kærer derfor løsladelsen til Østre Landsret, men løsladelsen bliver stadfæstet den 7. april – samme dag faren er til møde med overlægen, afdelingslægen og socialrådgiveren på Amtssygehuset i Glostrup.

Et bagvendt forløb

I dag siger sagsbehandler Flemming Thorninger om sagens forløb:

''Jeg synes, det er et bagvendt forløb, at faren har set hospitalets papirer, men at politiet ikke har set dem, da han fremstilles for retten.

På den måde har faren en indsigt i sagen, som er unddraget politiet. Derfor er det vigtigt, at vi får papirerne hurtigt fra hospitalet, hvad vi normalt også får. Som regel får vi papirerne, stort set samme dag som sagen optages på hospitalet.''

Et rundspørge til andre sygehuse bekræfter, at sygehusenes børneafdelinger hurtigt sender sådanne erklæringer til kommunerne:

''Kommunen får papirerne på mindre end en uge. Det går lynhurtigt.

I sjældne tilfælde kan der gå lidt over en uge, hvis vi må lave flere psykologiske undersøgelser,'' siger psykolog Kirsten Moesgaard fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde.

Fra Hvidovre Hospital siger afdelingssygeplejerske Anette Østerkjerhuus:

Side 17

Billede

Side 18

''Vi sender umiddelbart en redegørelse til forvaltningen. Det tager højst nogle få dage, og som regel faxer vi det, så det kommer hurtigt frem.''

Men i sagen fra Amtssygehuset i Glostrup rykker sagsbehandler Flemming Thorninger sygehuset telefonisk den 25. marts, da han efter mere end en uge stadig ikke har erklæringen:

''Jeg rykkede dem i hvert fald én gang, men jeg kan ikke huske, om jeg ringede til dem flere gange. Jeg rykkede dem lige før påske, men da var der ingen, som havde rigtig lyst til at skrive nogen erklæring.''

Hvorfor ikke?

''Tja ... vel fordi sagen omhandlede en læge, der havde været ansat på hospitalet.''

Har Amtssygehuset i Glostrups tilbageholdelse af erklæringen påvirket det videre sagsforløb?

''Det er svært at overskue, om det har haft konsekvenser. Men tidsfaktoren har en betydning, når politiet vurderer, om en sag kan holde.

Derfor vil vi gerne have papirerne så hurtigt som muligt, så vi hurtigt kan få sagen anmeldt, inden der sker for meget den anden vej. I forvejen er det svært at få nogle dømt i incestsager, fordi der oftest kun er barnets ord mod den voksnes ord,'' siger Flemming Thorninger.

Pigen ikke undersøgt

Det er yderst sjældent, at der er fysiske spor på børnene ved incestsager.

I skønsmæssigt 85 procent af de sager, hvor børn undersøges somatisk og gynækologisk, finder man ingen brugbare spor som for eksempel blod, rifter, sæd eller rødmen.

Men hospitalernes børneafdelinger laver alligevel de somatiske og gynækologiske undersøgelser af børnene for en sikkerheds skyld.

Det sker bare ikke i denne sag.

Amtssygehuset i Glostrup undlader at lave såvel en gynækologisk som en egentlig somatisk undersøgelse af pigen. Derfor bliver det aldrig fastslået, om der var nogle tekniske spor i sagen.

Faren bliver heller ikke dømt.

Sagen bliver henlagt, selvom de læger, psykologer og psykiatere, der har undersøgt og lyttet til pigens forklaringer, ikke er i tvivl om, at pigen taler sandt.

En gennemgang af sagens forløb viser en sneboldeffekt, der starter med en ejendommelig sagsbehandling på Amtssygehuset i Glostrup, hvor man er mere optaget af at tale med faren end af at undersøge pigen.

Snebolden ruller videre gennem politiets arbejde og til Københavns Statsamt, der i dag er ved at tage stilling til, om faren igen skal have lov til at have samvær med sin datter.

Den foreløbige konsekvens af sagen er, at Glostrup Politi efter anmeldelse fra pigens advokat, Lene Østerberg, nu er ved at undersøge, om der skal rejses tiltale mod overlæge Karsten Kaas Ibsen for brud på tavshedspligten, for at have forhindret politiets efterforskning og for at have tilbageholdt politiets bevismaterialer.

Desuden er embedslægen og Patientklagenævnet ved at tage stilling til klager fra pigens mor over sagsforløbet på Amtssygehuset i Glostrup.

Ingen aktindsigt

Vicepolitimester Jens Skov-Madsen fra Holbæk Politi underviser både politifolk og sundhedspersonale i håndteringen af sager om seksuelle overgreb.

Han vil ikke kommentere den konkrete sag fra Glostrup, men han siger generelt om sygehuspersonalets udlevering af papirer og journaler:

''Når en sag er politianmeldt, så må sundhedspersonalet ikke udlevere eller give aktindsigt i journaler og lignende papirer.

Det vil sige, at de normale regler om patienters og pårørendes aktindsigt bliver ophævet, i det øjeblik sagen er politianmeldt.

For så drejer det sig pludselig om aktindsigt i politimateriale. Og den eneste, der har aktindsigt i de papirer, er forsvareren, men han må ikke overlade papirerne til den sigtede eller til andre.

Det står i retsplejelovens paragraf 745, stykke 1.

Så når sagen er politianmeldt, bør sundhedspersonalet ikke udlevere noget som helst til udenforstående.

Men jeg tror, det sker i flere tilfælde, for i kommunerne og på hospitalerne er man så vant til, at man skal give underretning, at man ikke tænker over, at nu er der altså tale om en politisag.''

Dén bevidsthed har man på Amtssygehuset i Roskilde:

''Hvis vi har mistanke om, at der er tale om et seksuelt overgreb, så udleverer vi ingen papirer til de pårørende. Det er også forbudt, i det øjeblik der er tale om en politisag,'' siger psykolog Kirsten Moesgaard fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Roskilde.

Også på Hvidovre Hospital er man meget opmærksomme i den slags sager:

''Det er et område, vi behandler varsomt. Vi kan ikke udlevere journalen til faren, hvis han er mistænkt for at have begået overgreb mod et barn,'' siger afdelingssygeplejerske Anette Østerkjerhuus fra børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

På Amtssygehuset i Glostrup ønsker ingen at kommentere den aktuelle sag, så længe sagen undersøges af politiet.

Men som en enkelt ansat konstaterer uden for referat:

''Det er jo altid nemmere at behandle en sag, hvor der er tale om en stor, fordrukken murerarbejdsmand, som har banket familien.''

Nøgleord: Glostrup Amtssygehus, incestsag.

Dokumentar

Visse hensyn           

Far rører mig i numsen