Børn behøver ikke smitte hinanden

Bedre hygiejne i daginstitutionerne kan spare børnene for mange diarréer, øjenbetændelser og andre infektioner.

Det ved de hygiejnesygeplejersker, der arbejder i primærsektoren eller bare løbende har kontakter til den.

Alene ved at lære børnene at vaske hænder kan man nedsætte deres sygelighed med en tredjedel. Det har de to sundhedsplejersker Mette Ladegaard og Vibeke Stage fra Odense Kommune vist (1).

Deres resultater bekræfter, hvad hygiejnesygeplejerske Anna Knudsen har præket for daginstitutionerne i mange år.

''Men det kom alligevel bag på os alle, at man kunne nedbringe sygeligheden så meget,'' siger hun.

Diarré, børnesår og bylder

Tilsynet med hygiejnen i daginstitutionerne ligger hos sundhedsplejerskerne, men i Fyns Amt er det Anna Knudsen, der bakker dem op med den nødvendige ekspertise.

I årenes løb er hun rykket ud mange gange, når børneinstitutionerne har ringet om diarréer og øjenbetændelse.

Den samme rolle har hygiejnesygeplejersken i Sønderjyllands Amt, Conni Ehlert.

I andre amter må sundhedsplejerskerne klare sig selv, for hygiejnesygeplejerskerne er kun ansat til at tage sig af sygehusene.

Men de får henvendelserne alligevel, siger hygiejnesygeplejerske Tinna Urth fra Nordjyllands Amt.

Hun blev for eksempel kontaktet af en daginstitution, der syntes, de måtte gøre noget ved de mange bylder, de havde.

Og hendes kollega i Nordjyllands Amt William Smith har lavet vejledende materiale til daginstitutionerne om børnesår, som var et tilbagevendende problem.

Men formelt er det ikke deres ansvar, og hygiejnesygeplejerskerne har ikke normering til at tage sig af det.

Selv om både Anna Knudsen og Conni Ehlert nævner hygiejnen på børneområdet som et presserende problem.

''Sundhedsplejerskernes undersøgelse viser jo, at en tredjedel af børnene ikke behøver at være syge,'' siger Anna Knudsen.

''Så det er faktisk også et spørgsmål af stor samfundsøkonomisk betydning.''

Bruger hinandens håndklæder

Børnesår, der bredte sig, var også et problem i de sønderjyske børneinstitutioner sidste år, fortæller Conni Ehlert.

Derfor tog hun ud og underviste, og hun har udarbejdet regler for daginstitutionerne. Hun vejleder også sundhedsplejerskerne, som har overtaget embedslægernes tilsyn med institutionerne.

Børnesårene kom under kontrol, men generelt oplevede ConniEhlert, at der var brug for en opstramning.

''Generelt ved personalet for lidt om, hvorfor det er vigtigt med rengøring, hygiejne i forbindelsen med madlavning og håndhygiejne.

Derfor kan man se institutioner, hvor hvert barn måske nok har sit eget håndklæde. Men det er ikke alle, der kan finde ud af, hvilket der er deres.

Og der er steder, hvor børnene skal vaske hænder med et snalret stykke sæbe, der ligger og flyder nede i håndvasken.''

Conni Ehlert har en klar fornemmelse af, at hygiejnen er bedre i dag. Nu er hun i gang med at udarbejde en generel håndbog for institutionerne sammen med embedslægen og sundhedsplejerskerne.

Men håndhygiejnen er ikke noget, man sikrer én gang for alle.

''Personalet har formentlig lært noget om hygiejne under uddannelsen Men de vægter jo pædagogikken højest.

Og alle ved, at man skal vaske hænder, når man har været på toilettet. Men så bliver det til, at når barnet bare har tisset, gør det ikke så meget.

Det er de vaner, man hele tiden skal have fat i.''

Litteratur

1. Findal L. Gav hygiejnen en håndsrækning. Vital Tidsskrift om forebyggelse 1998;(3):24-26.

Nøgleord: Daginstitutioner, hygiejne, hygiejnesygeplejersker, sundhedpleje.

''Sundhedsplejerskerne fra Odense har vist, at en tredjedel af børnene ikke behøver være syge.'' Hygiejnesygeplejerske Anna Knudsen.