Boganmeldelser

DØMT TIL BEHANDLING

Johanne E. Grønbech

Retspsykiatri

En introduktion for sagsbehandlere

København: Frydenlund grafisk 1998
58 sider, 98 kroner  

I de senere år er der sket en markant øgning i antallet af behandlingsdomme. Det medfører, at et større antal fagpersoner med forskellige forudsætninger har behov for at få en viden om de konsekvenser, der er forbundet med de retslige vilkår, som en dom til anbringelse eller behandling i et psykiatrisk regi medfører.

Bogen giver en kort introduktion til det retslige grundlag, som de retspsykiatriske patienter er underlagt. Overskueligt og klart gives en indføring i 20 emner. Desuden er der henvisninger til de bekendtgørelser og cirkulærer, der angives i bogen.

Overskueligheden inden for området fremmes ved hjælp af skemaer. Det ene beskriver tilstande, der kan medføre sanktioner. Overskriften er dom, og nedenunder beskrives konsekvenser ved betegnelsen 'ikke strafegnet'. Herefter følger 'kasser' om klientens tilstand, herefter sanktion og til slut behandling.

Det andet skema omhandler klagemuligheder og er inddelt i den retslige status set i relation til indlæggelse, tilbageholdelse, behandling, medicinering, fiksering og fastholdelse.

En forudsætning for en god kontakt med retspsykiatriske patienter er, at man forstår klientens situation og eventuelt hans/hendes utilfredshed med en beslutning. Et delelement i det er, at man har kendskab til det retsgrundlag, der muliggør de indskrænkninger i friheden, patienterne er underlagt.

Bogen er let læselig, og med dens korte og præcise indføring i området kan den anbefales som opslagsbog på institutioner med retspsykiatriske patienter.

Af Birgit Sløk, chefsygeplejerske på Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland.

Nyt styringsværktøj med bud til ledende sygeplejersker

Robert S. Kaplan, David P. Norton

The Balanced Scorecard

Sådan bygges bro mellem vision, værdier og strategier

København: Børsens Forlag 1998
357 sider, 420 kroner

Blandt den store mængde af management- og organisationslitteratur er der udkommet en perle. Forfatterne har tidligere skrevet og udgivet bøger om ledelse og organisation, begge har erfaring fra store lederstillinger, og i løbet af 1990 samarbejdede de om at udvikle denne model.

Balance Scorecard er et styringsværktøj, der med afsæt i økonomiske mål også inkluderer arbejde med udviklings- og læringsprocesser.

Det indeholder økonomiske måltal og ikke-økonomiske måltal og kan på den måde være et informationssystem for den samlede medarbejdergruppe. Måltallene repræsenterer en balance mellem de eksterne mål, det vil sige de økonomiske beregninger, organisationer er forpligtet til, og interne måltal for processer, innovation og læring. Med Balanced Scorecard bliver det derved muligt at aflæse både resultater for de nuværende processer og de tidligere bestræbelser inden for organisationen. Sagt på en anden måde: et scorecard er udtryk for en balance mellem objektive mål og mere kvalitative udtryk for den aktivitet, der ligger til grund for de objektive mål.

Balanced Scorecard er et strategisk styringssystem, og for at kunne anvende det som strategisk ramme for handling bør fire perspektiver konkretiseres og afklares.

For det første præciseres vision og strategi. De økonomiske måltal fastlægges, og det afklares, hvordan de skal tolkes, for eksempel hvad angår indtjening og øgede markedsandele. De interne måltal fastlægges og hvilke processer internt i organisationen, der skal imødegå kravene fra de eksterne måltal. På det strategiske niveau definerer ledergruppen måltallene og når til enighed om, hvordan måltallene tolkes, forstås og vægtes. En sådan fælles model for organisationen virker som en organisatorisk ramme for andre teambaserede styringsprocesser i organisationen.

Det andet perspektiv drejer sig om at kommunikere og sammenkoble de strategiske målsætninger og måltal til samtlige implicerede i organisationen. Kommunikationsmidlerne kan være det interne pc-net, nyhedsbreve eller samarbejdsform, så alle bliver informeret og har mulighed for at deltage og give feedback i relation til målene.

Det tredje perspektiv har tæt sammenhæng med feedbackmekanismerne. De strategiske initiativer skal rettes ind og den endelige planlægning og fastlæggelse af mål foregå. Balanced Scorecard er velegnet. Forfatterne hævder, at scorecardet har sin største force som redskab til implementering af organisationsændringer, fordi det er muligt at arbejde med ambitiøse målsætninger og introducere og motivere medarbejderne til at slutte op om nye målsætninger og forandringer.

Den fjerde del af den strategiske styringsproces drejer sig om at forbedre den strategiskefeedback og læring i organisationen. Denne del åbner mulighed for organisatorisk læring på lederniveau, så lederne kan afprøve, om hypoteser og økonomisk målsætning virker og har gennemslagskraft. Det betegnes double-loop læring, idet ledelsesniveauet har mulighed for at teste, hvorvidt deres antagelser stadig er i overensstemmelse med nye observationer og erfaringer. Det fører over i næste proces, hvor samtlige faser gennemgås og revideres.

Spørgsmålet er, om det er muligt at anvende metoden i offentlige organisationer, hvor det økonomiske perspektiv mere er en begrænsning end en mulighed for at optimere. At overholde budgetter eller direkte at spare er ikke et succesperspektiv, idet andre forpligtelser derved forsømmes. Succes må måles på, hvor effektivt og produktivt brugernes behov imødekommes. Med tanke på brugergrupper, brugerindflydelse og politiske krav kan det meget vel være interessant for offentlige institutioner at arbejde med Balanced Scorecard, fordi det kan give andre og måske oversete muligheder for ændringer. I bogen er der eksempler fra amerikanske kommuner og institutioner, der har arbejdet med scorecardet. Eksemplerne virker overbevisende i fremstillingen og bidrager med et praktisk perspektiv på, hvordan Balanced Scorecard kan anvendes.

Anden del af bogen er i nogen grad uddybning af feedbackmekanismerne og læreprocessen. Det forklares, hvorfor og hvordan Balanced Scorecard adskiller sig fra andre managementmetoder, for eksempel Business process reengineering, den lærende organisation og TQM.

Fordi systemet er så gennembearbejdet og procesorienteret, henvender bogen sig også til ledere i den offentlige sektor. Der har i mange år været tendens til at overtage trends eller metoder fra den private virksomheds felt. Balanced Scorecard kunne meget vel blive den næste trend, som sygeplejersker i ledende stillinger bør være opmærksom på.

Det er en velskrevet, interessant og velargumenteret bog, som optager med sin dynamiske skrivemåde og engagerede stil. Den åbner et procesorienteret perspektiv, som også inkluderer den økonomiske virkelighed. Den økonomiske faktor bliver ikke til en black box, men til et aktiv i forandringen.

Af vicechefsygeplejerske Grete Bjerring, Amtssygehuset Fjorden, Roskilde. 

TRIVSEL OG LIVSSTIL ER PROBLEMATISK

Anne Nielsen, Harald R. Lie, Lis Keiding, Mette Madsen

Børns sundhed i Danmark

København: DIKE 1998
350 sider, 250 kroner

DIKEs rapport giver en samlet oversigt over børns sundhedstilstand og helbredsproblemer de sidste 20 år og beskriver udviklingstendenser og sundhedsvæsenets tilbud. Den ser på familiernes livsstil og sundhedsadfærd, truede børn og børnefamiliernes levevilkår. Her er både tal og citater fra børn om sundhed, hvilket gør den meget sjov at læse.

Mange konklusioner bekræfter, hvad sundhedsplejersker og sygeplejersker på børneafdelinger længe har vidst, blandt andet at der nu er væsentligt flere infektioner blandt børn det første leveår end tidligere. Det kædes sammen med den tidlige pasning i institutioner og dagpleje. Der anbefales en barselsorlov på et år, færre børn i institutionerne og bedre hygiejne. Rapporten dokumenterer, at forebyggelse nytter, blandt andet den gode ammefrekvens (amning etableres hos 96 procent af alle børn), stigende fødselsvægt og det store fald i antallet af pludselig uventet spædbarnsdød. Desværre er antallet af indlæggelser af 1-2 årige steget, især på grund af infektioner. Her anbefales en udvidelse af børneafdelingernes skadestuefunktion, så en egentlig indlæggelse kan undgås.

Hos skolebørnene er sundhedstilstanden generelt god. Rapporten bekræfter, at skolen er bedst gearet til pigerne, og at det er drengene, som har en problematisk adfærd. Ikke overraskende anbefales det, at skolen overvejer, hvordan den bliver bedre til at tage hensyn til drengenes behov. Børnenes selvoplevede trivsel i skolen er faldet, og mobning er et problem for 25 procent af de større børn. Der anbefales en sundhedsfremmende indsats i skolen for at øge børnenes trivsel, selvværd og kompetence. Bekymrende er det stigende antal skolebørn, som har prøvet at drikke sig fulde i stadig yngre alder. Rygning er mindsket, men stadig ryger hver syvende dreng og hver fjerde pige mindst en gang om ugen, når de går i niende klasse. Anbefalingerne går på en fortsat indsats mod rygning, regler mod alkohol og en generelt styrket sundhedsfremmende indsats på skolerne.

Forebyggelsen ses også på børnenes tænder, selv om en lille gruppe fortsat har mange huller i tænderne. Antallet af kræfttilfælde hos børn har været uændret i de sidste 50 år, men behandlingsmulighederne er bedret betydeligt. Spiseproblemerne er blevet mere synlige, og det anslås, at 25 procent af de unge kvinder har risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse.

Sundhedsvæsenets tilbud om sunhedspleje, forebyggende lægeundersøgelser og vaccinationer bliver godt modtaget. Sundhedsplejen roses som et godt tilbud, der stort set når ud til alle, men som ofte afsluttes for tidligt. Det gennemsnitlige antal hjemmebesøg per barn er faldet. Ikke overraskende anbefales en styrkelse af sundhedsplejen.

Børnenes sundhed afhænger meget af familiernes hverdag og vilkår. Antallet af børn mellem 0 og 16 år var i 1997 knap en million, et tal som er stigende. De fleste børn har gode kår, men en stigning i samlivsophør og erhvervsaktive mødre påvirker naturligvis børnene. Anbefalingerne går da også her på en længere barselsorlov, bedre orlovsmuligheder og øget mulighed for nedsat arbejdstid. Desuden foreslås gratis dagtilbud til de svageste børn. De truede børn er ikke mange, men det er nødvendigt med en effektiv indsats over for denne gruppe. Mindst fire af alle børn under et år skønnes at have været udsat for omsorgssvigt. Der anbefales tidlig indsats over for disse børn og en generel indsats imod alkohol og stofmisbrug.

En rapport, som peger på både positive og negative sider af børns liv, og som har mange konstruktive forslag til forbedringer.

Af Anne Marie Detlefsen, sundhedsplejerske i Sønderborg Kommune.