Sygeplejersken
Ministeriet sylter hygiejnen
En engangsudgift på 800.000 kroner blokerer for uddannelse af nye hygiejnesygeplejersker. Flere amter må klare sig uden hygiejnesygeplejersker, og chefsygeplejerskerne, mikrobiologerne og Seruminstituttet frygter forringet hygiejne. I over et år er intet sket i sagen.
Sygeplejersken 1998 nr. 51, s. 6-9
Af:
Kirsten Bjørnsson, journalist
Hygiejnen på de danske sygehuse er truet. Men ikke af nedskæringer, overbelægning og personalemangel i sengeafdelingerne, som man måske skulle tro, når man læser aviserne.
Når hygiejnesygeplejerskerne, mikrobiologerne og chefsygeplejerskerne bekymret har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen, skyldes det et helt andet personaleproblem:
Hygiejnesygeplejerskerne bliver færre og færre. Mange af dem, der er aktive nu, nærmer sig de 60, og der er allerede tomme stole i flere amter. Der er simpelthen ikke flere at tage af, for sidste gang, der blev uddannet hygiejnesygeplejersker, var i 1990.
Chefsygeplejersker til grin
For et par år siden blev der da også nedsat et udvalg, der skulle revidere specialuddannelsen, så der kunne blive uddannet et nyt hold.
Sundhedsstyrelsen, Dansk Sygeplejeråd og Statens Seruminstitut deltog i arbejdet sammen med de offentlige arbejdsgivere og repræsentanter for hygiejnesygeplejerskerne.
Forslaget til en revision af uddannelsen blev gennemgående godt modtaget, da det blev sendt til høring. Svarene indløb til Sundhedsstyrelsen i oktober 1997.
Siden da er intet sket.
Så da Sundhedsministeriet for nylig afsatte 2,8 millioner kroner til en indsats mod hospitalsinfektionerne, undrede hygiejnesygeplejerskerne sig:
''Hvem skal følge op på den standard, Statens Seruminstitut og Dansk Standard er i gang med at udarbejde?'' spørger hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer, Rigshospitalet.
Det samme gør chefsygeplejerskerne på de danske sygehuse. Landsrådet for Chefsygeplejersker deltager også i arbejdet med de hygiejniske standarder. Det er helt til grin, hvis der ikke er hygiejnesygeplejersker på sygehusene, siger landsrådets formand, chefsygeplejerske Bente Wennerberg, Københavns Amtssygehus i Gentofte:
''Det, man har sat i gang med overordnede standarder, kan slet ikke gennemføres, hvis der ikke er nogen til at sørge for, at de implementeres.''
I det hele taget er der ingen grund til at tale om kvalitetssikring, hvis de grundlæggende hygiejniske principper ikke bliver overholdt, tilføjer Bente Wennerberg, der har en fortid som leder af en stor operationsafdeling.
''For mig er hygiejne basiskvalitet. Det er dårlig hygiejne, der gør patienterne syge. Det er lige meget, hvor avancerede behandlingsmetoder man bruger, hvis operationsafdelingerne ikke har styr på det grundlæggende.''
Ejendommelig fremgangsmåde
Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Statens Seruminstitut, deltog i arbejdet med en revision af uddannelsen, og her sidder afdelingschef Ole Bent Jepsen, som også undrer sig:
''Det er meget ejendommeligt, at man udarbejder et forslag og laver en høring, så alle tror, der sker noget.
Og så går det hele i stå. Uden nogen forklaring til dem, der har deltaget.
Det er et påtrængende problem, at uddannelsen ikke bliver afholdt. Så meget mere som vores undersøgelse af hygiejnesituationen for nylig viste, at hygiejnesygeplejerskerne ikke er tilstrækkeligt synlige.
De kommer for lidt rundt på sygehusene, fordi de er for få.''
Da Sundhedsstyrelsen i 1978 forberedte specialuddannelsen, opgjorde man behovet til omkring 50 hygiejnesygeplejersker på de danske sygehuse.
Der blev aldrig oprettet mere end knap halvdelen af stillingerne. Men ikke desto mindre har de godt 20 hygiejnesygeplejersker sat sig tydelige spor på sygehusene, siger Ole Bent Jepsen:
''Til trods for, at sygehusene er mere belastede end nogensinde, og til trods for de nedskæringer, der har været på andre fronter i sygehusvæsenet, er antallet af sygehusinfektioner ikke steget, men holdt i skak. Urinvejsinfektionerne er nærmest aftaget, og det er de postoperative sårinfektioner også.
Vi er netop ved at foretage en opgørelse for EU over, hvordan hygiejnen er organiseret, og i europæisk sammenhæng har
Side 7
Billede
Side 8
Billede
Side 9
indsatsen i Danmark været flot. Men jeg må tilføje for egen regning, at det ikke kan opretholdes, hvis nøglepersonerne forsvinder.''
Specialudannelsen på tre måneder blev gennemført første gang i 1982 og igen i 1984, 1986 og 1990.
Men i dag er mange af de uddannede hygiejnesygeplejersker ved at nå en alder, hvor de skal afløses.
Tomme stillinger
Der er allerede ubesatte stillinger i Ringkøbing, Roskilde og Frederiksborg Amter. Her er hygiejnesygeplejersken holdt op, syg eller, som tilfældet er i Frederiksborg Amt, blevet bedt om at passe et job som chefsygeplejerske.
I Vejle og Bornholms Amter har der aldrig været en hygiejnesygeplejerske.
Hovedstadens Sygehusfællesskab har i en periode måttet undvære to af sine fire hygiejnesygeplejersker på grund af sygdom og orlov uden at kunne besætte stillingerne med vikarer.
I andre amter har man ansat hygiejnesygeplejersker uden specialuddannelsen i håbet om, at der snart kom en ny runde i stand.
''Jeg har glædet mig til uddannelsen,'' siger Tinna Urth, der blev ansat som den ene af de to hygiejnesygeplejersker i Nordjyllands Amt for to år siden.
''Jeg har et stort behov for at lære om basal hygiejne, om metode, statistik og hvordan man laver undersøgelser. Men først og fremmest om pædagogik.
Hvis uddannelsen ikke snart kommer, må jeg finde ud af et alternativ. Tage pædagogik ét sted og epidemiologi et andet.''
Sølle 800.000 kroner
Hvis der ikke meget snart sker noget på uddannelsesfronten, kan konsekvensen for patienterne blive ganske alvorlig, siger Ole Bent Jepsen, Statens Seruminstitut.
''Når nøglepersonerne forsvinder, bliver konsekvensen en dårligere hygiejne og større risiko for at blive smittet med en infektion.''
Tilsvarende advarer Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi mod udsigten til flere sygehusinfektioner og større antibiotikaforbrug.
I et brev fra september 1998 skriver selskabets formand, overlæge Jens Otto Jarløv, Københavns Amtssygehus i Herlev, til Sundhedsstyrelsen, at mikrobiologernes arbejde med infektionsforebyggelse kun kan udføres i samarbejde med veluddannede erfarne sygeplejersker.
Jens Otto Jarløv forudser ''et katastrofalt vakuum,'' hvis uddannelsen ikke gennemføres senest i 1999.
Budskabet er det samme i de henvendelser, Sundhedsstyrelsen har modtaget fra Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker og Landsrådet for chefsygeplejersker: Nu haster det.
Men forstander Karenlene Ravn, Sundhedsstyrelsen, kan ikke sige noget om, hvornår den næste uddannelse vil blive afholdt.
''Man har været tilbageholdende med at sætte mere specialuddannelse i gang af økonomiske grunde,'' siger hun.
Under udvalgsarbejdet beregnede Seruminstituttet, at selve uddannelsen ville koste 800.000 kroner at gennemføre.
Ikke noget svimlende beløb, men Karenlene Ravn henviser til, at der for nylig er sat flere specialuddannelser for sygeplejersker i gang inden for psykiatri, intensiv sygepleje og anæstesisygepleje.
Hun forventer, at den endelige rapport bliver sendt videre til Sundhedsministeriet inden årets udgang.
''For mig at se er specialuddannelsen en naturlig del af arbejdsgivernes ansvar,'' tilføjer Karenlene Ravn. Det vil sige amternes og Hovedstadens Sygehusfælleskabs.
''Sådan har det været hidtil. Men i sidste ende er finansieringen noget, som Sundhedsministeriet skal blive enig med arbejdsgiverne om.''
Sundhedsministeriets departementschef Ib Valsborg kan dog heller ikke sige noget om, hvornår man kan forvente en ny uddannelsesrunde.
''Jeg kan kun sige så meget, at vi ikke har nogen penge og heller ikke fik bevilget nogen i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.''
Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, uddannelse.
''Hygiejnen kan ikke opretholdes, hvis nøglepersonerne forsvinder.'' Ole Bent Jepsen, Statens Seruminstitut.''Hvis ikke de hygiejniske principper bliver overholdt, kan vi lige så godt lade være med at tale om kvalitetssikring.'' Chefsygeplejerske Bente Wennerberg.