Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Sygeplejersken i konsultationen

Sygeplejersken 1998 nr. 51, s. 38-39

Af:

Rikke Friis Jensen, sygeplejerske

I Sygeplejersken nr. 39/1998 inviterede redaktionen landets sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure. Der kom 67 forslag, hvoraf tre blev kåret som de bedste.

En af udvalgte velkomstbrochurer var skrevet af en gruppe på frem hjemmesygeplejersker, og vinderne blev

  • Eva Weber
  • Kirsten Hultquist,
  • Lotte Thomasen
  • Lene Klærke
  • Susanne Markussen
  • Inger Jessen
  • Helle Hansen.

Læs mere om konkurrencen i boksen nederst på siden. 

Et bredt arbejdsområde    

Velkomstbrochuren er skrevet til patienter i en almen lægepraksis, hvor forfatteren er ansat som konsultationssygeplejerske.

Jeg er nyansat som første sygeplejerske på stedet og venter først at have aftalt en egentlig målsætning for sygeplejen i løbet af et par måneder.

Konsultationen er beliggende i en af Københavns vestlige bydele, og patienterne er i alle aldre. I det geografiske område – og derfor også i konsultationen – er man dus.

Brochuren tænkes udformet som en folder med forside, to indvendige tekstsider og en blank bagside.

Forsiden er illustreret med sygeplejerskens emblem og konsultationens navn, adresse og telefonnummer.

Brochurens tekstsider indeholder præsentation med foto, navn og et kort beskrevet erfaringsgrundlag. Dernæst fortælles, hvordan patienten kan komme i kontakt med mig, enten henvist af lægen eller efter eget ønske. Idet jeg ved, at en konsultationssygeplejerskes arbejdsområde er meget bredt, har jeg ladet nogle af arbejdsområderne fremstå som eksempler ud fra ønsket om at undgå en afgrænsning, der måske ville afholde en patient fra at kontakte mig.

Patienterne skal ved at læse brochuren få indtryk af, at konsultationssygeplejersken er en person, som står til rådighed.

Brochuren tænkes udformet som en folder med forside, to indvendige tekstsider og en blank bagside.
 

Redaktionelle kommentarer 

Det var umiddelbart en tilfredsstillelse at modtage et indlæg fra en konsultationssygeplejerske. Sygeplejersker i lægekonsultationer markerer sig ikke så ofte i Sygeplejersken, så mange opfatter dem som en lidt anonym gruppe, vi kun møder, når vi selv går til læge.

Det er en meget præsentabel, imødekommende, overskuelig og letlæselig pjece, som patienter i venteværelset uden besvær vil kunne nå at læse. Pjecen indeholder konkrete informationer, som sikkert vil have nyhedsværdi for mange patienter.

Det almindelige er jo, at man henvender sig i lægekonsultationen for at få lægen i tale, og de fleste er jo i forvejen ganske klar over, hvad den praktiserende læge kan tilbyde af undersøgelse og behandling. Det er derfor et vældigt fint initiativ at præsentere sygeplejersken i konsultationen og forklare, hvad hun kan være behjælpelig med.

Man kan diskutere, om foto af sygeplejersken og oplysninger om hendes private forhold er relevante i en professionel sammenhæng, men her virker det rigtigt. I den primære sundhedstjeneste vælger man sin læge, og man føler sig ofte personligt knyttet til hende eller ham.

Præsentationen af sygeplejersken som person gør hende ikke blot synlig som aktiv medspiller, men er også med til at understrege, at vi er i et nærmiljø. I den primære sundhedstjeneste er netop kendskabet til patienten som menneske og de menneskelige relationer mellem patient, læge og sygeplejerske bærende elementer i behandling og pleje. Det fremgår desuden, at sygeplejersken både udfører undersøgelser og behandling efter lægeordination, og at hun et selvstændigt kompetenceområde.

I beskrivelsen af de opgaver, sygeplejersken udfører efter lægens henvisning, bruges ordet ”dig” lovlig meget. Det skulle ikke være nødvendigt efter den indledende sætning, hvor det overordnet står, at lægen kan henvise ”dig til mig, for at jeg skal ….”

Gengivelsen af Dansk Sygeplejeråds emblem på forsiden af pjecen signalerer autorisation, uddannelse, selvstændighed og faglig stolthed. Som patient kan man føle sig tryg og i gode hænder.

AV 

Side 39

Sygeplejersken i konsultationen

Jeg hedder Rikke Friis Jensen og er uddannet som sygeplejerske i 1979.

Siden 1990 har jeg arbejdet som sygeplejerske i lægekonsultation.

Privat er jeg gift og har to børn. 

I forbindelse med en konsultation hos din læge Jørgen Schmidt Petersen kan lægen henvise dig til mig, for at jeg skal lave en undersøgelse eller behandling. 

Det kan ofte dreje sig om, at jeg skal:

  • tage en blodprøve på dig
  • undersøge din urin
  • måle dit blodtryk
  • veje dig
  • skylle dine ører
  • behandle et sår
  • fjerne tråde efter en operation
  • vaccinere dig 

Du er også altid velkommen til selv at ringe til mig eller til at komme forbi, hvis du ønsker vejledning eller måske et godt råd i forbindelse med sundhed og sygdom. 

Det kunne være, hvis du:

  • ønsker hjælp til at komme ned i vægt
  • gerne vil vide, hvilke hjælpemidler der ville kunne bedre din tilværelse
  • er i tvivl om, hvordan du skal passe dine børn, når de er syge
  • har problemer med amning
  • er usikker på, hvordan du skal tage din medicin
  • har et stort alkoholforbrug
  • trænger til en snak
  • har brug for én, som bare vil lytte

Hvis jeg ikke selv kan hjælpe dig, vil jeg henvise dig til lægen eller til andre, hvor du vil kunne få hjælp til dit problem.

Træffetid, tidsbestilling, receptfornyelse:

  • Alle hverdage undtagen tirsdag kan du ringe eller komme i konsultationen kl. 9-13
  • Tirsdag er det kl. 15-18.
Konkurrence: Beskriv sygeplejen til en velkomstbrochure

I nr. 39/1998 inviterede Sygeplejersken alle sygeplejersker til at deltage i en konkurrence om de bedste beskrivelser af sygeplejen til en velkomstbrochure.  Nogle af kriterierne var:

  • Om sygeplejen er beskrevet kortfattet, klart og dækkende set fra et brugerperspektiv.
  • Om sygeplejen præsenterer sig realistisk og i overensstemmelse med afdelingens eller institutionens virksomhedsområde og målsætning.

Dommerpanelet bestod af sygeplejerske Lisbeth Rosdahl, hjemmesygeplejerske Claus Beckmann Christensen og Torben Dan Pedersen, informationschef i Hjerteforeningen. De tre bedste beskrivelser blev præmieret med 10.000.- kroner.

De tre vinderbrochurer

Velkommen til F0631   

Vejledning til patienterne om hofteproteser

Sygepleje i dit hjem - gør en positiv forskel

De fem velkomstbrochurer, der blev hædret med en gengivelse i sygeplejersken

Sygeplejersken i konsultationen -  Sygeplejersken nr. 51/1998     

Til far - Sygeplejersken nr. 52/1998    

Strålebehandling - Sygeplejersken nr. 1/1999   

Kære forældre - Sygeplejersken nr. 2/1999    

Velkommen til apopleksiafsnittet - sygeplejersken nr. 3/1999     

Vægten lagt på de gode relationer - Sygeplejersken nr. 4/1999

Buler og krøller - Sygeplejersken nr. 6/1999