Unødvendige sygehusinfektioner

Der er for få hygiejnesygeplejersker på de danske sygehuse, selv når alle stillinger er besat. Sygehusejerne har aldrig oprettet mere end halvdelen af de stillinger, Sundhedsstyrelsen mente, der skulle til, da man vurderede behovet i 1978.

Derfor kniber det med at nå ud i afdelingerne, og det er måske en af forklaringerne på, at danske patienter stadig får infektioner på sygehuset, som kunne være undgået.

Hver tiende patient på de danske sygehuse får en infektion under indlæggelsen.

Det er ikke værre end i andre lande, som det danske sygehusvæsen plejer at sammenligne sig med. Men på flere områder mener hygiejnesygeplejerskerne stadig, at antallet af infektioner kan bringes ned.

Problemlisten fra sygehusenes hverdag er hurtigt sammensat. De problemer, som aviser og tidsskriftartikler har peget på i de senere år, er:

Utilstrækkelig håndhygiejne, maveinfektioner, sårinfektioner, urinvejsinfektioner, anlæggelse af intravenøse katetre. Altsammen problemer, som hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer, Rigshospitalet, kender fra sit arbejde på sygehusene i hovedstadsområdet.

''Generelt må man sige, at vores hygiejniske standard ikke er godt nok beskrevet og ført ud i livet,'' siger hun.

Et symptom er for eksempel, at epidemier med Norwalk-virus (mere populært Roskilde-syge) i de senere år er blevet mere talrige og flere gange har lukket hele sygehusafdelinger.

''Og disse tilbagevendende virus-epidemier i vintersæsonen er meget besværlige og omkostningskrævende for mange sygehuse. De rammer jo både patienter og personale.

Epidemierne kan ikke forhindres. Men de kan stoppes med det samme.''

Klassiske sygehusinfektioner

''Urinvejsinfektionerne,'' svarer Elisabeth Petterson umiddelbart på spørgsmålet, hvor der er behov for at sætte ind på sygehusene.

Elisabeth Petterson er hygiejnesygeplejerske i Viborg Amt og formand for Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker.

Hun understreger, at man aldrig kan komme urinvejsinfektionerne fuldstændig til livs.

''Men der er ingen tvivl om, at vi stadig kan gøre noget ved niveauet. Der skal arbejdes med holdninger både hos sygeplejersker og læger.

Vi har gjort meget for at komme af med de permanente blærekatetre. Men vi må stadig konstatere, at praksis i afdelingerne er meget forskellig, når det for eksempel gælder anlæggelse af kateter i forbindelsen med en operation.''

På den ene afdeling må kateteret ikke ligge længere end én dag, mens andre afdelinger lader det ligge to-tre dage, forklarer Elisabeth Petterson.

Hun tilføjer, at det kan være svært at påvise, at der er flere urinvejsinfektioner i den afdeling, der lader kateteret ligge. Det kan dog meget vel hænge sammen med et større forbrug af antibiotika.

''Under alle omstændigheder er det et område, der bør arbejdes med. Det samme gælder luftvejsinfektionerne, som jeg synes, vi har for mange af.

Igen er det svært at påvise, hvor faldgruberne ligger. Det er klart, at luftvejsinfektionerne opstår hos de meget dårlige patienter på intensivafdelingerne og de medicinske afdelinger.

Nogle af dem opstår simpelthen, fordi vi anbringer fremmedlegemer i patienternes luftveje for at holde dem i live. Vi kan aldrig bringe tallet ned til nul.

Men vi har forbavsende mange af dem, og det er noget, vi må skaffe os mere viden om.''

Håndhygiejne halter stadig

'Håndhygiejnen' er Margrethe Meyers første bud, når man beder hende udpege de steder, hvor det brænder på.

Hun har haft travlt med at indarbejde nye procedurer i de senere år.

Der er kommet retningslinjer for blodbåren smitte, screening for multiresistente bakterier og meget mere. Samtidig kommer der nyt udstyr på markedet næsten hver uge.

''Og der ligger en stor opgave i at få det vurderet sygehushygiejnisk, inden det bliver indført i

Side 11

Billede

Side 12

afdelingerne. Der skal først udarbejdes procedurer til rengøring og sterilisation.''

Men nye rutiner og procedurer må ikke føre til, at man slækker på den mere velkendte del af infektionsforebyggelsen, siger Margrethe Meyer.

''Tendensen til at samle specialerne og centralisere opgaverne betyder, at man flytter mere rundt med patienterne, og det øger i sig selv infektionsrisikoen.

Man må også være opmærksom på, at der ikke opstår problemer, som ikke bliver fulgt op, fordi patienten er et andet sted.

Fordi patienten for eksempel er blevet flyttet til et mindre sygehus efter akut behandling i en specialiseret afdeling. Eller fordi patienten er opereret ambulant og allerede er kommet hjem.''

Generelt er det den basale hygiejne, der trænger til et løft, understreger Margrethe Meyer. Det drejer sig ikke kun om håndhygiejnen, som stadig er utilstrækkelig, selv om den ene undersøgelse efter den anden har skabt røre om problemet.

Det drejer sig også om andre forholdsregler mod smittespredning som isolation og gode procedurer til desinfektion og sterilisering.

''For jo bedre de generelle forholdsregler fungerer overalt i sygehuset, jo bedre er man rustet til at imødegå særlige situationer og specielle infektioner.''

Genbrug af engangsudstyr er der dog blevet mindre af, siden problemet blev taget op for et par år siden.

Må forsømme sygehusafdelinger

Hvis alle stillinger var besat, ville der være 22 hygiejnesygeplejersker i Danmark.

Det er ganske enkelt for lidt, når der hele tiden kommer nye opgaver til, siger Dansk Selskab for Hygiejnesygeplejersker i en henvendelse til Folketingets sundhedsudvalg.

Sundhedsstyrelsen beregnede i 1978 behovet til omkring 50 hygiejnesygeplejersker, men det er formentlig ikke engang nok i dag.

Dertil skal man lægge mindst 10 hygiejnesygeplejersker til at dække den del af sundhedsvæsenet, der ligger uden for sygehusene.

Hygiejnesygeplejerskerne henviser til andre lande, hvor man satser betydeligt stærkere på deres ekspertise. I Norge arbejder man for eksempel frem mod, at der skal være en hygiejnesygeplejerske for hver 250 sygehussenge.

I dagens Danmark er der en hygiejnesygeplejerske for hver 1130 senge, når alle stillinger er besat.

At andre opgaver må nedprioriteres, når nye kommer til, er da også logik.

Det går dels ud over infektionsregistreringen, dels betyder det, at hygiejnesygeplejerskerne slet ikke kommer ud i afdelingerne i det omfang, de gerne ville.

Hygiejnesygeplejerske Anna Knudsen, Fyns Amt, har for eksempel ansvaret for hele primærsektoren og for amtets ti mindre sygehuse.

''Og selv om der er en god hygiejneorganisation på de enkelte sygehuse, så bliver de forsømt,'' siger hun.

''Jeg når ikke at komme ud og følge op på de ting, jeg sender ud i afdelingerne. Det må jeg lade ligge til de lokale kræfter, og det er de ikke rustet til.''

Mens Anna Knudsen deler ansvaret i Fyns Amt med en kollega, der tager sig af Odense Universitetshospital, har Conni Ehlert ansvaret for både primærsektor og sygehuse i Sønderjyllands Amt. Det har hun haft i 12 år:

''I starten kunne jeg nå at tage ud til de enkelte afdelinger,'' siger hun.

''Jeg så på, hvilke infektioner de havde i afdelingen, og vi snakkede om, hvad de kunne gøre ved det.

Det fungerede godt, og jeg havde egentlig tænkt mig at fortsætte. Men efterhånden har jeg både fået flere opgaver på sygehusene og flere henvendelser fra primærsektoren. Så jeg har ikke den samme tid til det.

En del af undervisningen både på sygehusene og i primærsektoren har jeg også været nødt til at skubbe til side.''

''Jeg har alt for mange sengeafdelinger,'' siger Tinna Urth, den ene af de to hygiejnesygeplejersker i Nordjyllands Amt.

''Derfor bliver jeg ikke den konsulent, personalet kan trække på i hverdagen. En medspiller i stedet for en modspiller.''

Det er kun et par år siden, Tinna Urth selv arbejdede i en sengeafdeling, og hun kan godt huske, hvordan man oplevede hygiejnesygeplejersken.

Side 13

''Det var én, man ringede til, hvis der var et problem. Men ellers bestod kontakten mest i retningslinjer, som gjorde livet lidt mere besværligt. Det ville være bedre, hvis man havde tid til at sætte personalet ind i, hvorfor man kommer med de retningslinjer. Så kunne det måske blive deres behov at få dem indført. I stedet for at det skal være vores behov.''

Drømmer om årlige tjek

Elisabeth Petterson er eneansvarlig for sygehusene i Viborg Amt.

Hun har netop afsluttet et stort registreringsarbejde i forbindelse med et projekt om komplikationer og infektioner ved udvalgte ortopædkirurgiske og parenkymkirurgiske operationer.

''Det har givet lidt luft. Men vi får hele tiden nye opgaver i forbindelse med nye teknikker, indkøb og så videre.

De nye opgaver er ofte spændende. Men jeg ved ikke, hvor meget hurtigere jeg kan løbe.''

Elisabeth Petterson ville ellers gerne mere ud i afdelingerne for at lave projekter og følge op:

''Vi har for eksempel registreret sygehusinfektioner to gange i Viborg Amt og sendt resultaterne ud til afdelingerne med besked om, at de gerne må ringe, hvis der er noget. Men de ringer aldrig.

Hvis jeg havde tid, ville jeg gå tilbage til afdelingerne og tale med dem om resultaterne, og hvad de konkret kan gøre i forbindelse med de infektioner, de har.

Men det bliver langt hen ad vejen noget, de selv må tage sig af derude.''

Elisabeth Petterson har sammen med to andre hygiejnesygeplejersker lavet en audit-mappe, som kan bruges til et generelt hygiejnetjek i afdelingerne (1).

''Sådan gør man i England en gang om året i alle afdelinger. Man tjekker, hvordan affaldet håndteres, om kanyleboksene er overfyldte, om sterile pakninger er uddaterede, om de ved, hvad de skal gøre, hvis de får et stikuheld, hvordan der ser ud i køkkenet, hvordan temperaturen er i køleskabet og så videre.

Sådan burde man i virkeligheden gennemgå alle afdelinger en gang om året og snakke med personalet om, hvad man finder.''

Overordnet ville der være penge at spare, hvis færre patienter fik infektioner. Ekstra sengedage koster dyrt. Men desværre er de økonomiske gevinster ikke lige til at høste, tilføjer Elisabeth Petterson. Det er nok en del af problemet:

''Hvis patienterne kommer hurtigere ud af systemet, kommer der bare andre ind i stedet for. Vi kan måske behandle flere med en bedre hygiejne. Men vi får ikke frigjort pengene.''

Litteratur

1. Pedersen K, Gottlieb I, Petterson E. Måling af den hygiejniske standard. Sygeplejersken 1997;(32):6-7.

 Nøgleord: Hygiejne, hygiejnesygeplejersker, sygehusinfektioner.

''Vi kan aldrig bringe tallet af infektioner ned på nul. Men vi har for mange, og vi har brug for mere viden.'' Hygiejnesygeplejerske Elisabeth Petterson.''Jeg når ikke at følge op på de ting, jeg sender ud i afdelingerne. Det må ligge til de lokale kræfter, og det er de ikke rustet til.'' Hygiejnesygeplejerske Anna Knudsen.