Huller i systemet

Side 5 

Der trænger gevaldigt til at blive rodet op i det her. I det offentlige system har vi alt for længe ligget under for den kongelige danske tavshedspligt. Det er til fordel for dem, der har noget at skjule, og i den her slags sager er det til ulempe for børnene,'' siger Preben Rudiengaard, tidligere embedslæge og nu medlem af Folketinget for Venstre.

''Hvad siger du, er han næstformand i ungdomsafdelingen i en fodboldklub?''

Politimester Jørn Peter Clausen lyder overrasket, da han hører, hvad en af hans tidligere ansatte laver i dag.

''Det var jo en hård dom han fik ­ to års fængsel for seksuelt misbrug af drengene. Så er det måske ikke lige netop i en ungdomsafdeling af en fodboldklub, han skal være nu,'' siger politimesteren.

Politimester Jørn Peter Clausen var ellers glad for politimanden: ''Han var uhyre dygtig ­ én jeg absolut ikke havde regnet med kunne finde på sådan noget.''

Glæden over betjenten blev forvandlet til et chok en dag i 1989. Forældrene til en dreng, som den pågældende betjent havde med at gøre i SSP-arbejdet (samarbejdet mellem socialforvaltning, skole og politi), anmeldte betjenten for seksuelle krænkelser mod deres søn.

Så rullede lavinen. Et halvt år efter blev betjenten idømt to års fængsel for at have sexmisbrugt 11 drenge i alderen fra 13 til 16 år. Drenge, han ellers skulle hjælpe ud af en begyndende kriminel løbebane (se også boks 1).

''Hvis der er en generel tendens til, at de pædofile søger tilbage til børnene igen, enten i deres fritid eller i deres arbejde, så er det betænkeligt, og så bør man fra lovgivernes side gøre noget ved det,'' siger politimester

Side 6

Jørn Peter Clausen, og fortsætter: ''Men jeg tror ikke på idéen om, at alle, der skal have med børn at gøre, skal fremvise straffeattest, det vil administrativt være svært at håndtere på politistationerne. Det vil give en enorm sagsbehandling for politiet. Jeg tror mere på, at man i forbindelse med dommene fratager de pågældende retten til at have med børn at gøre både på jobbet og i deres fritid. Så ved den pågældende, at han begiver sig ud i en ny lovovertrædelse, hvis han alligevel bliver fristet til at have med børn at gøre.''

Pædofile med begrænsninger

Idéen med at sætte begrænsninger ind i en dom, der fratager den pædofile retten til at have med børn at gøre, bliver allerede praktiseret i dag.

Men problemet med den slags begrænsninger er, at det stort set alene er op til den dømte selv, om det bliver overholdt.

En sådan begrænsning fik en ung lærervikar, da han i 1996 blev idømt fire måneders fængsel for seksuelle krænkelser mod en niårig elev. (Se boks 2). Lærer-vikaren havde i forvejen en betinget dom for krænkelser begået i hans tid som spejderleder.

At han ikke må have med børn at gøre står i mandens straffeattest. Men medmindre arbejdsgiverne beder om at se straffeattesten, bliver det ikke kontrolleret, om han overholder de begrænsninger for hans fremtidige virke, der er føjet til hans dom.

Sådanne domsvilkår, der begrænser en persons ret til at have med børn at gøre, bliver kun brugt under det, der hedder ''særligt skærpende omstændigheder,'' og normalt gælder de for fem år. I tilfældet med lærervikaren var det en særligt skærpende omstændighed, at han fem år før havde fået en dom for et tilsvarende overgreb.

Domsvilkårene kan også fradømme en person retten

Side 7

til at have med børn at gøre for bestandig. Dette sker dog kun i ''særligt grove tilfælde.'' Det er noget, der sker yderst sjældent.

Sundhedspersonale med begrænsninger

Hvis en læge eller en sygeplejerske i forbindelse med en dom får hæftet særlige begrænsninger på sin autorisation, bliver Sundhedsstyrelsen orienteret. Men det er ikke nogen garanti for, at beskeden om de særlige vilkår også når frem til kommende arbejdsgivere.

I 1988 blev en børnelæge og tidligere spejderleder (Se boks 3) idømt et års betinget fængsel for seksuelt misbrug af mindreårige drenge. I forbindelse med dommen blev han frakendt retten til at beskæftige sig professionelt med drenge under 18 år.

''I den slags sager meddeler vi, via embedslægen, begrænsningen i den pågældendes autorisation til den lokale sygehusforvaltning og sygesikring i det amt, hvor han er ansat. Vi sender også besked til vedkommendes faglige organisation og til sundhedsstyrelserne i de andre nordiske lande, ligesom det kommer til at stå i Statstidende. Vi gør det på samme måde, som hvis en læge eller en sygeplejerske helt får inddraget autorisationen, '' siger jurist i Sundhedsstyrelsen, Eva Bidstrup.

''Men kommer det fysisk til at stå i vedkommendes autorisationspapirer, at han har en begrænsning, at han for eksempel ikke må have med børn at gøre?''

''Nej, det står i hans papirer hos os, så hvis en ny arbejdsgiver henvender sig til os med vedkommendes samtykke, så kan arbejdsgiveren få at vide, hvad vi har stående,'' siger Eva Bidstrup.

''Men arbejdsgiveren henvender sig vel kun, hvis han har en mistanke om, at der er noget galt?''

''Ja, sandsynligvis.''

''Hvorfor skriver I ikke begrænsningen ind i den pågældende læge eller sygeplejerskes autorisationspapir?''

''Det ville give en falsk tryghed. Personen kan have kopier liggende af autorisationen fra før vilkåret. Hvis en person helt får inddraget sin autorisation, så kræver vi af samme grund heller ikke, at han fysisk afleverer autorisationsbeviset,'' siger jurist Eva Bidstrup fra Sundhedsstyrelsen.

Så medmindre en ny arbejdsgiver har læst Statstidende eller af anden årsag har en mistanke rettet mod en ansøger og kontakter Sundhedsstyrelsen, så er det op til den læge eller sygeplejerske, der har fået begrænsninger i sin autorisation, om de vil efterleve begrænsningerne. Hvis de ikke vil, kan de søge arbejde i et andet amt.

Den kongelige danske tavshedspligt

Den tidligere embedslæge i Ringkøbing og Ribe amter, Preben Rudiengaard, er stærkt kritisk over for Sundhedsstyrelsens og amternes praksis i den slags sager: ''Der trænger gevaldigt til at blive rodet op i det her. I det offentlige system har vi alt for længe ligget under for den kongelige danske tavshedspligt. Det er til fordel for dem, der har noget at skjule, og i den her slags sager er det til ulempe for børnene,'' siger Preben Rudiengaard, der i dag er medlem af Folketinget for Venstre og medlem af kommunalbestyrelsen i Ribe.

Side 8

''Vi har i Ribe Kommune lige besluttet, at alle, der skal have med børn at gøre, fremover skal fremvise en straffeattest. Det ville klæde amterne at gøre det samme. For læger er ikke anderledes end pædagoger. Igennem mine år som embedslæge kender jeg sundhedssystemet særdeles godt. Og vi er gode til at sende sorteper videre. Hvis en problematisk læge eller sygeplejerske ryger ud i ét amt, så kan han bare søge arbejde i naboamtet. Og der sidder vi embedslæger ­ takket være Sundhedsstyrelsen ­ med hænderne i skødet og ser, at sorteper vandrer videre til naboamtet eller et af vores nabolande. Vi har jo tavshedspligt, så vi må kun sige noget, hvis vi bliver spurgt, og den, det handler om, har givet sit samtykke til, at en ny arbejdsgiver får noget at vide,'' siger Preben Rudiengaard.

Amterne tøver

Mens flere kommuner har eller er på vej til at indføre krav om fremvisning af straffeattest, når man skal have med børn at gøre, så tøver amterne.

Formanden for Amtsrådsforeningen, amtsborgmester Kresten Philipsen (V), ser ikke noget umiddelbart behov på det område: ''Det er ikke noget, vi har talt om i Amtsrådsforeningen. Måske er der et behov på vores sociale døgninstitutioner, men i sundhedsvæsenet tror jeg ikke på det. Man skal også passe på med at blæse et par enkeltstående sager op til et generelt problem,'' siger amtsborgmester Kresten Philipsen fra Sønderjyllands Amt.

''Hvad nu hvis der er en generel tendens til, at folk med pædofile domme fortsætter med at have med børn at gøre efter udstået straf?''

''Det er selvfølgelig en svær balancegang. På den ene side skal vi være agtpågivende, når det kan gå ud over børn, og jeg er da heller ikke sikker på, at vi i systemerne altid er særligt gode til at meddele hinanden, hvis der er nogle problematiske personer. På den anden side er det også spørgsmålet, hvor længe et fejltrin skal følge en person, når han har udstået sin straf,'' siger Kresten Philipsen.

Den engelske socialrådgiver Vernon Jones kaldte Danmark for 'Et paradis for pædofile' i Sygeplejersken nummer 11/99. Vernon Jones har skrevet en masterafhandling ved University of North London om sexmisbrug af børn i England og Danmark. I artiklen kaldte han de danske forholdsregler til beskyttelse af børn mod pædofile overgreb for ''særdeles mangelfulde.''

''De pædofile har nærmest frit spil, fordi de forskellige myndigheder og fagfolk endnu ikke har erkendt problemets omfang,'' siger Vernon Jones.

Han kalder Kresten Philipsens holdning typisk dansk: ''På den ene side siger I, at I skal være agtpågivende, når det kan gå ud over børn. Men når det gælder handling, så tøver I, så sætter I de pædofiles rettigheder over børnenes sikkerhed. I tøver med at gøre det nødvendige under påskud af, at problemet nok ikke er så stort. I England nåede vi frem til en erkendelse af problemets omfang allerede i 1980'erne ­ og har handlet på det. Så i dag bliver alle med en pædofil dom registreret hos politiet. Så snart de bliver løsladt, skal de inden seks uger melde sig på den lokale politistation og oplyse om deres bopæl og arbejde. Gør de ikke det, bliver de efterlyst og arresteret. Og har du én gang fået en pædofil dom, kan du aldrig komme til at arbejde med børn igen, heller ikke i din fritid. Alle institutioner, hvor personalet har med børn at gøre, er forpligtet til at tjekke navnene hos politiet på alle dem, de ansætter,'' siger Vernon Jones.

Han har i mange år arbejdet som socialrådgiver med sexmisbrugte børn i England. Siden 1997 har han været rådgiver for forældrene til de sexmisbrugte børn fra daginstitutionen Vadstrupgård i Gladsaxe Kommune.

Københavns amt tøver ikke

Et af de amter, der har en restriktiv holdning ved ansættelse af personale, der skal have med børn at gøre, er Københavns Amt. Men den restriktive holdning gælder kun i forhold til amtets døgninstitutioner for børn og unge og for botilbud for voksne, men den gælder ikke ved ansættelser i amtets sundhedsvæsen.

''Jeg har været i 25 år i amtet, og i alle de år har folk skullet fremvise straffeattest, hvis de skulle ansættes på vores institutioner,'' siger forstander Pia Bentsen fra institutionen for fysisk og psykisk udviklingshæmmede, Højmosen.

''Det synes jeg er udmærket, selv om det selvfølgelig giver en falsk tryghed. For vi opfanger jo kun dem, der én gang er blevet dømt, men det er bedre end ingenting.'' ''Jeg har selv én gang brændt nallerne ved en ansættelse. Jeg havde ladet en person starte i en ansættelse, før vi havde fået svaret på hans straffeattest. Da svaret kom, viste det sig, at han havde flere blotterdomme. Så jeg røg ud på institutionen en lørdag og bortviste ham med det samme. Siden da har jeg aldrig ladet nogle starte, før den side af sagen også er på plads,'' siger forstander Pia Bentsen.

Men selv om Københavns Amt har et fintmasket net i forholdet til amtets døgninstitutioner, så kan folk med pædofile domme godt komme til at arbejde med børn og unge, hvis de søger inden for amtets sundhedsvæsen. Der spørger man nemlig ikke ­ i lighed med landets øvrige amter ­ efter en straffeattest, selv om man skal arbejde med børn og unge.

En af de fritidsaktiviteter, der ofte har været forbundet med sager om seksuelt misbrug, er spejderne. Inden

Side 9

for det sidste halve år er der alene faldet to domme mod spejderledere for seksuelt misbrug af spejderdrenge.

Generalsekretæren i Det danske Spejderkorps, Vibeke Skat-Rørdam, ærgrer sig over, at spejderkorpsene med den nuværende lovgivning er forhindret i at registrere dem, der er blevet taget i et seksuelt misbrug af børn: ''Vi har overvejet at opfordre politikerne til at ændre registerloven, så vi kan forhindre, at én, der bliver smidt ud i den ene ende af landet, bare tager til den anden ende af landet eller tager over i et andet spejderkorps og fortsætter sine ugerninger,'' siger Vibeke Skat-Rørdam.

Central registrering

Hos KFUM Spejderne tror man ikke på behovet for en central registrering af misbrugere blandt ungdomslederne:

''Vi har haft det oppe at vende for nylig. Men vi har ikke set noget tilfælde endnu, hvor en spejderleder, der er taget i et misbrug, er taget et andet sted hen i landet og fortsat sit misbrug i en anden spejderafdeling. Derimod ser vi oftest, at en, der er taget i et misbrug, har søgt over i et professionelt job, hvor han har med børn at gøre,'' siger Erik Mollerup, generalsekretær hos KFUM Spejderne.

''Ville det så ikke hjælpe med en central registrering hos politiet, hvor alle, der har med børn at gøre, tjekker frivillige ledere og ansatte?''

''Selvfølgelig vil det rent praktisk kunne lade sig gøre, at vi med jævne mellemrum fik scannet alle navnene på vores spejderledere gennem et register hos politiet. Men det tager jo aldrig førstegangstilfældene. Og hvis vi ser på de sager, der har været hos os, så har vi os bekendt aldrig haft sager, hvor folk tidligere har været dømt for seksuelt misbrug af børn,'' siger Erik Mollerup fra KFUM Spejderne.

Imens landets amtspolitikere tøver, og fritidsorganisationerne overvejer, så undrer den engelske socialrådgiver Vernon Jones sig: ''Hvordan kan det være, at et velfungerende samfund som det danske kan tillade, at en tidligere politimand med to års fængsel for seksuelt misbrug af børn kan få lov til at arbejde med børn igen i en fodboldklub? Og hvordan kan det være, at en tidligere spejderleder kan få lov til at arbejde med børn som lærervikar, selv om han er dømt for misbrug af børn, da han var spejder?'' 

Nøgleord: Børn, sexmisbrug.