Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Kommuner bryder loven

36 af landets kommuner levede ikke op til lovens krav om at nedsætte tværfaglige grupper til støtte for svage børn. 56 kommuner havde ikke udpeget en ansvarlig koordinator i børnesager. Det viser en ny rapport fra Sundhedsministeriet, som har målt kommunernes efterlevelse af en lov to år efter, at den var trådt i kraft. Formanden for sundhedsplejerskerne er ikke forbavset over kommunernes langsommelighed.

Sygeplejersken 1999 nr. 15, s. 14-15

Af:

Jesper Berg, journalist,

Lotte Havemann, journalist

I januar måned i år udgav Sundhedsministeriet en rapport, som gjorde status over, hvor mange kommuner, der havde levet op til nye krav i forbindelse med Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Loven trådte i kraft den 1. januar 1996, og Sundhedsministeriet satte 1. januar 1998 som skæringsdato for undersøgelsen.

På det tidspunkt havde 36 kommuner ikke fulgt lovens krav om at nedsætte tværfaglige grupper. 56 kommuner havde ikke udpeget en ansvarlig koordinator i børnesager ­ to år efter loven trådte i kraft.

Formålet med Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge var at styrke indsatsen over for de svagest stillede børn og unge. Blandt andet ved at styrke det tværfaglige samarbejde i kommunerne. Derfor blev det gjort obligatorisk for hver eneste kommune at oprette mindst én tværfaglig gruppe og udpege en ansvarlig koordinator i sager om børn. Rapporten fra Sundhedsministeriet lå klar i januar 1999 og viste, at flere kommuner nærmest havde ignoreret den nye lov, mens andre kommuner havde fulgt loven til punkt og prikke. Rapporten er udarbejdet af to arbejdsgrupper og bygger på en detaljeret spørgeskemaundersøgelse til landets 275 kommuner.

I Sundhedsministeriet oplyser man, at man nu har bedt de omtalte kommuner om en redegørelse for, hvor langt de er nået i dag. Man har endnu ikke modtaget redegørelser fra samtlige kommuner, selv om skæringsfristen var 12. marts 1999, men i ministeriet vurderer man, at man i flere kommuner har fået oprettet tværfaglige grupper og udpeget koordinatorer.

Advarsel til kommunerne

Selvom flere kommuner altså kan have nået at oprette tværfaglige grupper, har rapporten fra Sundhedsministeriet vist, at det halter med at leve op til lovens krav i flere kommuner.

Om det faktum siger formanden for Børnerådet, professor Per Schultz Jørgensen: ''Hvis de enkelte kommuner ikke tager det tværfaglige samarbejde alvorligt, så bør man overveje at ramme dem på pengepungen. De skal simpelthen straffes økonomisk for ikke at tage samarbejde i børnesager alvorligt. Sundhedsministeriet må nu komme med en kraftig advarsel til kommunerne om at leve op til lovens krav.''

Det centrale punkt i loven var, at det skulle gøres obligatorisk for alle kommuner at sikre samarbejdet mellem de faggrupper, der kommer i kontakt med børn.

I lovens paragraf 7 er det formuleret sådan: ''For at tilgodese børn og unge med særlige behov opretter kommunalbestyrelsen en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab''. Stykke 2 ''En af gruppens medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det enkelte barn og den enkelte unge.''

I Sundhedsministeriets rapport erkender ministeriet, at det kan være svært at give et fuldstændigt signalement af et såkaldt behovsbarn og at afgrænse gruppen af behovsbørn. Men Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et sæt retningslinjer med eksempler på behovsbørn. De ser sådan ud:

  • Børn og unge med påvirket trivsel, adfærd og funktion, som følge af alvorlige problemer i hjemmemiljøet.
  • Børn og unge udsat for vanrøgt, fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb.
  • Børn med tilbagevendende eller kronisk sygelighed.
  • Børn med funktionshæmninger på grund af sansedefekter, sansemotoriske forstyrrelser, funktionsforstyrrelser i hjernen, spastisk lammelse i varierende grad, indlæringsvanskeligheder.

Side 15 

  • Børn og unge med spiseforstyrrelser.

Sundhedsministeriet har spurgt kommunerne, hvor mange behovsbørn sundhedsplejerskerne fulgte. På basis af oplysninger fra 200 kommuner har man fundet frem til et landsgennemsnit på knap 12 procent. Det svarer til, at der i en almindelige klasse med 25 elever sidder to eller tre børn med behov for en særlig indsats. Tilsvarende har man opgjort antallet af småbørn fulgt som behovsbørn af en sundhedsplejerske, og her er landsgennemsnittet 11 procent.

Ikke overrasket

Formanden for Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker (FS10) Asta Bisgaard er ikke overrasket over Sundhedsministeriets statusrapport eller kommunernes langsommelighed med at leve op til lovens krav.

''Det kommer ikke bag på mig. Ét er lov, noget andet handling. Selvom det er et formelt lovkrav, at alle landets kommuner skal oprette tværfaglige grupper og udpege særlige kontaktpersoner, så kan vi altså se, at det ikke er blevet efterlevet i alle kommuner,'' siger Asta Bisgaard.

Per Schultz Jørgensen og Asta Bisgaard er enige om, at det næste skridt er at undersøge kvaliteten af det tværfaglige samarbejde i den enkelte kommune.

''En lov giver lige så mange løsninger, som der er kommuner i det her land. Det vil sige 275 forskellige måder at efterleve en lov på, selv om den er forholdsvis klar med hensyn til krav og opgaver,'' siger Asta Bisgaard.

''Nogle steder har man taget det tværfaglige arbejde alvorligt og skabt et fintmasket net af professionelle, som forstår at arbejde tæt sammen i børnesager. Men andre steder har man på det nærmeste ingenting. Og det er for dårligt,'' siger Per Schultz Jørgensen.

Han mener, at behovet for tværfagligt samarbejde er blevet yderligere understreget af flere store sager om seksuelt misbrug af børn i daginstitutioner.

''Problemet er, at sager om misbrug af børn kører alt for længe, før nogen griber ind. Der er ikke den fornødne koordination mellem myndigheder og fagpersoner. Rapporten fra Sundhedsministeriet viser, hvor store maskerne er i det net, der skal opfange svage og misbrugte børn,'' siger Per Schultz Jørgensen.

Han vurderer, at der er behov for at stramme op på lovgivningen, og at det er værd at overveje, om kommunerne fortsat skal have mulighed for at vælge lokale løsninger.

''Der må ikke herske tvivl om, at sager om misbrug og svigt af børn skal tages meget alvorligt. Det nytter ikke noget, at kommunerne selv skal vurdere, om der er behov for tiltag, der kan forebygge overgreb mod børn. Det er en national opgave, der ikke kan overlades til decentrale beslutninger. Børn er simpelthen for vigtige til at blive overladt til lokale løsninger,'' siger Per Schultz Jørgensen.

Børnerådet har nu nedsat en såkaldt afklaringsgruppe, som skal analysere den eksisterende lovgivning, der gælder i sager om børn. Gruppen vil i løbet af sommeren 1999 fremlægge et forslag til en lovgivning på området.

Formand for Kommunernes Landsforenings arbejdsmarkeds- og socialudvalg, Vagn Ry Nielsen (S), siger om rapporten:

''Det er klart utilfredsstillende, at flere kommuner ikke har levet op til lovens krav to år efter, at den er trådt i kraft. Vi vil nu se nærmere på, hvor mange kommuner det drejer sig om, og i det hele taget drøfte rapporten grundigt.''

Nøgleord: Børn, kommuner, sexmisbrug.

Billedtekst
Formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen: ''Kommuner, der ikke lever op til lovens krav, skal straffes økonomisk.''

Tema: Sexmisbrug

Huller i systemet                    

Professionelle nægter at se overgreb                  

Kommuner bryder loven              

Sygeplejersken nr. 11/1999

Mødre til misbrugte børn: Hjælpen kom for sent            

Vi ville gøre det samme i dag             

Engelsk socialrådgiver: Et paradis for pædofile            

Vadstrupgård: En casestory i uheld                 

England: Rustet mod sexmisbrug af børn

Sygeplejersken nr. 12/1999

Børn får sex-tilbud på internet          

Undersøgelse uden tårer             

Tag børns udsagn alvorligt

Sygeplejersken nr. 16/1999     

Fokus på børnenes signaler

Sygeplejersken nr. 19/1999      

Både offer og krænker    

Pædofile kan ikke helbredes