Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fremtidens patientjournal

Den elektroniske patientjournal er på udviklings- og afprøvningsstadiet over hele landet. Journalerne åbner for en række nye muligheder for at udveksle informationer mellem afdelinger, sygehuse og sektorer i sundhedsvæsenet. Ét af problemerne er imidlertid en mangel på standardisering, ellers kan de forskellige elektroniske systemer ikke tale med og forstå hinanden.

Sygeplejersken 1999 nr. 18, s. 28-30

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Få steder har den elektroniske journal allerede helt erstattet papirjournalerne, men de fleste steder, hvor man arbejder med elektroniske patientjournaler, foregår det som forsøg, hvor man blandt andet vurderer nytteværdien og gevinsten.

11 sygehuse eller amter har indtil nu fået støtte til projekter fra Sundhedsministeriets midler i forbindelse med 'Handlingsplan for elektronisk patientjournal', HEP. Derudover arbejder man flere andre steder med elektroniske journaler, men uden at have fået støtte til projektet.

I Sundhedsstyrelsen arbejder man på at finde frem til standarder for, hvad en journal skal indeholde, og hvordan den skal være bygget op.

''I dag arbejder hvert amt helt for sig selv. Men amterne har selv udtrykt ønske om, at de på længere sigt gerne vil kunne udveksle patientjournaler og data med hinanden, og derfor er det nødvendigt at finde frem til en standardstruktur,'' siger it-konsulent i Sundhedsstyrelsen Marianne Holdt, der er sygeplejerske og master of information technology, MI. Hun samarbejder med amterne og leverandørerne af de tekniske systemer.

Et af de principper, Sundhedsstyrelsen gerne vil fremme i en kommende standardstruktur er, at den elektroniske journal er opbygget, så den er tværfaglig.

''Journalen skal være fælles for læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige sundhedsgrupper, så man kan arbejde med de samme data på hver sine områder. Det optimale ville være, at man registrerede og dokumenterede data i fælles problemark, men det er en omstillingsproces, som ligger langt ude i fremtiden. Læger og sygeplejersker har tradition for at dokumentere hver for sig,'' siger Marianne Holdt.

En fælles journal og kun ét sted, hvor patientens data er samlet, har stor betydning for både patienter og personale, mener Marianne Holdt.

''Jeg kan godt gyse, når jeg hører om steder, hvor patienterne har 5-7 forskellige journaler, fordi de enkelte afdelinger og faggrupper registrerer i hver deres journal. Så mange data, der skal registreres i alle journaler. Så mange spørgsmål, patienten skal svare på igen og igen. Og så er data nok ikke ens i de forskellige journaler,'' siger Marianne Holdt.

Sygeplejersker er på forkant

Marianne Holdt er ikke i tvivl om, at både læger og sygeplejersker fremover vil komme til at dokumentere problemorienteret frem for kronologisk.

''Sygeplejersker er længere fremme i deres måde at arbejde problemorienteret på, det er især læger, der skal vænne sig til at tænke anderledes, når de dokumenterer,'' siger Marianne Holdt.

Et andet princip for strukturen i journalen, som Sundhedsstyrelsen vil fremme, er, at journalen skal kunne rumme patientforløbsmodellen. Det betyder, at alle relevante data for patienten skal være i journalen, for eksempel stamdata, plejeplaner, laboratoriesvar og røntgensvar. Det betyder også, at den samme journal skal følge patienten, fra man bliver oprettet som patient på for eksempel sygehuset, til man bliver udskrevet af for eksempel hjemmeplejen. Kvalitetsmåling er en af de oplagte fordele ved at have samtlige data registreret elektronisk og struktureret, så man kan søge på data.

''I fremtiden vil vi gerne kunne undersøge eksempelvis 'hvad var problemet, hvordan fik vi løst det, og hvordan blev resultatet'. Vi vil gerne kunne se den samlede behandling, en patient har fået i sundhedsvæsenet på tværs af faggrupper og sektorer. De registreringer ligger mange steder i dag, og de er stort set umulige at finde frem,'' siger Marianne Holdt.

Den elektroniske journal er født med en lang række tekniske muligheder. For eksempel kan den kommunikere med sygehusets elektroniske patientsystem og undersøge, om patienten har været indlagt før, og føre de relevante oplysninger fra dette system over i journalen. Den kan også hente svar fra laboratoriet på patienternes blodprøver og føre dem ind de rigtige steder i journalen. Den kan sørge for, at prøvesvarene kommer til at stå med rødt eller med blåt, hvis de afviger fra normalværdierne. Personalet kan direkte fra computeren booke tider i ambulatorier eller til operation ­ den elektroniske journal sørger selv for at finde ud af, hvornår der er ledige tider.

Alt dette forudsætter imidlertid, at de elektroniske systemer taler samme sprog. Og det er langt fra altid tilfældet i dag. Elektroniske laboratoriesystemer, røntgensystemer, patientadministrative systemer og elektroniske patientjournaler er blevet udviklet uden noget overordnet nationalt eller amtsligt krav om, at systemerne

Side 29

på et tidspunkt skal kunne integreres med hinanden.

Den manglende standardisering betyder, at man i dag ikke kan opnå den fulde gevinst af systemerne, hvis man ikke kan genbruge de data, man har tastet ind i ét system. I mange tilfælde må man printe data ud på papir og taste dem ind i det næste system. Manglende standarder betyder også, at det er vanskeligt at skifte leverandøren til edb-systemet ud, hvis man gerne vil have nogle funktioner i systemet, som leverandøren ikke kan levere. I så fald må man skrotte hele sit edb-system og starte forfra med et nyt.

Standarder er også nødvendige, hvis man i fremtiden skal kunne udveksle patientjournaler mellem to sygehuse i et amt, mellem hjemmeplejen, praktiserende læger og sygehusene og på tværs af amtsgrænserne.

Både i Sundhedsstyrelsen og i den europæiske standardiseringsorganisation CEN arbejder man på at finde en fremtidig struktur for informationsteknologiske systemer i sundhedsvæsenet.

I Sundhedsstyrelsen har man i flere år været i gang med at opbygge et kommende fælles sprog, som skal benyttes, når man registrerer og dokumenterer i elektroniske journaler, for at man kan genfinde sine data, når man søger i systemet. Sproget, eller klassifikationssystemet hedder SKS, og det står for Sundhedsvæsenets Klassifikations System. SKS er ved at blive testet i ti pilotprojekter over hele landet, hvor det bliver brugt ved indtastning i patientadministrative systemer.

På DSI ­ Institut for Sundhedsvæsen, følger konsulenterne læge Søren Lippert og sygeplejerske Niels Koldsø udviklingen af elektroniske patientjournaler på sygehusene. De er bekymrede over den manglende standardisering på området.

''Vi kan meget let havne i den situation, at sygehusene udvikler forskellige systemer, hvor det er udelukket, at systemerne kan snakke sammen. Leverandørerne af de elektroniske patientjournaler har dog hidtil været flinke til at tilpasse systemerne til eksempelvis SKS,'' siger Søren Lippert.

Binder systemerne sammen

Nytten af de elektroniske journaler afhænger i høj grad af, om journalerne kan bruges til kvalitetsmåling og kvalitetssikring. En anden betydelig nytteværdi er integrationen med andre informationsteknologiske systemer på sygehusene.

''Den elektroniske journal er ­ ud over at være en erstatning for papirjournalen ­ en form for informationstilgængelighed. De kan give adgang til en lang række informationskilder og binde de informationsteknologiske systemer sammen. Hvis de hænger sammen, så man som bruger ikke tænker over, hvilket system man arbejder i, så er nytteværdien høj,'' siger Niels Koldsø.

Han er leder af sekretariatet af den såkaldte Elektroniske patientjournal Observatorium, EPJ-Obs, som også er et projekt, der er støttet af Sundhedsministeriets HEP-midler. Observatoriet står for at opsamle og udveksle erfaringer mellem de andre 11 HEP-støttede projekter.

''Vi mærker en tiltagende interesse for at høre om de andres projekter. Der er en tendens til bredere samarbejde mellem sygehusene, hvor der tidligere har været en tendens til kapløb om at være den, der viste vejen,'' siger Niels Koldsø.

I løbet af året udgiver EPJ-observatoriet en rapport, der samler erfaringerne fra de 11 elektroniske patientjournal-projekter i landet. EPJ-Obs er et samarbejde mellem DSI ­ Institut for Sundhedsvæsen, Center for telematik i Sundhedsvæsenet og Informatikuddannelse på Aalborg Universitet. Observatoriet har sin egen hjemmeside på Internet med adressen: www.hep.dk   

Side 30 

11 forsøg med elektroniske journaler

ROSKILDE AMTSSYGEHUS:

Et evalueringsprojekt på Dialyseafdelingen og Obstetrisk Afdeling, hvor man siden maj 1997 har haft en elektronisk patientjournal i drift.Målet er at nå frem til en optimal implementeringsstrategi for elektronisk patientjournal i en sygehusorganisation. Der lægges vægt på organisatoriske forhold og nytteværdi omkring indførelsen.

ÅRHUS AMT:

Implementering af et system til støtte for kvalitetssikring af cancerbehandlingen i Århus Amt, nærmere bestemt på Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus og Odder Centralsygehus. Målet er at udvikle en specialiseret udbygning af den elektroniske journal med mulighed for fuld integration til de systemer, der allerede anvendes i klinikkerne, for eksempel Det grønne system og Cancer Registret.

NORDJYLLANDS AMT:

Et pilotprojekt på Medicinsk Afdeling M2 på Hobro Sygehus, hvor man vil teste en virtuel journal. På sengeafdelingen kan læger og sygeplejersker hente et skærmbillede frem, der viser patientens samlede data, som elektronisk er hentet ind fra forskellige informationsteknologiske systemer på sygehuset. Journalen kan samle svar fra røntgen, patologi og stamdata fra sygehusets patientsystem.

VEJLE OG GIVE SYGEHUSE:

Et evalueringsprojekt på Ortopædkirurgisk Afdeling på Vejle og Give Sygehuse i forbindelse med anvendelse af elektronisk patientjournal. Målene er at synliggøre og dokumentere nytteværdien af den elektroniske patientjournal og at afprøve og beskrive en evalueringsmodel, som kan anvendes af Vejle Amts sygehusvæsen i forbindelse med indførelse af kliniske systemer i fremtiden.

VIBORG AMT:

Et driftsprojekt, hvor man vil udvide Viborg Amts distrikspsykiatriske elektroniske journal, så den kan anvendes inden for hele det psykiatriske område. Journalen skal integreres med distriktspsykiatrien i Viborg Amt og de psykiatriske afdelinger på Søndersøparken. Derudover skal der være optimeret kommunikation til primærsektoren.

SCT. HANS HOSPITAL:

Et pilotprojekt, der går ud på at indføre elektronisk patientjournal på først en afdeling og siden to afdelinger på Psykiatrisk Afdeling U.

Målet er at vurdere gevinstpotentialet og få erfaring med at bruge elektroniske patientjournaler. I projektets anden fase er målet blandt andet at kunne kommunikere elektronisk med udvalgte eksterne parter.

HVIDOVRE HOSPITAL:

Et pilotprojekt der går ud på at indføre elektronisk patientjournal på Børneafdelingens observationsafsnit i forbindelse med omstrukturering. I observationsafsnittet forventes der at blive et meget højt patientflow, og den elektroniske journal skal fungere som effektivt støttesystem. Målet er blandt andet at etablere hurtig kommunikation til praktiserende læger i optageområdet. På længere sigt er målet at etablere brugerstøttefunktioner, hvor patienter og pårørende via Internet kan få journalindsigt.

AMTSSYGEHUSET I GENTOFTE:

Thoraxkirurgisk Afdeling R vil videreudvikle den elektroniske patientjournal, som har været i drift fra 1. januar 1996, dog i modificeret version siden 1. januar 1997. Målet er at udvikle journalen til at omfatte afdelinger og flere aktiviteter. Kardiologisk Afdeling P og Lungemedicinsk Afdeling deltager i projektet.

KØBENHAVNS AMT:

Udvikling og implementering af en fælles elektronisk patientjournal for tre gynækologisk obstetriske afdelinger på amtssygehusene i Herlev, Gentofte og Glostrup. Målet er at forenkle indberetningerne fra fødsler og ensrette dataopsamling i de tre afdelingers journaler, så man kan bruge data på tværs af afdelingerne til kvalitetsudvikling.

SYGEHUS FYN:

Indførelse af elektronisk patientjournal i tre geografisk adskilte sygehusenheder i Sygehus Fyn. Målet er blandt andet at vurdere gevinstpotentialet og at udarbejde en generel model for indføring af elektronisk patientjournal. Desuden er det projektets mål at få indflydelse på et elektronisk patientjournal-produkt ved at deltage tæt i produktets tilblivelse.

HERNING CENTRALSYGEHUS:

Projektet går ikke ud på at afprøve en elektronisk patientjournal. Det er derimod et rent organisatorisk projekt på Ortopædkirurgisk Afdeling og Parenkymkirurgisk Afdeling, der går ud på at undersøge de organisatoriske konsekvenser, hvis man vil indføre en elektronisk patientjournal.

Kilde: Epj-Observatoriet.

Nøgleord: Baggrund, elektroniske patientjournaler, klassifikationer.

Billedtekst
Den elektroniske patientjournal vil binde sygehusafdelinger sammen på en måde, der kommer til at bryde med vante arbejdsgange.

Tema: Fremtidens sygeplejejournal

Journalen ligger i computeren                    

Fremtidens patientjournal               

Sygeplejen er sat i system