Resuméer af international forskning

GENSIDIGHED OG PLIGT I OMSORG FOR DEMENTE

Neufeld A, Harrison MJ. Men as caregivers: Reciprocal relationships or obligation? J Adv Nurs 1998;28:959-68.

Artiklen redegør for en undersøgelse om gensidighed hos mænd i relation til pleje og omsorg af et ældre dement familiemedlem (kone, bror, farmor). Målet for undersøgelsen var at identificere gensidighed som nødvendighed for at opretholde social støtte. En antagelse om, at gensidighed udspringer af en kontinuerlig vekselvirkning mellem individer, udgør undersøgelsens bagvedliggende teori.

22 mandlige omsorgspersoner (33-87 år) blev interviewet flere gange over en 18-måneders periode. Data blev analyseret i to tempi. Først ifølge 'grounded theory'-metoden. Derefter blev analysedata diskuteret i fokusgruppe. Forfatterne fandt tre former for gensidighed: 'Opgiven gensidighed' er en form, der særligt blev fundet hos ægtefæller, 'universel gensidighed' er en altruisme om at føre omsorgsværdier videre til andre i familien. 'Påstået gensidighed' udsprang af selve relationen med den demente. I denne tredje form havde sygeplejersken en særlig betydning, idet omsorgsgiveren af sygeplejersken lærte at være opmærksom på små vigtige tegn ­ 'cues' ­ hos omsorgsmodtageren.

Med tiden blev den demente dårligere, og gensidigheden blev en pligt. At yde omsorg til et familiemedlem af ren og skær pligt diskuteres i relation til sygeplejerskernes indsats for omsorgsgiveren som person. De havde da blandede følelser over for deres familiemedlem, og samtidig mistede de venner, idet evnen til gensidighed syntes at gå tabt. Undersøgelsen understøttede den teoretiske antagelse om gensidighed, og forfatterne konkluderer, at gensidighed har stor betydning også for omsorgsgiveres sundhed. Resultatet, gensidighed og pligt i omsorg for demente, er illustreret i en figur. 

Af Elisabeth Hall, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stud., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

FAKTORER RELATERET TIL SUCCESFULD AMNING

Tarkka MT, Paunonen M, Laippala P. Factors related to successful breast feeding by first-time mothers when the child is 3 months old. J Adv Nurs 1999;29:113-8.

En kvantitativ undersøgelse med formålet at be- eller afkræfte tidligere beskrevne faktorer, der bidrager til succesfuld amning. 254 førstegangsmødre besvarede spørgeskemaer om, hvordan de mestrer amning. Skemaerne blev uddelt af sundhedsplejersker og returneret per post. Data blev trinvis analyseret med flere statistiske modeller.

Resultaterne viste, at 16 procent af mødrene var ophørt med at amme, når barnet var tre måneder. Halvdelen af de mødre, der stadig ammede, syntes, at de mestrede amning, medens 11 procent mente det modsatte. 21 procent af mødrene syntes, at samfundet overvurderede amningens betydning, medens 70 procent syntes, at samfundets holdning til amning var passende. De resterende ni procent mente, at samfundet undervurderede amning. Faderens holdning til amning var væsentlig (p=0.001). Der var sammenhæng mellem barnets temperament og moderens mestring af amning, moderens tilknytning til barnet, oplevelsen af at være socialt isoleret og af at have kompetence. Støtten kom hovedsagelig fra familie og venner. Sundhedsplejerskens støtte til amning blev af 54 procent af mødrene besvaret som lille eller moderat og af 37 procent som meget lille.

I diskussionen fremhæves igen de 16 procent, der var holdt op med at amme, og de mange mødres utilfredshed med sundhedsplejerskens indsats. Diskussionen tager også fat på det sociale netværks betydning for moderens selvværd og muligheden af, at barnets sundhed er i fokus på bekostning af moderens sundhed og velvære. Undersøgelsen viser, at mødrenes ressourcer og holdning til amning, støtte fra det sociale netværk, særlig ægtefællens, samt det, at amning værdsættes i samfundet, er afgørende for vedligeholdelse af amning. 

Af Elisabeth Hall, sygeplejerske, cand.cur., ph.d.-stud., afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet.

INVOLVERING AF PÅRØRENDE TIL DØENDE I FORSKELLIGE PLEJEKULTURER

Andershed B, Ternestedt B. Involvement of Relatives in Care of the Dying in Different Care Cultures: Development of a Theoretical Understanding. In. Nurs Sci Q SAGE Publications, Inc.,1999;12 (1):45-52.

To svenske forskere har undersøgt, hvordan de pårørende indgår i plejen af alvorligt syge og døende. De finder, at forudsætningen for at plejepersonalet kan bruge hjælpen fra de pårørende er, at personalet finder ud af, hvad de pårørende kan og vil.

Målet med undersøgelsen var tredelt. For det første var det at identificere og kategorisere familiemedlemmers involvering, dernæst at udvikle en teoretisk forståelse og sidst at diskutere, hvordan empirien passer overens med Swansons og Watsons omsorgsteorier.

Deltagerne var fem mænd og en kvinde i alderen 46-84 år med uhelbredelig cancer. De døde i forskellige omsorgskulturer såsom kirurgisk afdeling, hjemmepleje, hospice og plejehjem. Ægtefæller til de pågældende syge blev fulgt over tid og interviewet. I alt 15 interview og 23 uformelle samtaler blev analyseret.

Ved dataanalysen blev metoden 'grounded theory' fulgt. Det første trin var at lytte til de båndede interview. Dernæst brugtes åben kodning, hvor mønstre hos de pårørende blev analyseret. Det tredje trin var at rubricere kodninger i 30 kategorier. Sidst relateredes mønstre i de kategorier, der havde bundet dem sammen.

Fundene fra undersøgelsen blev opdelt i tre hovedkategorier med syv underkategorier:

'To know' (at vide) gennem patienten, personalet og andre. 'To be' (at være) nærværende og i de andres verden. 'To do' (at gøre) omsorgshandlinger og kontakter.

Konklusionen var, at de pårørende i undersøgelsen var meget involverede i det døende familiemedlems situation på hver deres måde.

Forskningen er udført i Örebro i Sverige, og resultaterne vil kunne overføres til danske forhold. Resultater og diskussion er flot beskrevet, og omdrejningspunktet er yderst relevant i dansk sygepleje.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, cand.cur., exam.pæd.