Synspunkt: Gode grunde til et nej

Vi har, siden vi fik vores tjenestetidsaftale i 1992, været meget utilfredse med mange af områderne i aftalen og har fremsat ændringsforslag ved overenskomstforhandlingerne siden.

Indtil nu er der intet ændret! Ved denne overenskomstforhandling fremsatte vi igen følgende krav til vores tjenestetidsaftale:

­Jævnfør paragraf 12, stykke 2, i aftalen:

• Opgaver, der er inkluderet i forberedelsestiden, reduceres, for eksempel pauser, faglig udvikling, evaluering af studerende og pædagogisk og tværfaglig vejledning.
• Forberedelsestid per lektion øges.
• Der afsættes tid til lærernes faglige udvikling, deltagelse i forskning og praksisstudier med mere.

­Jævnfør paragraf 12, stykke 2, i aftalen:

• ''Ved sygeplejeskoler kan læreren normalt højst tillægges 733 lektioner årligt til undervisning...'' -- ændres til .''.. højst tillægges 500 lektioner årligt...''
• I aftalen skal det fremgå, at sygeplejelærere har ret til timereduktion med henblik på opkvalificering.
• Lærerens samarbejde med praktikstederne om de studerendes praktikforløb skal synliggøres i aftalen, og der skal opprioriteres tid til dette samarbejde.

Via rektorforsamlingen er vi gjort opmærksomme på, at Jette Søe har informeret om, at der heller ikke i år vil blive ændret i vores tjenestetidsaftale.

Vi fremsatte yderligere følgende krav:

• Vi ønsker i alt seks ugers ferie per år uden lønreduktion.
• Vi ønsker at indgå i de nye lønformer med lønvilkår svarende til ansvar og kompetence og svarende til andre skoler på tilsvarende undervisningsniveau
• Løn til sygeplejelærere med kandidatgrad eller tilsvarende skal kunne konkurrere med løn i andre stillinger, hvor der forudsættes en uddannelse på kandidatniveau.

Nedskæring af lærertimer

Ifølge KTO-forliget har vi ganske vist fået tre ekstra feriedage, men det betyder reelt også en nedskæring af lærertimer på skolen svarende til 7,4 timer per lærer per feriedag. Herved forsvinder den umiddelbare fordel ved ekstra ferie, da det vil blive endnu sværere at finde timer til for eksempel nødvendigt udviklingsarbejde på skolerne.

Vi erfarer, at nye sygeplejelærere, i henhold til det forkastede forlig, får et lønløft, men det får ikke sygeplejelærergruppen som helhed på løn svarende til ansvar og kompetence og svarende til andre skoler på tilsvarende undervisningsniveau.

Det ville kræve et meget stort tillæg, og det har vi ikke haft nogen tillid til eller grund til at tro på, at det ville ske. Vores løn svarer på nuværende tidspunkt til lidt under en folkeskolelærers. En sygeplejelærers undervisning i en mellemlang videregående uddannelse må anses for at være på et væsentligt højere niveau. Lønnen følger andre steder uddannelsesniveauet. Det forventer vi også, at den kommer til for sygeplejelærere.

Vi erfarer, at sygeplejelærere med kandidatgrad, i henhold til det forkastede forlig, er steget til højere løntrin end en sygeplejelærer uden kandidatgrad. Det synes vi for det første ikke er overvældende, og for det andet er det svært at gennemskue, om lønnen via tillæg ville komme til at svare til stillinger på kandidatniveau andre steder. Der skulle i så fald ret høje tillæg til, og heller ikke her har vi haft anledning til at tro, at dette ville ske.

Det har forlydt, at da vi blev fraprioriteret ved overenskomstforhandlingerne i 1997, var vi denne gang en prioriteret gruppe. Det opleves ikke sådan. Tværtimod! Vi forventer, at vi i de nye forhandlinger bliver væsentligt opprioriteret i forhold til det første forlig, som vi nødvendigvis måtte sige nej til.

Synspunktet er skrevet på vegne af sygeplejelærerne ved Vendsyssel sygeplejeskole og Sygepleje- og radiografskolen i Aalborg, hvor forfatterne er sygeplejelærere.