Hyldest til Virginia Henderson

Mangfoldighed og kompleksitet er for den engelske sygeplejeprofessor June Clark noget helt centralt. Det er de træk, der gør sygeplejen vanskelig at beskrive og definere. Men samtidig er det så grundlæggende træk, at enhver beskrivelse er forfejlet, hvis den ikke formidler mangfoldigheden og kompleksiteten.

I forbindelse med Dansk Sygeplejeråds jubilæum var June Clark blevet opfordret til at gentage den hyldest til Virginia Henderson, som hun fremførte på den internationale sygeplejerskekongres i Vancouver for to år siden.

Den samme opfordring har hun fået fra andre sider, og det har undret hende ­ ''for intet af, hvad jeg har sagt, er nyt, og der er intet i det, som en sygeplejerske ikke daglig kommer ud for verden over.''

Men som en kinesisk sygeplejerske havde svaret

Side 17

hende: Det er netop derfor, det må gentages.

''Jeg tror,'' sagde June Clark, der er professor ved University of Wales ''at der i dag mere end nogensinde er behov for at udtrykke mangfoldigheden og kompleksiteten i begrebet sygepleje, som til stadighed er dårligt forstået og groft undervurderet.''

Behovet bliver sat i relief af sundhedsvæsenets markedsorientering og købernes ønske om at vide præcis, hvad de betaler for.

Faldt på plads

June Clark fortalte, hvordan Virginia Hendersons bog 'Sygeplejens grundlæggende principper', blev en åbenbaring for hende, da hun som ung elev forgæves prøvede at finde ud af, hvad der var hendes egentlige funktion som sygeplejerske.

Hun beskrev sin usikkerhed med et citat fra Virginia Hendersons egne erindringer om sin elevtid:

''Det meste af min uddannelse foregik på et hospital, hvor teknisk indsigt, hurtighed og en professionel holdning (faktisk en upersonlig holdning) til arbejdet var prioriteret.

Vi blev introduceret til sygeplejen som en lang række usammenhængende procedurer, fra en ubrugt seng til for eksempel vejrtrækning.''

Lige så rådvild over for faget følte June Clark sig, indtil hun fik Virginia Hendersons bog i hånden på en aftenvagt.

''Pludselig faldt alt på plads! Jeg læste:

''Sygeplejerskens unikke funktion er at hjælpe den enkelte, syg eller rask, til at udføre de handlinger, der kan føre til helbredelse (eller en fredfyldt død), som enhver med den fornødne styrke, vilje eller viden automatisk ville foretage sig. Dette skal gøres, så han så hurtigt som muligt får sin uafhængighed tilbage.''''

Sygeplejens særkende

June Clark opholdt sig et øjeblik ved, hvor meget krudt der i tidens løb er blevet brugt på at definere sygepleje. Er det virkelig nødvendigt? Gør definitionen en forskel?

Ja, var hendes konklusion.

''Et klart koncept og en klar definition tilskynder folk til at fokusere på de fænomener, der er mest betydningsfulde for disciplinen. Alaf Meleis har ret, når hun siger:

''Når man ser på en disciplin fra en anden disciplins vinkel, er man tilbøjelig til at nedvurdere emner og centrale spørgsmål inden for den pågældende disciplin, som ikke er centrale for en anden disciplin.''

Det er præcis det, der sker, når man vurderer sygeplejen gennem medicinens briller.''

June Clark pointerede, at sygepleje ikke bare er, hvad sygeplejersken gør. For mange af sygeplejerskens handlinger udføres også af andre faggrupper.

''Sygeplejen er unik. Ikke hver del for sig, men den måde, hvorpå delene er blandet og samlet skaber noget specielt.

For mig har denne blanding fem karakteristika:

Fokus på personen, ikke på sygdommen.

Måden at intervenere på. Ikke ved at ændre sygdomsforløbet, hvad der er lægens arbejde, men ved at sætte patienten i stand til at håndtere konsekvenserne. Det vil sige leve så normalt som muligt, ligegyldigt hvilken sygdom, skrøbelighed, handicap eller stressende livsbetingelser det drejer sig om.

Kerneydelserne: erkendelse, teknik og det sociale aspekt. Jeg vil især fremhæve evnen til erkendelse, til beslutningstagen i praksis, som ofte ikke anerkendes, ikke engang af sygeplejersker selv.

Sygeplejens vidensbasis, og jeg mener egen vidensbasis ud over den viden, der hentes fra andre discipliner.

Og måske vigtigst: sygeplejerske-patient-forholdet, omsorgsprincippet som en del af den faglige etik.''

At bade en patient

June Clark deltager i den internationale sygeplejerskeorganisation ICNs arbejde med at udvikle en international klassifikation for sygeplejepraksis, det arbejde, som Randi Mortensen og Gunnar Nielsen har bidraget til gennem en årrække.

Side 18

Dette projekt handler ikke om at definere sygeplejen, men at udvikle et sprog, der kan bruges til at beskrive og dokumentere sygeplejen. En vigtig pointe i dette arbejde er, at sygeplejepraksis ikke kan beskrives løsrevet fra sygeplejens hvorfor.

''Man kan ikke forstå, hvad sygeplejersker gør, hvis man ikke forstår, hvorfor de gør det. Eller i fagsproget: Sygepleje kan ikke forstås uden reference til sygeplejediagnose og resultater.

Lad mig give et eksempel: At bade.

At bade er en opgave, der udføres af mødre, pårørende og alle slags mennesker. På hospitalerne er det en opgave, der ofte hører under basal sygepleje og dermed en opgave for personer med kortere uddannelse. I kommunalt regi udføres opgaven af social- og sundhedshjælpere. Men undertiden mener vi, at den kræver en uddannet sygeplejerske.

Spørgsmålet er hvornår og hvorfor?

Man kan undersøge aktiviteten badning, hvor lang tid den tager, om den kræver en eller to personer, man kan fastsætte prisen på ydelsen og analysere, hvilke evner den kræver. Det vil ikke afsløre, hvornår og hvorfor der kræves en sygeplejerske.

Det handler om den pågældende patients tilstand, som sygeplejersken har iagttaget eller diagnosticeret. Om patienten er forvirret, har smerter, eller der er risiko for hudlæsioner.

Den uddannede sygeplejerske kan bruge badning af denne særlige patient til forskellige formål. Ikke bare vaske ham og få indtryk af hans smerter, men vurdere hans mobilitet og eventuelle andre behov. Skabe tillid hos ham eller hans plejere, gøre ham tryg og øge hans lyst til selv at gøre en indsats.

Sygeplejersken udtrykker gennem sine bevægelser og gennem det, hun siger, at hun er engageret og er der for hans skyld. Og paradokset er:

Jo dygtigere sygeplejersken er til sit arbejde, jo mindre sandsynligt er det, at tilskueren eller patienten lægger mærke til, præcis hvad det var, hun gjorde.''

Fremtidens sygeplejerske

I fremtidens sygeplejeunivers vil Virginia Henderson stadig være aktuel, selv om informationsteknologien og nye behandlingsmetoder har ændret sygeplejerskens arbejdsbetingelser radikalt.

Med en lille arbejdspladsreportage om hjemmesygeplejersken anno 2020 trak June Clark en række tendenser op:

Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos patienten.

Side 19

Og June Clark mindede om, at størstedelen af Virginia Hendersons kliniske erfaring netop stammede fra den primære sundhedstjeneste.

''Længe før Alma Ata-erklæringen, og fuldstændig som Miss Nightingale før hende, understregede hun relevansen af de sociale og miljømæssige sundhedsfaktorer og vigtigheden af sygeplejens rolle i den primære sundhedstjeneste.''

Fremtidens sygeplejerske vil være nødt til at fungere som koordinator i et samarbejde af specialister. For spændingen mellem behovet for specialviden og kravet om en bred viden om de underliggende principper vil vokse.

Denne del af sygeplejerskens arbejde identificerede Virginia Henderson også, selv om hun oftest bliver brugt i forbindelse med den del af sygeplejerskens arbejde, der er hendes unikke funktion. Med Virginia Hendersons ord:

''Ud over at hjælpe patienten med at gennemføre en behandlingsplan udarbejdet af lægen (...) hjælper hun som medlem af et sundhedsteam også andre medlemmer af gruppen, ligesom de hjælper hende med at planlægge og gennemføre det overordnede program for en patient.''

Fremtidens sygeplejerske gør udstrakt brug af informationsteknologi, og Virginia Henderson forudså allerede i 1985, at den elektroniske patientjournal kunne få stor værdi som en fælles journal for læger, sygeplejersker og andre.

''Virginia Henderson mente selv, at hendes vigtigste bidrag til faget var hendes 'Nursing Studies Index', en kommenteret klassifikation af 60 års sygeplejelitteratur. Som hun påpeger:

''Indtil sygeplejersken på gulvet lærer og har viljen til at bruge dette indeks til at søge information i databaser, vil sygeplejersken ikke have taget det første skridt i retning af at blive en forskningsbaseret profession.''''

Fremtidens sygeplejerske vil i det hele taget få en vigtig rolle som formidler af viden, påpegede June Clark:

''Sygeplejersken vil være den, der hjælper patienten med at få adgang til den information, han har brug for.

Sygeplejerskers brede viden inden for alle aspekter af sundhedssystemet vil være en værdifuld ressource, der kan sætte mennesker i stand til at træffe valg om deres egen sundhed.''

Vigtigere end nogensinde

Men omsorgen vil aldrig blive fortrængt af fremtidens nye krav, fastslog June Clark med endnu et Virginia Henderson-citat:

''Sygepleje har aldrig været vigtigere end nu, hvor den trøstende og nærværende sygeplejerske hjælper patienten til at håndtere den til tider skræmmende og smertefulde teknologi.''

Kernen i sygeplejerskens arbejde er ikke at måle livsfuntioner, administrere medicin, forbinde sår eller håndtere komplicerede maskiner, fortsatte June Clark. Men kernen er heller ikke kun indlevelsesevnen i forholdet til patienten, for mange andre kan honorere sådan et krav.

''Kernen ligger i vores evne til at stille en sygeplejediagnose og håndtere menneskelige reaktioner på sygdom, skrøbelighed, handicap, overgangen mellem liv og død eller andre virkelige eller potentielle trusler mod helbredet.

Vores evne består i at håndtere disse ting på en deltagende og tillidsvækkende måde, som fremmer helbredelse og sundhed.

Sygepleje vil nu og i fremtiden ikke bare bestå i udførelsen af en række opgaver, som enhver med lidt uddannelse kunne klare på rimelig vis.

Selvfølgelig kræver sygepleje teknisk viden og indlevelsesevne, men det kræver meget, meget mere end det.

Det er en intellektuel opgave, for det kræver evne til at tage beslutninger og stille diagnoser på baggrund af den nyeste viden.

Det er en følelsesmæssig opgave, fordi det kræver evnen til at dele patientens oplevelser og evnen til at indgå et partnerskab, hvor man arbejder mod samme mål.

Det er en moralsk opgave, fordi den er baseret på tillid i en sammenhæng, hvor valg og beslutninger ikke alene beror på videnskab.

Det er også en politisk opgave, for det omfatter fordeling af knappe ressourcer i situationer, hvor efterspørgslen ikke svarer til udbuddet.''

Nøgleord: Jubilæum, jubilæumsfagdag, sygepleje.

Billedtekster
June Clark gjorde op med de senere års tendens til at betragte Virginia Henderson som forældet.
Det er ikke hver dag, man møder et af den internationale sygeplejes kendte navne.