Model for tidens kunstnere

Hvordan har sygeplejersker og sygeplejefaget kunnet inspirere kunstnere igennem tiderne? Det spørgsmål var den grundlæggende idé i det oplæg til en bog om sygeplejersken i kunsten, som daværende formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht i 1996 bad kunsthistoriker Mogens Eilertsen om at skrive. Anledningen var 100-års jubilæet i 1999.

Bogen 'Sygeplejersken i kunsten' udkom i maj måned og blev præsenteret på Jubilæumsfagdagen den 5. juni i Odense Kongres Center. Den er bygget kronologisk op i kapitler, der hver dækker en periode på 20 år. Billeder og fortælling beretter også træk af hver periodes kunst, kultur og samfundsforhold.

Billedudvalget spænder fra store kunstneres arbejde som Peter Severin Krøyer, Edvard Munch og Anna Ancher til forsidetegningerne på den populære triviallitteratur om piger i hvidt fra 1950'erne og til avisernes satire. Også børnetegninger har fået et par sider i bogen. Kunstnerne har enten portrætteret sygeplejersker, eller de har fanget situationer, hvor sygeplejersken er blandt patienter. Mogens Eilertsen har specialiseret sig i at se på kunst ud fra et tema. Tidligere har han blandt andet skrevet bøger om bonden i kunsten, barnet i kunsten og de ældre i kunsten, så hvorfor ikke sygeplejersken i kunsten.

''Fra begyndelsen var jeg forbeholden over for projektet, fordi jeg med mit kendskab til danske kunstmuseer var i tvivl om, hvor meget kunst der findes, hvor sygeplejersker er motiv. Derfor besluttede jeg at sende breve ud til hospitaler, sygeplejeskoler, kunstmuseer og samlinger for at forhøre mig om, hvor der findes tegninger, grafik og malerier af sygeplejersker,'' fortæller Mogens Eilertsen.

Af de tilbagemeldinger han fik, blev det hurtigt klart, at sygeplejersken og de syge i billedmæssig forstand var uadskillelige. Der findes kun få billeder, hvor sygeplejersken alene er model. Alligevel syntes Mogens Eilertsen, at der var tilstrækkeligt med interessante henvendelser til, at han havde materiale til bogen om sygeplejersken i kunsten.

''Vi fik nogle henvendelser, som vi hæftede os særligt ved. Psykiatrisk Hospital i Århus havde nogle tegninger af sygeplejersker, som var udført af psykiatriske patienter. En overlæge på Psykiatrisk Hospital i Middelfart fortalte, at den norske maler Edvard Munch havde tegnet sygeplejersken Sigrid Schacke Andersen, mens han var indlagt på Daniel Jacobsons psykiatriske klinik på Frederiksberg i 1908,'' fortæller Mogens Eilertsen.

Portrættet af Sigrid Schacke Andersen kan ses afbildet i bogen sammen med en tegning, som Edvard Munch sendte til sin tante, mens han var indlagt. Tegningen viser professor Jacobson i færd med at give Edvard Munch den nye behandling elektrochok, mens en sygeplejerske holder ledningen.

Side 33

Bogen er i det hele taget rig på eksempler på patienttegninger og malerier, amatørers såvel som kunstneres.

Ejnar Nielsen malede dette billede af den syge pige i 1896, og billedet var begyndelsen til en række billeder, hvor sygdom og død er hovedmotiv. (Statens Museum for kunst) 

De fattige og syge

Mogens Eilertsen udvalgte billeder med syge og sygeplejersker ud fra beskrivelserne fra de svar, han havde fået fra kunstmuseer, hospitalsafdelinger og i private samlinger. I flere måneder af 1996 kørte han sammen med sin kone Ethel Eilertsen land og rige rundt i deres campingvogn og så på kunst ud fra en sygeplejevinkel. Det relevante billedmateriale til bogen kom til at bestå af 150 billeder med syge og sygeplejersker.

Et af de ældste værker, der er gengivet i bogen, er et xylografi af en ukendt kunstner med signatur 'KM' fra 1875. Det forestiller en sovende vågekone, som datidens sygeplejersker blev kaldt. Måske vågede hun over en af datidens patienter, som typisk led af svindsot, brystsyge eller tæring.

I 1800-tallet var det ikke almindeligt, at kunstnere skildrede de syges og fattiges forhold, og først omkring 1870'erne begynder nogle unge kunstnere at skildre socialrealisme, og motiverne bliver andet end victoriansk hygge. Nogle af datidens kunstnere kom selv fra fattige kår eller levede blandt de fattige, de skildrede, men deres kunst blev ikke positivt modtaget i pressen og det bedre borgerskab.

Mogens Eilertsen skriver i bogen:

''Da socialistmaleren Jens Birkholm i 1894 udstillede sit maleri 'Sult', naglede visse dele af pressen ham for eksempel således: ''­ her udvider Horisonten sig, og en ny Sti til Ulykkens Huler og Elendighedens boliger ligger aaben, som fører videre til Tørst ­ og mange andre ubehagelige legemlige Skavanker som Hovedværk, Gigt, Snuue, Tandpine, Halsbrænde osv.''''

I 'Sygeplejersken i kunsten' kan man se malerier fra slutningen af 1800-tallet, der forestiller sygescener fra private hjem eller fra hospitaler for de

Side 34

fattige. Netop det syge barn og dets omsorgsfulde sygeplejerske havde alle de maleriske elementer, der skulle til for at male genrebilleder i 1900-tallet. Kunstnerne er blandt andre Carl Wilhelm Meyer, Carl Wentorf, Anna og Michael Ancher, Ejnar Nielsen, Wilhelm Hammershøj og Valdemar Irminger. Peter Severin Krøyer malede i 1903 en pastelskitse fra Finseninstituttet, som var forarbejdet til et maleri, som blev bestilt i anledning af, at Niels Ryberg Finsen fik tildelt Nobelprisen. På skitsen kan man se omkring 20 sygeplejersker, der arbejder med at behandle patienterne med lys. Ude til venstre i billedet står Finsen og taler med nogle læger. Selve maleriet blev aldrig færdigt, fordi Finsen døde året efter, og Krøyer selv blev syg.

''På skitsen kan vi se sygeplejersker i arbejde, og vi kender oven i købet navnene på mange af dem, fordi Krøyer har noteret navnene ned. Som kunstner var han meget præcis i farvelægningen, og derfor giver pastelskitsen et godt billede af, hvordan datidens sygeplejersker så ud i tøjet,'' siger Mogens Eilertsen.

Krøyer lavede sin pastelskitse ude i lyssalen i det nyetablerede Finseninstitut i 1903.

Et godt øje til sygeplejersker

Der er et langt spring fra de ranke fagbevidste sygeplejersker i P.S. Krøyers skitse fra begyndelsen af 1900-tallet til en plakat for Dansk Sygeplejeråd fra 1940 tegnet afJørgen Müller. Plakaten forestiller en meget ung, smuk og bly sygeplejerske med et drømmende udtryk i øjnene. Samme tegning blev senere brugt på forsiden på en af Ib Henrik Cavlings romaner 'Tvekamp' fra 1955, som hører til i triviallitteratur-genren.

''Man kan selvfølgelig godt diskutere, om triviallitteratur er kunst, men jeg mener ikke, der gælder nogen facitliste. Vores kriterium for, hvilke billeder der skulle med i bogen, har været, om billederne har sagt os noget, og det har Jørgen Müllers tegning gjort, fordi han var en dygtig tegner,'' siger Mogens Eilertsen.

Tegningen dannede i øvrigt inspiration for en storstilet kampagne i 1980'erne, hvor Dansk Sygeplejeråd spillede på og ironiserede over myten om sygeplejersker som blide opofrende engle.

Mogens Eilertsens kone Ethel Eilertsen, der også

Side 35

Kunstneren Poul Vandborg, der havde et godt øje til sygeplejersker, har malet en serie akvareller af sygeplejersker, som hænger på Onkologisk Afdeling på Århus Kommunehospital, hvor kunstneren var patient i 1994.

Side 36

har været med til at bedømme billederne, mener, at fremstillingen af sygeplejerskerne i triviallitteraturen siger noget om mænds indstilling til sygeplejersker og kvinder.

''Der er noget ved sygeplejersker, der gør, at man gerne vil se på dem og læse om dem. Det er interessant at iagttage, hvad det er, man gennem tiderne har lagt vægt på,'' siger Ethel Eilertsen.

Kunstneren Poul Vandborg er én af dem, der har haft et godt øje til sygeplejersker.

På Onkologisk Afdeling på Århus Kommunehospital fandt Mogens og Ethel Eilertsen tre akvareller, som er en hyldest til sygeplejerskerne. Kunstneren skænkede billederne til afdelingen i 1994 som tak for den gode pleje, og fordi han syntes, at de deprimerende omgivelser trængte til at blive livet op.

Mogens og Ethel Eilertsen har fundet det slående, at det især er læger, der hænger i forgyldte rammer og pryder de danske hospitaler. Den slags retræteportrætter af betydningsfulde sygeplejersker er ikke almindelige. En undtagelse er portrættet fra 1970 af tidligere forstanderinde, søster Grethe Scheur, som hænger på Århus Amtssygehus.

Jørgen Müller tegnede denne plakat for Dansk Sygeplejeråd omkring 1940. Den er senere blevet brugt til bogomslag for triviallitteratur i 1950'erne og som inspiration for en af Dansk Sygeplejeråds kampagner i 1980'erne.

Satire og karikatur

De senere årtiers nonfigurative kunst har gjort det til en vanskelig opgave at finde sene eksempler på, hvordan sygeplejersker har inspireret kunstnerne.

''Det ville være umuligt at lave en bog om sygeplejersken i kunsten i dag, når man ikke kan se, hvad billederne forestiller. Der er ingen billedkunstnere i 1990'erne, der maler billeder, hvor

Side 37

der optræder syge og sygeplejersker,'' siger Mogens Eilertsen.

I stedet har han haft bladtegnernes værker at ty til. Omkring 1940'erne begynder sygeplejerskerne nemlig at optræde i karikaturtegnernes streger i Blæksprutten, Svikmøllen og i aviserne.

Edvard Munch tegnede sygeplejerske Sigrid Schacke Andersen, der plejede ham, da han i 1908 var patient på Daniel Jacobsons psykiatriske klinik på Frederiksberg. (Edvard Munch Museet, Oslo).

''Det er, som om der går en skillelinie i befolkningen og kunstnernes opfattelse af sygeplejerskerne før og efter 2. Verdenskrig. Før 2. Verdenskrig var det kaldet, der karakteriserede gerningen, og sygeplejerskerne blev nærmest anset for at være hellige. Sygepleje var en alvorstung gerning, som var hævet over satire og ironi. Efter krigen og efter 1960'erne er der sket en udvikling, så man i højere grad ser sygeplejen som et arbejde. Dermed er det blevet legalt at gøre grin med sygeplejerskerne.

Vi har fundet mange herlige tegninger af sygeplejersker i forbindelse med sygeplejerskernes strejker i 1974 og især i 1995. Bogen ender derfor med at fokusere på den senere tid, hvor sygeplejersker er blevet identificeret med faglig kamp.

Blandt de mange tegninger, vi har set, er det slående, at der ikke har været en eneste ondskabsfuld tegning imellem. Selvom der bliver gjort tykt grin med sygeplejerskerne, er det ofte i en solidarisk tone, og de bliver generelt skildret positivt. Det gælder faktisk alle de billeder, vi har set af sygeplejersker på nær nogle enkelte fra psykiatriske patienter.''