Synspunkt: For patienten eller for sygeplejen?

Sygeplejersken har netop haft fokus på den skriftlige information til patienterne.

Der har været en læserkonkurrence om patientinformationer, hvor de mest vellykkede forslag efterfølgende har været publiceret her i bladet. Konkurrencen blev desuden fulgt op med artikler om det at formulere sig skriftligt.

Sygeplejersken har således kastet bolden op, og jeg mener, at vi bør gribe chancen og med et selvkritisk blik vurdere kvaliteten af det skriftlige materiale, som vi udleverer i store mængder. Ikke kun for patienternes, men også for vores egen skyld.

Når sygeplejersker taler om deres fag, hører vi næsten altid sætningen: ''Vi skal synliggøre vores fag og skabe respekt om det.'' Men hvordan gør man det? Signalerer vi ikke det stik modsatte, når vi ikke er i stand til at skille tingene ad?

Når vi absolut skal have målsætninger og formålsparagraffer for sygeplejen flettet ind i et materiale, hvis formål er et helt andet. Eller når vi accepterer, at der udleveres pjecer, som i indhold og form har et så amatøragtigt præg, at det kun kan efterlade det samme billede af producenten.

Følgende citat fra en informationspjece er et eksempel, som jeg mener desværre gør mere skade end gavn: ''Sygeplejen er et selvstændigt fag med ansvar for at præcisere og tage stilling til værdier, udvikle og vurdere teorier, metoder og instrumenter til brug i udøvelse af sygepleje, i ledelse af sygepleje og i uddannelse og forskning.''

Disse 'floskler' er aldeles ligegyldige for patienten og kan i værste fald tage noget af opmærksomheden fra den vigtige information, som patienten skal have.

Desuden bidrager en sådan formulering ikke til at give indsigt og skabe klarhed. Jeg vil endda sige, at hvis vi ikke engang som sygeplejersker kan beskrive, hvad sygepleje er, så almindelige mennesker kan forstå det, er det ikke så mærkeligt, hvis de samme mennesker også mister noget af respekten for os som faggruppe.

Når vi laver skriftlig information, skal vi derfor være meget bevidste om både målgruppe og det egentlige formål med materialet. Ligesom vi skal vide, at vi med hver eneste pjece, vi udleverer, i meget høj grad er medvirkende til at tegne vores fag.

Jeg tror, der er flere veje til at højne niveauet. Det første og vigtige skridt er at erkende, at vi ikke kan forvente at skrive gode tekster, før vi har fået det lært. Det at skrive er en evig læreproces, hvor vi for at blive bedre, hele tiden har brug for tilbagemeldinger fra andre mennesker.

I sygeplejerskeuddannelsen har kommunikation og formidling en central rolle.

Der er imidlertid brug for, at de studerende på et mere praktisk plan får nogle redskaber til at formulere læsevenlige tekster.

Grundregler

Som færdiguddannet sygeplejerske er det en vigtig forudsætning for at komme til at skrive nogle gode tekster, at vi netop erkender, at der er nogle grundregler, vi skal lære, vi skal øve os og sørge for at få en konstruktiv kritik på det, vi skriver.

Der findes masser af let tilgængelig litteratur, som kan bibringe en de nødvendige redskaber.

Det er selvfølgelig ikke altid lige sjovt at få kritik, fordi det jo som regel betyder, at ens tekst skal omskrives flere gange. Men der er desværre ingen vej udenom, hvis man virkelig skal forbedre sine tekster.

Hvis målgruppen for ens tekst er patienter, så vil det være en god ide også at få nogle tilbagemeldinger fra denne gruppe.

De vil ofte være de bedste til at svare på, om pjecen er til at forstå. Om informationerne er tilstrækkelige og så videre.

Jeg tror sagtens, at vi kan lære at lave gode informationspjecer, det er ikke det, der er problemet.

Det, der gør, at vi i dag står i denne situation, er, at vi troede, vi kunne! Det har været en slags 'venstrehåndsarbejde', hvor konsekvenserne af en dårlig kvalitet er blevet mere og mere synlig i takt med, at vi generelt har øget kravene til os selv og vores fag.

Jette Ammentorp er oversygeplejerske på børneafdelingen, Kolding Sygehus.