Forhandler alene - strejker sammen

Situationen for de færøske sygeplejersker i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger ligner alt andet end det forløb, som de danske sygeplejersker har været igennem.

Hvor de danske sygeplejersker startede med at forhandle gennem forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, sammen med en lang række andre fagforbund, efterfølgende strejkede alene og endte med ikke at få én eneste krone ud af strejken, har situationen været noget nær modsat på Færøerne.

Sygeplejerskerne på Færøerne forhandlede alene, de deltog sammen med 31 fagforbund i en sympatistrejke, og det lykkedes dem, på grund af strejken, at presse arbejdsgiverne til lønstigninger, der for en række sygeplejerskers vedkommende har resulteret i en lønfremgang på mellem 12 og 14 procent.

Med til historien hører, at sygeplejerskerne og alle andre offentligt ansatte i forbindelse med den færøske kriseperiode i begyndelsen af halvfemserne frivilligt valgte at acceptere en løntilbagegang på 8,5 procent.

Dette års lønstigninger er derfor ikke udtryk for en reel lønfremgang, men er alligevel et langt bedre resultat end den to-procents stigning, som arbejdsgiverne oprindeligt spillede ud med.

''Vi har jævnligt diskuteret med de øvrige fagforbund på Færøerne, hvorvidt det ville være en god idé at forhandle sammen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Indtil videre er vi af den opfattelse, at vi er for forskellige med vores krav til, at det vil være fornuftigt at forhandle sammen,'' siger formanden for de færøske sygeplejersker, Joan Ziskason fra Sjúkrasystrafelag Føroya.

En undtagelse har dog været i forbindelse med den økonomiske krise på Færøerne i begyndelsen af halvfemserne.

Her indvilgede de færøske fagforbund i en løntilbagegang og forhandlede samlet med Finansministeriet om, hvornår og hvordan den mistede løn skulle tilbagebetales.

Siden er økonomien på Færøerne blevet bedre, og fagforbundene var denne gang enige om, at de ville forhandle hver for sig i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger i marts måned.

Efter aftale skulle de færøske HK'ere ­ Funktionærforbundet ­ starte forhandlingerne. De øvrige fagforbund ville så efterfølgende kunne lægge sig op ad Funktionærforbundets forhandlingsresultat.

Sympatistrejke gav resultat

Forhandlingerne med Finansministeriet gik hurtigt i hårdknude, og et mæglingsforslag fra de færøske forligsmænd om en to-procents lønstigning i det kommende år blev forkastet af begge parter.

Herefter gik medlemmerne af Funktionærforbundet i strejke.

Efterfølgende forhandlinger endte også resultatløst, og efter et par uger startede sympatistrejkerne.

''Sygeplejerskerne var nogle af dem, som deltog meget aktivt i strejkerne. Vi strejkede i fire dage, indtil forligsmændene meddelte, at de ville genoptage deres mæglingsforsøg. De fleste andre faggrupper viste deres sympati ved at deltage i éndages punktstrejker,'' forklarer Joan Ziskason.

Under sygeplejerskernes firedages sympatistrejke hjalp de blandt andet Funktionærforbundets medlemmer med at holde dørene foran Finansministeriet spærret. På den måde kunne de ansatte og ministeren ikke komme ind.

''Vi var under hele konflikten godt klar over, at politikerne ikke var meget for at gribe ind. Det lå i kortene, at det var forligsmændene, der skulle finde en løsning. Derfor stoppede vi straks vores

Side 11

Efter kriseperioden i begyndelsen af halvfemserne er Færøerne ved at være økonomisk på fode igen. Foto: Søren Nielsen.

Side 12

strejke på det tidspunkt, hvor de meddelte, at nu ville de igen prøve at mægle parterne,'' forklarer Joan Ziskason, der er sikker på, at det havde en stor effekt, at sygeplejerskerne sympatistrejkede.

''Det var selvfølgelig også en fordel for os, at vi næsten med 100 procents sikkerhed vidste, at den færøske regering ikke ville gribe ind i konflikten med lov. Regeringen er næsten nyvalgt, og politikerne vidste, at det ville tage livet af dem, hvis de valgte at gribe ind i konflikten,'' understreger Joan Ziskason.

Vigtigt at stå sammen

Efter mere end tre uger med strejke på Færøerne lykkedes det for forligsmændene at bringe parterne til enighed i midten af april måned. På den baggrund blev der først lavet en aftale med Funktionærforbundet og efterfølgende også med de øvrige forbund.

Joan Ziskason er ikke et øjeblik i tvivl om, at grunden til, at det lykkedes at presse arbejdsgiverne til at indgå en aftale med de forskellige fagforbund, der er langt bedre end Finansministeriets første udspil, hænger sammen med fagforbundenes sammenhold før og under konflikten.

I forbindelse med den færøske kriseperiode accepterede sygeplejerskerne i begyndelsen af halvfemserne en løntilbagegang på 8,5 procent. I år fik de til gengæld mellem 12 og 14 procent ekstra i lønningsposen."

''Vi er ikke altid enige, og vi har forskellige krav, men derfor kan vi godt finde ud af at stå sammen i en konflikt, hvilket i den konkrete situation har været helt afgørende,'' fortæller Joan Ziskason, der mener, at man ikke skal misbruge konfliktretten, hvis de krav, man stiller, er små og symbolske.

''Hvis vores krav eksempelvis havde været en lønstigning på en halv procent, ville det aldrig have udviklet sig til en konflikt, selvom vi ikke havde fået kravet opfyldt. Man skal ikke strejke for enhver pris,'' siger Joan Ziskason.

For sygeplejerskerne betyder den nye overenskomst, at de dels får det samme generelle lønløft på 6,5 procent over to år, som også alle andre offentligt ansatte får.

Ved de individuelle forhandlinger har de færøske sygeplejersker desuden sikret sig, at de fleste af de godt 700 sygeplejersker på Færøerne går to løntrin op. Desuden er der forhandlet ekstra tillæg til blandt andet afdelings- og oversygeplejersker samt en række specialsygeplejersker.

''For en stor gruppe af sygeplejersker har dette års overenskomstforhandlinger givet lønstigninger på op til 12 til 14 procent,'' siger Joan Ziskason.

Hun gør dog samtidig opmærksom på, at de forholdsvis pæne lønstigninger skal sammenholdes med, at der over de sidste ti år er sket fald i reallønnen for de færøske sygeplejersker på ikke mindre end 30 procent.

Decentral løn ­uden penge

Overenskomstforhandlingerne har foruden aftaler om løn også drejet sig om indførelsen af et nyt, decentralt lønsystem i stil med det, som blev introduceret i Danmark ved forrige overenskomstforhandling.

Parallelt med indførelsen af decentral løn i Danmark er der på Færøerne heller ikke fulgt penge med af betydning.''

''I første omgang bliver der ingen at fordele, men øvelsen består i, at vi skal have udviklet et system til fremtidig fordeling af decentral løn,'' forklarer Joan Ziskason.

Hun oplyser i øvrigt, at der på Færøerne indtil videre ikke er problemer med at skaffe sygeplejeelever.

''Der er plads til cirka 20 elever på sygeplejeskolen, og vi har omkring 80 ansøgere. Måske er noget af forklaringen på den store interesse for at tage en uddannelse som sygeplejerske, at de færøske sygeplejeelever får løn under deres uddannelse,'' fortæller Joan Ziskason.

I forhold til omfanget af deltidsansættelser blandt sygeplejerskerne er antallet i vækst. Sygeplejerskernes formand forudser, at det på sigt kan komme til at give problemer med at få alle stillinger besat.

Et fremtidigt problem, som måske kan løses midlertidigt vedat bruge sygeplejerskevikarer. Dem er der endnu ikke mulighed for at trække på, men det bliver der snart.

''To sygeplejersker i Thorshavn har netop etableret det første vikarbureau på Færøerne. Dem skal vi nu i gang med at forhandle overenskomst med.''

Nøgleord: Fagforbund, Færøerne, overenskomstforhandlinger, vikarbureauer.