Faglig kommentar: Trodsalder

Udtrykket lægens højre hånd vil sikkert falde de fleste sygeplejersker for brystet. Det er ikke sådan, sygeplejersker ser sig selv eller ønsker at blive opfattet. Sygeplejersker står for at udføre, udvikle og uddanne i sygepleje og for at administrere den. Der er ikke nogen højre hånd for lægerne mere.

Ønsket om at udvikle sygeplejen er der ikke noget galt med, men nogle sygeplejersker har i kampens hede glemt, at faglig udvikling ikke behøver at foregå på bekostning af almindelig høflighed.

De fleste sygeplejersker ser sig selv som fleksible og omstillingsparate. Det står der i hvert fald i stillingsannoncerne. Nogle af de samme sygeplejersker føler, at deres professionelle status bliver styrket ved at behandle enhver læge, som var hun kun ude på at udnytte og nedgøre samtlige sygeplejersker.

Praktisk assistance

En børnelæge skal se på et nyfødt barn på et fremmed hospital. Barnet skal overflyttes til en specialafdeling, hvis mistanken om, at hjertet har en medfødt defekt, bliver bestyrket.

Børnelægen kigger ind på sygeplejekontoret og spørger efter barnet. Hun får en beskrivelse af vejen derhen. Hun spørger efter en rulle plaster og får at vide, at hun kan se efter i det fjerde skab på gangen. Således oplyst begiver hun sig ud i verden.

En kirurg skal lægge et kateter á demeure på en ældre herre. Afdelingens læge har ikke kunnet udføre opgaven, og kirurgen er derfor blevet tilkaldt. Han spørger efter kateterudstyret og får besked på at finde det i skabet i mellemgangen. Patienten kan han finde i tosengen på stue 44. Således oplyst begiver han sig ud i verden.

Hvis patientens velbefindende er et fælles mål for sygeplejersker og læger, dur det ikke, at opgøret imod rollen som højre hånd antager den form. Barnets forældre vil måske gerne introduceres og informeres af et kendt ansigt, og den ældre herre skal måske hjælpes til at indtage den rette stilling og beroliges lidt. Hvis et mindstemål af høflighed ødelægger sygeplejerskers selvforståelse, og almindelig hjælpsomhed ses som et frontalt angreb imod autonomi, så bunder professionalismen ikke dybt.

En højre hånd dækker over en opofrende person, der altid befinder sig i hjælperrollen, en person uden autonomi. Sygeplejersker kan godt tænke selv, og deres arbejdsområde er både ansvarsfuldt og udfordrende, så derfor er der ingen grund til den mærkelige skjulte fagkamp, der kommer til udtryk ved at nægte en smule praktisk assistance.

Hvis sygeplejersker havde et formaliseret hevisningssystem, som satte dem i stand til at tilkalde fagfæller til komplicerede sygeplejeopgaver, ville de fleste sygeplejersker føle sig dårligt tilpas, hvis de ikke blev introduceret til patient eller udstyr af en kollega.

Arbejdsglæden væk

En helt anden sag er, at sygeplejersker med fordel kunne gøre mere brug af hinanden på tværs af specialer. Det er svært at vide det samme om pleje af en deprimeret patient, når man arbejder på en mave-tarm kirurgisk afdeling, som den erfarne sygeplejerske på en åben psykiatrisk afdeling, der har været tæt på hundredvis af deprimerede mennesker. Omvendt kan en psykiatrisk sygeplejerske måske have gavn af at tale med en kirurgisk sygeplejerske om den byld, den skizofrene patient har i lysken.

Sygeplejersker har ikke sådan et henvisningssystem, men hvis de havde, ville de opleve på egen krop, hvordan ligegyldighed og uhøflighed kan påvirke arbejdsglæde og lyst til samarbejde. Tværfaglig, tværsektoriel og alt andet tvær... bygger på mange ting, men i hvert fald ikke på uhøflighed.