Spontan abort og information

Side 44 

Billede Sie 45

Hun rejste med sin kæreste på ferie i en uge til Tyrkiet. Hun var forventningsfuld og gravid i syvende uge.

Midt i ferieugen begyndte hun at bløde. Hun blev forskrækket, men ville ikke opsøge en tyrkisk læge. Hun ventede med bange anelser, til hun skulle hjem til Danmark. Straks efter ankomsten til Kastrup Lufthavn tog hun til Hvidovre Hospital, hvor der blev foretaget en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning. Personalet kunne derefter fortælle hende, at graviditeten var mistet.

Jeg modtog hende på gynækologisk afdeling. Hun var grædende og ulykkelig og havde sin mor med til informationssamtalen. Hun havde fået udleveret den skriftlige patientinformation til kvinder med spontan abort. I den mundtlige information lagde jeg megen vægt på, at hun var uden skyld i aborten, og at hun fortsat fungerede som en fertil kvinde. Kvinden havde også spørgsmål om andre faktorer, der kunne have været årsag til aborten.

Hun var blandt andet i tvivl, om kabinetrykket i flyvemaskinen kunne være årsagen til aborten, ligesom hun var usikker på, om badevandet kunne have haft indflydelse på graviditeten. Disse tvivlsspørgsmål blev afkræftet. Men jeg kunne ikke give hende den specifikke årsag til aborten. Dog kunne jeg sige, at de fleste spontane aborter skyldes en fejl i fosterets udvikling.

Således havde der sandsynligvis helt fra starten været noget galt med dette foster. Jeg kunne ligeledes fortælle, at hun ikke havde nogen øget risiko for at abortere igen i en fremtidig graviditet.

Da samtalen var ved at være slut, ville moderen til patienten gerne have lov til at takke mig. Hun fortalte, at ved overværelsen af denne informationssamtale var der 'faldet en sten fra hendes hjerte'. Hun havde for 25 år siden haft en spontan abort. Hun havde fået to børn efterfølgende, men havde alligevel i 25 år båret på sin skyldfølelse og bebrejdet sig selv, at hun måske kunne have forhindret denne abort. Hun havde aldrig turdet fortælle andre om den spontane abort, og selv om hun fik to børn efterfølgende, havde skyldfølelsen været der. Skyldfølelse og selvbebrejdelse kan altså overleve to børn og 25 år.

Denne informationssamtale tog ikke længere tid end andre informationssamtaler til kvinder, der indlægges med spontan abort.

Forskellen var måske, at denne samtale havde til formål at afdække, hvilke tanker og spørgsmål denne kvinde havde om mulige årsager til sin spontane abort.

Mange informationer

Der indlægges en til to kvinder dagligt på gynækologisk afdeling 420, Hvidovre Hospital, med en tidlig spontan abort. Kvinderne indlægges akut og på alle tider af døgnet. Indlæggelsestiden er ofte under 12-24 timer. I dette korte indlæggelsesforløb skal der blandt andet foretages gynækologisk undersøgelse, ultralydsscanning, og kvinden skal forberedes og vejledes til en udskrabning (evacuatio uteri) i fuld bedøvelse.

Kvinder, der indlægges med spontan abort, skal således modtage mange forskellige informationer, der gives af mange forskellige personer, eksempelvis gynækologiske læger, plejepersonale, narkoselæge, operationslæge og operationspersonale. Samtidig skal de prøve at acceptere, at de har mistet en ønsket graviditet.

Da indlæggelsestiden er kort, er det derfor vigtigt for personalet at vide, hvilke informationer der kan gives skriftligt, og hvilke informationer der bør gives mundtligt.

53 kvinder, der har været indlagt på gynækologisk afdeling 420, Hvidovre Hospital, indgik i et kvalitetsvurderingsprojekt. Formålet med undersøgelsen var at dokumentere, i hvilken grad kvinderne kunne opfatte og forstå den skriftlige og

Side 46

mundtlige information, der gives af plejepersonalet. De givne informationer blev dokumenteret i et afkrydsningsskema.

Fem-syv dage efter udskrivelsen blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse i form af et struktureret telefoninterview.

Derefter blev den faktisk givne information ud fra afkrydsningsskemaet sammenlignet med kvindens opfattelse af den givne information ud fra telefoninterviewet.

Selvbebrejdelse

Alle 53 kvinder i undersøgelsen fik udleveret en skriftlig patientinformation. Afdelingens skriftlige patientinformation til kvinder med spontan abort gav mange kvinder en god forståelse for følgende korte og præcise informationer.

• Forholdsregler til forebyggelse af underlivsinfektion
• Forventet næste menstruation
• Tilrådet ventetid inden forsøg på ny graviditet
• Forventet blødning efter udskrabning

Undersøgelsen har imidlertid vist, at kvinder ofte rammes af skyldfølelse og selvbebrejdelse efter en tidlig spontan abort. De har ikke kun mistet drømmen og forventningerne til et barn. Ud over denne sorg bliver de også i tvivl om deres egen værdi som en frugtbar kvinde. De tager deres livsførelse op til revision og spekulerer på, om de selv er skyld i aborten.

Disse stærke og dominerende følelser kan endvidere gøre det svært for kvinderne at forstå og bruge andre informationer, der gives under indlæggelsen. Kvinderne har ikke meget overskud og bliver hurtigt usikre på deres symptomer efter udskrivelsen.

50 ud af 53 kvinder var både skriftligt og mundtligt informeret om årsagen til aborten. Men 12 af disse kvinder havde ikke hørt den mundtlige information. Ingen af de 12 kvinder kunne bruge den skriftlige information til at opnå forståelse for, hvorfor de havde aborteret. Kvinderne gav udtryk for mange forskellige og individuelle tanker om mulige årsager til aborten. Kvinderne blev i tvivl om deres egen fertilitetsevne eller kæresten/ægtefællens sædkvalitet. De tænkte også tilbage i graviditetsforløbet for at finde mulige årsager til aborten. De blev i tvivl om faktorer som for eksempel: Influenza,

Side 47

medicinsk behandling, cigaretrygning, psykisk stress eller et glas rødvin kunne være mulige årsager til aborten, og tidligere underlivsbetændelse og provokerede aborter blev også overvejet.

De fik skyldfølelse over, om de selv havde været årsag til aborten, eller om de kunne have forhindret den. De havde et stort behov for at tale om disse tanker og var meget sårbare.

Kvindernes overvejelser var meget forskellige. Det kan derfor ikke forventes, at en standardiseret skriftlig information ville kunne besvare den enkelte kvindes tvivlspørgsmål.

I alt forstod og accepterede 18 ud af de 53 kvinder den mundtlige information, der blev givet under indlæggelsen.

Henvender sig til egen læge

Kvinder, som har været indlagt med en spontan abort, og som har fået foretaget en udskrabning, kan forvente at have blødning som en menstruation efter udskrivelsen. Kvinderne blev både mundtligt og skriftligt informeret om dette. Alligevel var der mange kvinder, der efter udskrivelsen havde henvendt sig til hospitalet eller egen læge med spørgsmål netop om blødning. Undersøgelsen viste, at kvinderne faktisk havde forstået de informationer, der var givet om blødning. Men kvinderne blev i tvivl og usikre, hvis de blødte mindre end forventet. Hvorfor var disse kvinder ikke trygge og tilfredse med at have færre symptomer og gener end forventet? Undersøgelsen viste, at der var tre gange så mange henvendelser fra kvinder, som havde skyldfølelse og usikkerhed om mulige årsager til aborten, end fra kvinder, der forstod og accepterede, hvorfor de havde aborteret. Kvinderne, som var i tvivl om mulige årsager til aborten, var ligeledes meget opmærksomme på de symptomer, de havde her og nu. De havde ikke meget overskud og opsøgte hurtigt egen læge eller hospital, når de blev i tvivl eller usikre på deres symptomer. Skyldfølelse og selvbebrejdelse er stærke følelser, som tilsyneladende gør det svært for kvinderne at acceptere symptomer og gener efter udskrivelsen, også når disse viser sig at være mindre end forventet.

Kvinder, der kontakter hospital eller egen læge med spørgsmål om blødning, kan derfor have behov for at tale om skyldfølelse og mulige årsager til aborten.

Kvinder, der har fået foretaget en udskrabning, anbefales at gå til egen læge en-to uger efter udskrivelsen. Men allerede fem-syv dage efter udskrivelsen havde 24 ud af de 53 kvinder haft 27 kontakter til hospital eller egen læge. Kun to af disse mange henvendelser medførte, at der blev startet antibiotisk behandling på mistanke om infektion efter udskrabningen. De øvrige henvendelser skyldtes hovedsagelig spørgsmål om blødning og/eller smerter, eller kvinderne havde behov for at tale indlæggelsesforløbet igennem med deres læge.

Disse mange henvendelser skyldes ikke, at kvinderne ikke havde andre at tale med. Faktisk tilkendegav 47 ud af 53 kvinder, at de kunne tale med og få støtte af deres kæreste eller ægtefælle. Men kvinder, der har haft en spontan abort, har mange tvivlsspørgsmål. De har brug for såvel konkret faglig gynækologisk viden som psykisk støtte. Mange af kvinderne i undersøgelsen opfattede faktisk telefoninterviewet fem-syv dage efter udskrivelsen som en telefonkonsultation og tilkendegav, at det havde været en hjælp og støtte at tale om indlæggelsen. En telefonkonsultation fem-syv dage efter udskrivelsen er således en mulighed for at hjælpe og støtte kvinder efter en tidlig spontan abort.

Undersøgelsen gav mulighed for at afklare, om der hos kvinderne var behov for andre informationer end de informationer, der blev givet under indlæggelsen. Et sådan nyt eller overset informationsområde blev ikke fundet i denne undersøgelse. Men der er behov for en uddybning af den enkelte kvindes tanker og følelser.

Kvinderne vurderede deres tilfredshed med de givne informationer under indlæggelsen på en skala fra et til tre, hvor et repræsenterede: ikke tilfreds, to repræsenterede: delvis tilfreds, og tre repræsenterede: fuldt tilfreds. Kvinderne gav afdelingen et gennemsnitligt point på 2.8.

Lisbet Munk er ansat som sygeplejerske på Afdeling 420 på Hvidovre Hospital. 

Nøgleord: Patientinformation, spontan abort, sygepleje. 

Billedtekst
Spørgeskemaundersøgelsen viser blandt andet, at kvinder ofte rammes af skyldfølelse og selvbebrejdelse efter en tidlig spontan abort.