Sygeplejersken
Synspunkt: Kilde til undren
Er der et niveau for kildehenvisninger, der er finere end andre og hvilket niveau tilhører sundhedsplejersker i givet fald?
Sygeplejersken 1999 nr. 31, s. 7
Af:
Marianne Dela Widenmann, afdelingslærer,
Anne Salter, sygeplejelærer
Klinisk Sygepleje nummer 3, juni 1999, og Tidsskrift for Sygeplejeforskning nummer 1, april 1999, har der været artikler om sundhedsplejerskens rolle i 'mellamlags-familierne' af ph.d., cand.comm. Birgitte Ravn Olesen. I begge artikler fremstiller forfatteren den engelske sundhedsplejerske senior lecturer Dr. Sheila Twinns fire paradigmer i sundhedsplejen. Den tekst, der ledsager figuren i Birgitte Ravn Olesens artikel, er fra ord til anden den samme som i vores artikel 'En politisk viden', Sygeplejersken nummer 22, 1993. Vi skrev artiklen til Sygeplejersken efter at have deltaget i de engelske sundhedsplejerskers årlige konference i England, hvor Sheila Twinn var en af hovedtalerne. Vi deltog i konferencen med støtte fra Dansk Sygeplejeråd.
Når det er så tydeligt, at teksten til figuren fra begge Birgitte Ravn Olesens artikler er identisk med teksten i vores artikel, undrer det os, hvorfor der så henvises til en artikel af Sheila Twinn i Journal of Advanced Nursing nummer 16, 1991, og ikke til vores artikel i referencelisten. At finde frem til artiklen af Sheila Twinn krævede for os at være tilstede ved den pågældende konference, at diskutere med vores engelske kolleger og købe småpublikationer om engelsk sundhedspleje. For os som sundhedsplejersker var det helt åbenbart, at Sheila Twinns fremstilling af sundhedsplejens fire paradigmer var central for forståelsen af vores praksis.
Birgitte Ravn Olesens artikler har for os rejst en række spørgsmål om blandt andet kildehenvisninger. Er der et niveau for kilder, der er finere end andre? og hvilket niveau tilhører sundhedsplejersker?
Snobber vi for akademikere i sundhedsplejen? Eller er det fordi, vi bliver så glade for, at der er andre faggrupper, der synes, at vores felt er så interessant? Det er godt at få andre øjne til at se på vores praksis, lad os bruge det nysgerrigt til afsæt og supplement for egne refleksioner, men lad os ikke blive forblændet eller forført.
Syge- og sundhedsplejersker har i mange år følt det frustrerende at være dataindsamlere til lægernes forskning.
Er der den store forskel mellem det at indsamle data til lægernes forskning og det, at vores praksis og vores refleksioner gøres til objekt for human- og samfundsforskere?
Sundhedsplejersker har en enorm erfaring og viden, men har ry for at være kritiske over for egne fagfæller. Måske skal vi blive bedre til at give hinanden rum og mod til at turde gå i gang med at analysere praksis og ikke være så kritiske over for kolleger, der har noget på hjerte. Så kom frem af busken og gå i gang med at beskrive og diskutere praksis.
Anne Salter er afdelingslærer på Danmarks Sygeplejerskehøjskole. Marianne Dela Widenmann er sundhedsplejerske, Hjemmesygeplejen, Tårnby Kommune.