Et tilbud til hele Danmark

 
''Et ressourcecenter med bred berøringsflade ikke bare til lokalområdet, men til hele Danmark -­ ja til hele verden.'' Sådan karakteriserede kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum i Kolding, da hun fredag den 27. august foretog den officielle indvielse af sygeplejerskernes eget museum. Et klip med saksen i det røde silkebånd, og museets dør stod åben for de indbudte gæster. Champagnen perlede i glassene, sygeplejersker i gamle uniformer kastede glans over forsamlingen, og oven over det hele strålede augustsolen og lod de smukke museumslokaler komme til deres ret. 

''Sygeplejens udgangspunkt er næstekærligheden, og den er der god brug for i Danmark, der ­ lidt barsk formuleret ­ er ved at miste sin sammenhængskraft her ved årtusindskiftet. Vi savner grundlæggende værdier, der kan kitte os danskere sammen igen,'' sagde ministeren i sin åbningstale og pegede på, at netop den professionelle sygeplejes hundredårige historie er en del af alle danskeres kulturhistorie.

''Jo flere aspekter vi derfor får formidlet om vores fælles kulturarv, jo bedre kan vi orientere os i dagens flertydige samfund,'' sagde ministeren.

Den officielle indvielse af museet blev markeret

Side 33

Initiativtageren til Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Kirsten Stallknecht, midt for, sammen med repræsentanter fra Vejle Amtskreds iført nye og gamle dragter.

Side 34

med en række taler i Magnoliesalen i det nærliggende Hotel Koldingfjord, hvor Trio Musica bandt de enkelte indlæg sammen med salonmusik og evergreens.

Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe var den første på talerstolen for at byde velkommen til de mange gæster, og også hun understregede, at museet står til rådighed for hele befolkningen ­ ikke kun for sygeplejerskerne eller koldingenserne.

Der var feststemning foran det nye museum, hvor indbudte gæster nød et glas champagne inden besøget i museet.

''Historie er ikke statisk fortid. Historien har betydning for vores forståelse af samtiden og dermed også betydning for fremtiden,'' sagde hun med udgangspunkt i Søren Kierkegaards ord fra 1869:

''Livet må leves forlæns og forstås baglæns.''

Indviet og klar til at tage imod de første besøgende.  

Stor opbakning

Jette Søe hæftede sig blandt andet ved, at museet er udstyret med den nyeste teknik, som vil give museumsgæsterne bred adgang til viden om sygeplejen. Herudover er det hensigten, at museet vil byde på særudstillinger, kulturelle arrangementer, skoletjeneste og mulighed for forskning.

''Dansk Sygeplejehistorisk Museum er ikke Dansk Sygeplejeråds museum, men organisationens historie er selvfølgelig med, fordi sygeplejerskerne har bakket talstærkt op om deres organisation i den fælles kamp for at opnå faglig anerkendelse og rimelige arbejds- og levevilkår,'' sagde hun.

''Det er også kun takket være sygeplejerskernes opbakning, at museet er blevet til virkelighed. Man etablerer ikke et museum på kort tid. Forud for åbningen er gået mange års indsamlings- og registreringarbejde, et arbejde, som talrige medlemmer har sluttet op om ved at bidrage med personlige effekter eller viden om tidligere tiders sygepleje og liv som sygeplejerske.

Også arbejdsgiverne har ydet deres med effekter, der var utidssvarende, men for gode til at blive smidt væk. Det siger vi tak for,'' sagde Jette Søe og gik derefter i gang med at takke en lang række institutioner, grupper og enkeltpersoner, som har gjort en indsats for etableringen af museet, deriblandt Dansk Sygeplejeråds mangeårige formand Kirsten Stallknecht, som med sin store  

Side 35

energi og vilje har været en af de bærende kræfter. 

Også museumsleder Inger-Marie Børgesen fik en personlig tak. Med sin inspirerende indsats har hun været en virkelig god samarbejdspartner.

Det samme har Dansk Sygeplejeråds historikergruppe og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab, der fungerer som støtteforening for museet.

Der var også personlige roser til Kirsten Stallknecht fra Koldings borgmester Per Bødker Andersen:

''Da vi i sin tid blev præsenteret for din ide, var vi selvfølgelig ikke dristige nok til at sige: Det kan du da ikke mene. Vi nøjedes derfor med at sige: Det lyder da interessant. I dag er jeg utrolig glad og stolt over at kunne stå her og lykønske sygeplejerskerne med deres nye museum. Jeg er glad for, at tidsplanen holdt, at der er arbejdet så målrettet, og at Kolding Kommune har fået lov til at yde sit bidrag. Vi har gjort det med glæde på de områder, hvor I har bedt om vores hjælp,'' sagde han og pegede på, at Kolding som by er lykkelig for, at de historiske bygninger og dermed hele den gamle pleje- og behandlingskultur af de tuberkuloseramte børn nu er bevaret for eftertiden.

''Det er oplagt, at disse bygninger, der engang husede det gamle julemærkesanatorium, rummer nogle værdier, som har bud til almenheden,'' understregede han.

Også museumsarkitekt Lars Haastrup mindedes første gang, han blev præsenteret for tanken om et sygeplejemuseum i Kolding:

''Som den ærkekøbenhavner, jeg er, spurgte jeg, hvorfor det absolut skulle ligge i Kolding. Da jeg så blev præsenteret for stedet, var jeg ved at tabe både næse og mund. Bygningernes beliggenhed og deres smukke karakter i sig selv samt stedets historie, jo, det gamle julemærkehjem ved Kolding Fjord var et oplagte valg, som skabt til et sygeplejehistorisk museum,'' sagde han og fortsatte:

''Når man træder ind i museet, vil man opleve et stramt, symmetrisk hus, sådan som datidens institutioner var udformet. Der er den lange forsyningsgang med de tilstødende sygestuer, og ved en farvearkæologisk undersøgelse fandt vi frem til de oprindelige vægfarver i rummene.

Der var en enkelt hage ved bygningen, idet det ikke var helt nemt at give publikum mulighed for en naturlig rundgang i udstillingen. Problemet blev dog løst med en overbygning af glas på terrassen mod syd.''

Museumsleder Inger-Marie Børgesen t.v., var tydelig glad for at byde gæsterne indenfor, her med kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen i midten.		''Goddag og velkommen.'' Dansk Sygeplejeråds formand Jette Søe modtog blandt andre Koldings borgmester Per Bødker Andersen.

 Lars Haastrup understregede, at museets udstilling både er kronologisk og tematisk bygget op om de seneste hundrede års sygepleje i Danmark og med et tilbageblik på tiden inden den professionelle sygepleje:

''Der er opbygget nogle scenarier, hvor museumsgæsterne kan få et indtryk af dagliglivet på

Side 36

sygehusene, mærke stemningen, når sygeplejersken holdt fri, følge arbejdet på en operationsstue ­ og i det hele taget se fagets mangfoldighed. I de tematiske afsnit vises sygeplejerskernes grundlæggende forhold, og hvordan sygeplejen er udviklet i samspillet mellem patienter, læger og sygeplejersker. Ambitionen har været at skabe et museum for sygeplejen og sygeplejerskerne ­ og for den almindelige besøgende, som ikke har særlige forudsætninger.''

En drøm er blevet til virkelighed for Kirsten Stallknecht, som fremover kommer til at virke i museets to fondsbestyrelser.

Kvinder og minder

''Hvorfor endnu et museum at føje til rækken af de mange museer ud over det ganske land ­ og hvorfor et sygeplejemuseum?

Du, Kirsten Stallknecht, så rigtigt, da du forestillede dig et sted, hvor nutiden kan blive perspektiveret af fortiden og berige forståelsen for, hvad sygepleje er i dag. Hvad den kan og bør være,'' sagde museumsleder Inger-Marie Børgesen og fortsatte:

''Det er ikke en mindestue eller raritetskabinet, du har haft på dagsordenen under vores diskussioner. Tilbage til fremtiden kunne godt have været dit motto undervejs. Men uden opbakning og engagement fra sygeplejerskerne selv ville denne dag ikke være en mærkedag.

Helt tilfældigt er det vel heller ikke, at netop et udpræget kvindefag som sygeplejen sørger for, at historien fortælles og manifesteres med minder og genstande fra fortiden. Kvinder er gode til at drage omsorg for de nære relationer, de nære ting.

Langt herfra i Botswana i det sydlige Afrika har jeg også haft det privilegium at være med til at starte et museum fra grunden. Her var det også kvinderne, som gik forrest i arbejdet: Vi, der hjælper og plejer traditionen, sagde de.

Sygeplejemuseet beskæftiger sig med den danske sygeplejes udvikling, men plejen af syge mennesker kender ikke landegrænser. Faget er internationalt.

Derfor vil jeg også påstå, at museet kan opleves og forstås af alle nationaliteter. Mine to svigerinder, begge sygeplejersker, men på hvert sit kontinent, vil gennem udstillingens temaer have en fælles faglig platform og referenceramme at diskutere ud fra.

Det er den lille historie, det vil sige den enkelte sygeplejerskes og den enkelte patients historie, vi får fortalt ­ og den store historie, institutionernes, fagforeningens og samfundets historie.

Men ét er åbningen af den permanente udstilling i dag, et andet er aktiviteterne i fremtiden. Museet er et landsdækkende fagmuseum, et specialmuseum, men det skal gerne udvikle sig til et aktivitetscenter med bred lokal forankring. Et sted, der tager sin opgave alvorligt og plejer traditionen.'' Inger-Marie Børgesen sluttede af med at takke de mange, som har været engageret i projektet.•

Nøgleord: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, sygeplejehistorie.