Sygeplejersken
Resuméer af international forskning
Sygeplejersken 1999 nr. 39, s. 18
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
LÆREPROCESSEN SOM EN LEVET ERFARING
Bunkers SS. The Teaching-Learning Process and the Theory of Human Becoming. Nurs Sci Q SAGE Publications, Inc., 1999; 12 (3): 227-32.
En søgende person drager ud og oplever verden, vender hjem til andedammen og ser pludselig det kendte på en ny måde. Kendt og ukendt smelter sammen.
Denne sammensmeltning af kendt og ukendt er en central del af Rosemarie Parses teori om menneskelig bliven (the Human Becoming Theory), som Sandra Schmidt Bunkers sætter ind i en pædagogisk ramme. Målet for læreprocessen er, at nye hændelser giver mening. Samtidig er målet uforudsigeligt, fordi de studerende, der undervises efter Parses teorier, selv er med til at definere den undervisnings- og læreproces, der foregår, når mennesker er sammen. Læreprocessen involverer multidimensionelle aktiviteter, der udvider aktørens forestillingsevne.
Bunkers inddeler læreprocessen ved hjælp af ordet 'engaging', som står for: E Expanding imaginal margins (at udvide forestillede grænser), N Naming the new (at navngive det nye), G Going with content-process shifts (at følge skiftet fra indhold til proces), A Abiding with paradox (at holde stand over for paradokser), G Giving meaning (at give mening), I Inviting dialogue (at invitere til dialog),
N Noticing the now (at bemærke det nuværende), G Growing story (udviklende historie). Ved de forskellige områder henvises til klassiske eksistentialister, og Bunkers giver eksempler. Hun konstaterer, at undervisnings- og læreprocessen er unik og individuel. Det er læserens opgave at overføre teorierne til en sygeplejerske-patiensituation eller et sygeplejerske-studerendeforhold, hvor den lærendes situation er i fokus.
Af Dorthe Overgaard, cand.cur., exam.pæd.,sygeplejelærer.
STØTTEPROGRAMMER SKAL TILBYDE PÅRØRENDE FRIRUM
Herlitz C, Dahlberg L. Causes of Strain Affecting Relatives of Swedish Oldest Elderly. Scand J Caring Sci 1999; 13: 109-15.
Hvilke belastninger hviler på pårørende til den del af de ældste borgere, som ikke kan klare sig selv? Hvilke tilbud har de pårørende brug for, hvis de skal yde pleje og omsorg til deres ældre pårørende? Det har man undersøgt i et svensk forskningsprojekt.
157 personer blev udvalgt, fordi de som pårørende eller venner uformelt ydede daglig pleje og omsorg for borgere på 80 år eller mere. Personerne blev spurgt om, hvad der virkede stressende, hvordan denne stress påvirkede dem, og hvordan den viste sig i praksis.
Af de 157 personer var 42 procent døtre, 20 procent var sønner og 15 procent var ægtefæller. 57 af de 157 personer boede sammen med omsorgsmodtageren, og disse samlevere var generelt mere belastede.
Belastningerne var knyttet til hjælp i forbindelse med almindeligt dagligliv, manglende samarbejde fra modtagerens side, forringelse af familieforholdet mellem omsorgsgiver og -modtager samt begrænsninger i omsorgsgiverens sociale liv. Graden af fysisk og psykisk svækkelse hos den ældre var ikke i sig selv afgørende for, hvordan omsorgsgiveren oplevede stress.
Undersøgelsen konkluderer, at en samfundsmæssig indsats skal sigte mod kontinuerligt at tilbyde de pårørende et pusterum fra ansvaret og give mulighed for at mødes med andre mennesker.
Af Kirsten Lomborg, afdelingslærer, cand.cur., exam.art.