Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Skadestuens sårbehandling mangelfuld

Travlhed på skadestuen og personalets manglende viden førte til en smertefuld og ubehagelig oplevelse for en ældre kvinde. Det startede med, at hun blev sparket over håndryggen af et føl.

Sygeplejersken 1999 nr. 39, s. 16

Af:

Hanne Charlotte Andersen, afdelingssygeplejerske

Kaffen sprøjter til alle sider, da min mor taber koppen. Højre hånd er voldsomt hævet over håndryggen. En forbinding dækker et sår, og en svag, gul misfarvning på den hvide forbinding røber, at der stadig er sekretion fra såret. Følesansen mangler i anden og tredje finger, så finmotorikken i de to fingre er gået tabt. Det er 14 dage siden, min mor kom til skade.

Min mor er 70 år og har igennem de sidste 30 år avlet heste. Da hun en dag i foråret står ved indhegningen og betragter sine dejlige, forårsglade dyr, vender en af følhopperne i kådhed om og sparker bagud. I samme øjeblik rækker min mor hånden frem, og hun bliver ramt på håndryggen af hestens ene bagben.

En fem centimeter lang flænge står gabende på hånden. I den ene side af såret skimtes en knogle. Det bløder, men ikke voldsomt. Min mor holder hånden under rindende vand for at rense såret, får det dækket med en forbinding og bliver kørt på skadestuen, hvor der hersker stor travlhed.

Efter en times ventetid undersøger en sygeplejerske min mors hånd. Sygeplejersken kigger på såret, trækker i fingrene og konstaterer, at intet er brækket. Såret bliver formentlig vurderet som ukompliceret, og en forbinding bliver igen lagt over såret.

Min mor bliver bedt om at tage hjem og komme igen klokken 21. Der er 20 kilometer hver vej.

Uheldet skete klokken 17.00. Ved 21-tiden befinder min mor sig atter på skadestuen, hvor der fortsat er heftig travlhed. Det er midnat, før en læge har tid til at tage sig af min mors hånd, som i mellemtiden er blevet røntgenfotograferet.

Såret bliver syet med fire sting, og den obligatoriske indsprøjtning mod stivkrampe bliver givet, og så kan min mor tage hjem igen.

Blodforgiftning

Næste morgen, da min mor vågner, er smerterne i hånden stærkere end aftenen før. Det gør voldsomt ondt helt op i armhulen. Min mor føler sig alment utilpas, og hun har feber. Højre hånd er hævet voldsomt op, og de røde streger op ad armen gør hende bekymret. Hun kontakter sin egen læge, som beder hende møde omgående i hans konsultation.

Lægen undersøger min mor, poder fra såret og starter behandling med bredspektret antibiotika. Der er tale om begyndende blodforgiftning. Samme aften og næste morgen ringer han til hende og spørger nøje til helbredet. Den antibiotiske behandling hjælper i løbet af et halvt døgn.

Ifølge god praksis bør nedenstående regler for sårbehandling følges. Når der er tale om et knusningssår, skal såret lades åbent. Et sår, som er mere end seks timer gammelt, må ikke syes. Sår, som har været i nærkontakt med dyr, er i højrisiko for infektion. Derfor skal der gives antibiotika.

Personalet på skadestuen havde tilsyneladende ikke denne grundlæggende viden. Hvis den pågældende skadestue har retningslinier for sårbehandling, er det da flotte hensigtserklæringer, som står på en hylde og samler støv?

I min mors tilfælde kunne en smertefuld og ubehagelig oplevelse være undgået, hvis personalet havde haft deres grundlæggende viden i orden.

Ingen patienter kan være tjent med smag-og-behag sårbehandling.

Hanne Charlotte Andersen er afdelingssygeplejerske på Steno Diabetes Center, Gentofte.