Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Danmarks første traumekoordinator

Efter amerikansk forbillede har Rigshospitalets Traume Center ansat en sygeplejerske som traumekoordinator. Hun skal blandt andet stå for systematisk bedømmelse af traumeteamets arbejde og efterfølgende debriefing.

Sygeplejersken 1999 nr. 40, s. 6-7

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Sygeplejerske Birgitte Søhus er fra 1. juli blevet ansat som traumekoordinator på Rigshospitalets Traume Center. Traume Centret er under ombygning i Rigshospitalets gamle skadestue og forventes klar til officiel indvielse i efteråret. I øjeblikket fungerer traumemodtagelsen og skadestuemodtagelsen for patienter, der på forhånd er visiteret af lægeambulance, ambulance, egen læge eller vagtlæge.

Traume Centret modtager desuden de fleste overflytninger fra andre hospitaler. Traume Centret er en velkendt arbejdsplads for Birgitte Søhus. Hun har i to år fungeret som assisterende afdelingssygeplejerske og derefter som klinisk udviklingssygeplejerske. I foråret gennemførte hun traumekurser for sygeplejersker, portører, sekretærer og radiografer. Hun har også arrangeret tværfaglig teamtræning, hvor traumeteamet har øvet modtagelse på figuranter. Undervisning bliver også fremover et af de områder, Birgitte Søhus skal tage sig af.

Ifølge Birgitte Søhus halter Danmark uddannelsesmæssigt bagefter i forhold til USA, når det handler om traumesygeplejerskers uddannelse. Hun arbejder derfor på at få etableret et kursus for traumesygepelejersker i Danmark i samarbejde med repræsentanter fra traumecentrene i Århus, Aalborg og Odense, den faglige sammenslutning af operationssygeplejersker, FSO2, Dansk Sygeplejeråd og en repræsentant fra udbyderne af traumekurser for læger, ATLS, Advanced Trauma Life Support.

I september rejser hun selv til USA for at besøge traumecentre og gennemgå det amerikanske kursus 'Advanced Trauma Care for Nurses', ATCN, der tager to dage.

''Det er utroligt vigtigt, at vi får en uddannelse for traume- og skadestuesygeplejersker i Danmark,'' mener Birgitte Søhus.

Traumer på video

Birgitte Søhus har kontor ved siden af traumeledelsen, som hun selv er en del af. Når hun er på arbejde, bliver hun kaldt til alle traumer, hvor hun har mulighed for at være med som observatør til traumeteamets arbejde.

''På traumestuen er installeret et fast kamera, der filmer modtagelse og behandling af patienten. Videofilmen kan vi bruge til at afholde audit og debriefing efter seancen, hvor hele traumeteamet er til stede. Tidligere er audit og debriefing ikke foregået systematisk, og specielt lægerne er ofte blevet glemt ved debriefing, hvis de for eksempel var fulgt med patienten til et andet afsnit. Så snart vi har udarbejdet protokoller og klarlagt de juridiske regler omkring opbevaringen og brugen af videobåndene, skal audit og debriefing sættes i system,'' fortæller Birgitte Søhus.

Traumekoordinatoren kan beslutte at gennemføre audit af hele traumeteamets samarbejde, eller hun kan vælge at se på overleveringen mellem ambulancefolkene og traumeteamet.

''Denne overlevering af informationer er yderst vigtig og et område, som prioriteres højt. Ambulanceredderne er med i vores teamtræning og på vores kurser, og de vil gerne lære mere. Man kan også fokusere på sygeplejerskernes rolle ­ om de gør, hvad der står på deres specifikke action card.

Det enkelte medlem af traumeteamet kan altid kontakte mig, hvis man føler sig usikker på, om man har udfyldt sin rolle ordentligt. Så kan vi sammen gennemgå seancen på video og sammenligne med, hvad der står på det relevante action card,'' siger Birgitte Søhus.

Faste roller

Action Card er et begreb fra det amerikanske traumesystem. Kortene er nøjagtige beskrivelser af den enkeltes rolle i traumeteamet. Der står eksempelvis, hvilken portør der har til opgave at klippe patientens tøj op, og hvilken portør der skal gå med blodprøver.

''Alle skal naturligvis kunne handle akut, men det er mindst lige så vigtigt, at hvert medlem af traumeteamet ved nøjagtig, hvad deres opgave er, og hvad de andres opgave er,'' siger Birgitte Søhus.

Traumekoordinatoren skal også

Side 7

vurdere patientens videre forløb i forhold til de forskellige specialer.

''Det er meningen, at jeg i fremtiden skal følge patientens forløb eksempelvis til scanning, på neurokirurgisk intensivafsnit og på sengeafsnit. Jeg vil blandt andet interessere mig for, hvor hurtig behandlingen er gået, om der er opstået problemer undervejs, og hvordan vores information og overleveringer personalet imellem er foregået. Jeg vil også meget gerne følge op på, hvordan de pårørende oplever behandlingen. De er efter min mening en forsømt gruppe,'' siger Birgitte Søhus.

Hun mener også, at traumekoordinatoren får betydning for patienten ved at medvirke til at ruste personalet til hurtigere at kunne sætte ind med den rigtige behandling og pleje.

''Et eksempel kan være, at teamlederen kalder et speciale ned på tilsyn i traumemodtagelsen, og specialet anbefaler, at man iværksætter en bestemt undersøgelse. Teamlederen beslutter så, at den undersøgelse ikke er relevant grundet eksempelvis tilstødende komplikationer. Jeg kan i den efterfølgende gennemgang af videoen spørge til teamlederens prioriteringer, og vi kan diskutere dette i et tværfagligt forum. I det hele taget kan jeg medvirke til at koordinere tingene bedre, så samarbejdet mellem faggrupper og specialer bliver bedre, og det vil uden tvivl komme patienten til gode,'' siger Birgitte Søhus.

Rigshospitalets Traume Center får i dag overflytninger fra hele Østdanmark, hvor en neurokirurgisk patient fra eksempelvis Hillerød Sygehus tidligere blev overflyttet direkte til Rigshospitalets neurokirurgiske afdeling.

''Nu er det traumeteamet på Traume Centret, der vurderer patienten og kalder de relevante specialer på tilsyn. Siden det énstrengede system blev indført, er det sket nogle gange, at vi har omvisiteret nogle patienter. Vi har eksempelvis fundet ud af, at problemet var thoraxkirurgisk og abdominalkirurgisk. For sådan en patient er det en fordel, at vi nu med det samme kan sætte fokus på det reele problem,'' siger Birgitte Søhus.

Traumekoordinatoren har også til opgave at stå for kvalitetssikring, og hun skal medvirke i Traume Centrets forskning, når den bliver etableret.

Birgitte Søhus er begejstret over Hovedstadens Sygehusfællesskabs planer om, at lægeambulancen og den Akut Medicinske Koordineringscentral senere på året skal flytte fra Hvidovre Hospital til Rigshospitalet. Hermed bliver hele traumesystemet samlet og styret fra ét sted.

''Koordineringen af traumesystemet vil blive meget bedre. Patienten vil hurtigere blive bragt hertil og få den rigtige behandling,'' siger Birgitte Søhus.

Nøgleord: Akutmedicin, sygepleje, Traume Center, traumekoordinator.

Billedtekst
Traumesygeplejerskerne har ingen formaliseret uddannelse i Danmark, og det er utilfredsstillende, mener traumekoordinator Birgitte Søhus, Righospitalet.