Faglig kommentar: Samfundets farvel

Foran mig ligger to dødsannoncer, klippet ud af samme avis med kort mellemrum. Jeg kender ingen af de afdøde. Det er annoncernes udformning, der har fået mig til at reagere.

Den ene annonce er tospaltet. Der indledes med ''Vor beboer.'' Herefter følger navn, fødselsdato og dødsdato. Nedenunder står der ''Personalet på Plejehjemmet X,'' og den fulde postadresse. Annoncen afsluttes med oplysninger om, hvorfra og hvornår bisættelsen finder sted.

Den anden annonce er enspaltet. Her omtales to personer, der er døde på hver deres bopæl med fem dages mellemrum. De kan i øvrigt identificeres på fødselsdato og gadenavn. Annoncen slutter af med, at eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til kvartermesteren på et navngivent plejehjem på hverdage mellem 10 og 12. Annoncen blev bragt i avisen ni dage efter sidste dødsfald.

Alle tre personer må være afgået ved døden uden at have familiemedlemmer om sig. Offentlige institutioner har måttet indrykke de to annoncer, som er meget forskellige.

Den sidste respekt

Den ene ligner til forveksling en dødsannonce, som nær familie ville have indrykket. Den er indrykket af personale, som kendte afdøde, og som gennem annoncen viser afdøde den sidste respekt. Værdigt og usentimentalt. Varmt, men ikke påtrængende. Man aner omsorgen for den afdøde, måske ligefrem en hengivenhed, der er groet frem i løbet af den tid, afdøde boede på plejehjemmet. Afdøde var ikke alene. Plejepersonalet har formentlig søgt at erstatte den manglende familie og deltager sandsynligvis i bisættelsen.

De andre to personer får deres død annonceret på samlebånd. Bisættelsen må formodes at være overstået for længst, eftersom den ene har været død i ni dage og den anden i 14 dage. Hverken naboer, venner eller eventuelle pårørende har haft mulighed for at møde op til bisættelserne. Kvartermesteren med den korte ekspeditionstid er en anonym instans, som aldrig har mødt den afdøde. Det er muligt, at heller ikke andre fra det offentlige kender de to afdøde. De behøver hverken at have haft kontakt til hjemmepleje, sagsbehandler eller andre. De afdødes adresser ligger langt fra travbanen og kunne antyde en vis social forarmelse. Sandsynligvis ensomme og triste liv, men det kan vel ikke være en undskyldning for den skrabede afsked, der er blevet dem til del. Annoncen med de to navne kunne næsten afføde den tanke, at man også har lagt dem i samme kiste.

Mennesker bagved

Det er første gang, jeg har set en dødsannonce, som omfatter to indbyrdes fremmede personer. Standardvendingen ''Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til kvartermesteren,'' er derimod en mindre sjælden formulering. Den benyttes også, selvom afdøde har været indlagt på sygehus.

En pæn annonce, som signalerer et sidste pænt farvel fra samfundets side, skulle offentlige institutioner vel nok kunne ofre. En annonce, som måske henviste til de sidste mennesker, der havde set afdøde i levende live. Måske personalet på en sengeafdeling, måske personalet på en skadestue. Der skal ikke foregøgles private ikke-eksisterende relationer. Bare et par pæne ord, så man får en fornemmelse af, at der står mennesker bag, og at det ikke kun handler om at spare et par kroner på en konto.