Arbejdsmarkedets grundlov

Demonstration foran Christiansborg under konflikten i 1995.

Side 32

I sommeren 1899 udspandt sig en af de største konflikter på det danske arbejdsmarked nogensinde. I alt blev 50.000 danske arbejdere og håndværkere involveret i den store lockout, som arbejdsgiverne iværksatte.

Konflikten trak store veksler på sammenholdet i De samvirkende Fagforeninger (LO) og på virksomhederne inden for Dansk Arbejdsgiverforenings område (DA), som blev stort set lammet i den 3-måneders periode, konflikten varede.

Grundlæggende var konflikten det første ­ og største ­ opgør om spillereglerne på det danske arbejdsmarked, og det kan derfor ikke undre, at konfliktløsningen først kom efter lange og seje mæglingsbestræbelser. Løsningen kom i september 1899 og er siden kendt som Septemberforliget eller Arbejdsmarkedets Grundlov.

I Septemberforliget blev nedlagt en række grundregler, som siden har været gældende på det danske arbejdsmarked. Ændringer og udvikling af systemerne er sket siden, men hovedtrækkene har relevans endnu i 100-året for forligets indgåelse. Og hvor det i 1899 alene princippielt omfattede den private sektor, har de samme regler siden 70'erne omfattet hele det danske arbejdsmarked.

Nogle helt karakteristiske grundregler i Septemberforliget er:

1. Anerkendelse og afgrænsning af organisationsretten og dermed konfliktretten.
2. Varslingsbestemmelser forud for konflikt og om mæglingsforsøg
3. Retten til genantagelse og pligten til at genoptage arbejdet efter konflikt
4. Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet inden for de i øvrigt givne rammer.

Den danske model
Resultatet er blandt andet blevet, at det danske arbejdsmarked er blevet gennemorganiseret på begge sider af bordet, og at der gennemføres synkroniserede forhandlinger for hele det danske arbejdsmarked efter et centraliseret forhandlingssystem.

I anledning af 100-året for underskrivelsen af forliget den 5. september har Dansk Forening For Arbejdsret udgivet bogen 'Septemberforliget 100 år'.

Bogen er ikke en typisk jubilæumsbog, hvor et kronologisk forløb gengives minutiøst, men derimod en samling af meget spændende og varierede refleksioner skrevet af førende arbejdsretsteoretikere og -praktikere fra ind- og udland.

Derfor rummer bogen heller ikke stikordsregister og en systematisk række af henvisninger, og det gør naturligvis bogen lidt vanskeligere at gå til, for ikke-juridisk kyndig. Men for den interesserede læser er der til gengæld mulighed for at få dels en række historisk faktuelle oplysninger, dels at sætte hele det grundlag, det danske arbejdsmarked fungerer på i dag, ind i en række sammenhænge.

I bogen fremstilles således betydningen for udviklingen af 'Den danske model' på såvel det svenske som det finske arbejdsmarked, og modellen sættes i relation til de helt nutidige diskussioner om den 'Sociale dimension', som finder sted mellem arbejdsmarkedets parter og EU-kommissionen.

Den opfølgende eller videreudviklende lovgivning behandles i flere afsnit, således at såvel lovgivningen fra 1900 om arbejdsretter og lovgivningen fra 1910 om den faste voldgiftsret træder frem og giver læseren en dybere forståelse af for eksempel Forligsinstitutionens funktion og virkemidler.

Uenighed om EU-lovgivning

Et væsentligt afsnit i bogen omhandler den betydning, etableringen af et centraliseret, anerkendt og struktureret forhandlingssystem og den konsensussøgende forhandlingsform har haft for udviklingen af det danske velfærdssystem.

Fra relativt enkle forhandlinger om konkrete lønforhold, akkorder og arbejdstid har indholdet i forhandlingerne udviklet sig til også at omfatte en betydelig række områder, hvor parternes enighed enten omfatter forhold, som i en række andre lande ville være lovgivningsbelagt. Dette afsnit er specielt interessant for den ikke-juridisk kyndige læser, fordi det modsætningsfyldte

Side 33

forhold, der er mellem Nordeuropas og Sydeuropas fagbevægelse med hensyn til lovgivning og arbejdsmarkedsforhold træder i karakter. Med udgangspunkt i den fælles idealistiske holdning, som de fleste vel forventer af de faglige organisationer, kan det ofte være en meget vanskelig situation at forstå, når de to regioners talsmænd er så rygende uenige om den fremtidige udvikling og formen af denne, der er ønskelig i EU. Her er der uden tvivl en organisationskulturel kløft, der også mange år frem vil spille en rolle.

Usikker fremtid

I en række afsnit fremstilles og reflekteres der over mere konkrete konflikter gennem de 100 år. Disse afsnit er for den almindelige læser lidt tungt juridisk stof, medens andre afsnit sætter perspektivet på systemet og dets funktion ind i sammenhænge, der gør at bogen må have interesse i en tid, hvor det danske forhandlingssystem er under pres.

De senere års mange decentraliseringsbestræbelser af forhandlingerne på løn- og arbejdsvilkårsområdet må nødvendigvis give anledning til refleksioner om systemets fremtidige konstruktion og overlevelse.

Selv om bogen i vid udstrækning alene beskæftiger sig med problemkredsene i forhold til de oprindelige parter (LO og DA), er væsentlige dele af bogen af betydning for en langt bredere kreds af arbejdsmarkedsinteresserede.

Også for sygeplejerskernes tillidsmænd og organisationsinteresserede er der megen viden at hente. I 100-året for Dansk Sygeplejeråds virke kan det jo konstateres, at foreningen har gennemført forhandlinger i alle årene. Men det er først i 70'erne, at foreningen opnår en hovedaftale og dermed en formaliseret forhandlings- og konfliktret. Det er i 70'erne, at sygeplejerskerne og Dansk Sygeplejeråd kommer under det arbejdsretslige lovkompleks. Siden har systemets muligheder og begrænsninger været afprøvet ved konkrete konflikter af forskellig karakter med skiftende resultater.

Der er ved flere lejligheder blandt andet i Dansk Sygeplejeråds kongres givet udtryk for ønsker om ændringer i en række af de grundlæggende forhold i den gældende arbejdsretslovgivning. Den debat er både nødvendig og ønskelig i en tid, hvor det forventes, at arbejdsmarkedets parter og medarbejdere udviser betydelig fleksibilitet og vilje til forandringer.

Fingeren på pulsen

Med den nu foreliggende bog er imidlertid fremlagt et dokument, der belyser de stærke organisations- og forhandlingskulturelle kræfter, der danner grundlaget for den i dag gældende lovgivning på arbejdsmarkedet. Bogen giver dermed et grundlag for at vurdere det gældende systems styrke og svagheder i forhold til de vilkår, der vil gælde i det nye århundrede.

Man må være enig med Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, når de præciserer, at det har været aftalemodellens store styrke, at det er ansvarlige parter med fingeren på pulsen, der indgår aftaler. Spørgsmålet er, om modellen kan holde på et stadigt mere decentraliseret og samarbejdsorienteret arbejdsmarked, hvor de centrale forhandlinger vanskeliggøres ved, at de finder sted inden for meget snævre økonomiske råderum. Det er et spørgsmål, om modellen kan holde, hvis ansvarligheden hos parterne forsvinder som følge af lovgivningsindgreb i konflikter.

'Septemberforliget 100 år' er en aktuel bog, som fortjener at blive kendt af mange og at blive brugt som grundlag for debatter om fremtidens forhandlingssystem. 

'Septemberforliget 100 år' udgivet af Jurist- og Økonomforbundets Forlag 1999. Redigeret af Højesteretsdommer Marie-Louise Andreasen, docent, dr.jur. Jens Kristiansen og Ruth Nielsen. ISBN 87-574-0057-1.